
Mit Fynske Afrika
7 nætter på Normann Safari Lodge
Tag med på vores populære safarirejse til Sydafrika, hvor vi skal have store naturoplevelser og komme tæt på vilde dyr. Vi bor syv nætter på den danske Normann Safari Bush Lodge tæt på den berømte Kruger National Park, hvor vores safarioplevelser finder sted. Lodgen drives af danske værter med rødder på Fyn, og på hele rejsen er du i selskab med en dansk rejseleder.
Der venter safari i åbne safaribiler med erfarne rangers, hvor du har gode chancer for at opleve Afrikas Big 5 og mange andre dyr helt tæt på. Vi kører ud både tidligt om morgenen og sidst på dagen, når dyrelivet er mest aktivt.
Rejsens højdepunkter

Flodsafari på Olifants River
Olifants River grænser op til Kruger National Park. Fra den 2-etagers pram glider vi stille gennem landskabet i ca. 3 timer med gode chancer for at observere flodheste, krokodiller og dyr der kommer til floden for at drikke.

Moholoholo Rehabilitation Centre
Et center for redning af vilde dyr, der ikke kan overleve i naturen. Her lever løver, leoparder og rovfugle som ambassadører for deres art. Rundvisning og foredrag om centrets arbejde med at redde skadet afrikansk dyreliv.

Township og besøg i børnehave
Indblik i hverdagen i en Township ved Phalaborwa, hvor vi besøger en lokal børnehave. Børnene synger og danser, og vi hører historien om, hvordan stedet skaber trygge rammer for de mindste.

Morgensafari i Kruger National Park
Kruger National Park er på størrelse med Jylland og huser BIG 5 samt utallige antilopearter og fugle. I åbne safaribiler med specialuddannede guides søger vi efter elefanter, løver, leoparder, næsehorn og bøfler i de tidlige morgentimer.

Lokalt silkevæveri i Graskop
Et lille væveri i Drakensbjergene, hvor silke produceres efter en lokal metode forskellig fra den asiatiske tradition. Demonstration af produktionen og mulighed for at se håndlavede produkter som tørklæder og traditionelle Mandela-skjorter.

Blyde River Canyon
En af verdens største kløfter, 25 km lang og op til 800 meter dyb. Udsigten strækker sig over canyonen med dens grønne vegetation, floder og de karakteristiske klippeformationer Three Rondavels.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
7 x morgenmad
5 x frokost
7 x middag
Transport til/fra vores lodge
Alle entréer er inkluderet
Flybilletter, afgifter og bagage
Rejseleder
Drikkepenge til hotellets ansatte ZAR450-600 pr. gæst efter en uges ophold
Drikkepenge for rejsens udflugter er ca. ZAR200 pr. gæst
Enkeltværelse fra 1.800
Mulighed for tilkøb af morgensafari til fods, i Kruger National Park (fra 12 år og op) Pris fra ZAR1350 pr. person (ca. 540 kr.) inklusiv transport t/r Normann Safari – Kruger
Flodsafari på Olifants River
Besøg på Moholoholo Rehabilitation Centre
Besøg hos flodhesten Jessica
Besøg på Hoedspruit Reptile Centre
Aftensafari i Kruger National Park
Morgensafari i Kruger National Park
Besøg i børnehave og Phalaborwa by
Panoramatur i Drakensbjergene inkl. Bourkes Luck Potholes og Blyde River Canyon
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri


















Med Karen Blixen i tankerne og drømmen om at eje et lille stykke Afrika drog Tine, Bjørn og deres lille søn Pierre til Sydafrika i 2009. Dermed sagde Tine og Bjørn farvel til Tåsinge, familie og venner i Danmark. Det blev også farvel til Nilles&Gislev Rejser, hvor Tine var ansat som produktionsassistent. Den lille familie købte et mindre hotel nær Kruger National Park. Drømmen blev med et til virkelighed og Normann Safari Bush Lodge en realitet.
Tine koordinerer og styrer hele foretagendet med en rolig og sikker hånd og fortæller gerne om naturen, befolkningen og de mange dyr. Tine elsker at hygge om gæsterne og måltiderne nydes under Afrikas himmel i den hyggelige lille gårdhave Boma med åbent ildsted. Tine følger med på rejsen fra start til slut og glæder sig til at byde dig velkommen til hendes fynske Afrika.






