Skip to main content

Dagstur til Læsø

-
Oplev Læsø

Dagstur til Læsø

Glæd dig til at besøge et helt særligt stykke af Danmark, når vi tager på visit på Kattegats største ø på en dagstur med bus og færge.

Vi sejler fra Frederikshavn fra morgenstunden, og halvanden time senere befinder vi os på Læsø, der siden stenalderen har været beboet af folk, der ikke har været bange for at tage fat, og som ikke har haft noget imod at skabe sig en tilværelse midt i det barske ingenting. Læsø anno 2026 er dog langt fra fordoms tiders barske hverdag, hvilket vi oplever allerede ved ankomsten til færgelejet i Vesterø Havn, hvor spisestederne med menukort bugnende af jomfruhummerretter, lokalbryggede øl og søde is ligger side om side.

Dagen på Læsø byder på en spændende tur rundt langs Tanghusruten, hvor vi kommer forbi flere af øens omkring 30 gårde og huse med de karakteristiske tanghustage. Vi skal spise en god frokost, men også besøge øens saltsyderi, hvor den berømte Læsøsalt bliver til. Et besøg på Museumsgården bliver det også til, hvor øens fascinerende historie bliver foldet ud, inden vi vender snuden hjemad med Læsøfærgen ud på eftermiddagen.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 stjernet bus
  • Færge til Læsø t/r
  • Guidet Ø-tur
  • Frokost på Læsø
  • Besøg på Læsø Saltsyderi
  • Rundvisning på Museumsgården
  • Dansk rejseleder

        Dagsprogram

        • På afgangen d. 24.05 er der Havets Dag på Læsø. Her deltager vi lidt i festlighederne på havnen inden turen fortsætter ind på øen.

        • Læsø rundt

          Vi kører med opsamlinger i både Randers, Hobro, Hjallerup, Haverslev, Hjallerup, Dybvad, Bouet og Aalborg til Frederikshavn, hvor vi tager morgenfærgen over Kattegat til Læsø.

          Vi ankommer til Vesterø Havn, ligesom de lokale begynder at få øjne, og de små butikker og restauranter slår dørene op til endnu en sommerdag på ferieøen midt i Kattegat. Vi har bussen med, så vi kan køre rundt på den lille ø og suge til os af oplevelserne.

          Turen går ind på øen, hvor vi de næste timer skal se se nærmere på nogle af øens berømte tanghuse, der i flere hundrede år har stået som ikoniske landemærker og mindesmærker fra en tid, hvor Læsøs mænd tog på fiskeri i flere måneder ad gangen, og øens kvinder blev overladt til sig selv, husholdningen og arbejdet med at sikre huset mod Kattegats vinterstorme. Vi skal spise en god frokost og besøge Læsø Saltsyderi, hvor den verdensberømte Læsøsalt bliver produceret. Vi slutter af med et besøg på øens lokalhistoriske museum i Byrum, hvor vi bliver klogere på det liv, læsøboerne har levet i generationer, inden vi triller ombord på Læsøfærgen og sejler tilbage til fastlandet efter en dejlig dag midt i Kattegat.

        AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
        24-05-2026Se afrejsetider 1 dagBus fra JyllandMere end 41.299,-Bestil
        16-08-2026Se afrejsetider 1 dagBus fra JyllandMere end 41.299,-Bestil

        Praktiske oplysninger

        Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

        • Brug af mobiltelefon under busrejsen

          Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

        • Chaufføren

          Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

          Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

        • Forplejning i bussen

          Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

        • Køre- og hviletid

          Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

        • Medicin på busrejser

          Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

          Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

          Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

          Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

          Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

        • Pas - på busrejser

          Husk at medbringe gyldigt pas.

          Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

        • Udflugter

          Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

        • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

          Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

        • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

          Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

        • Ønsker til indkvartering på busrejser

          Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

        Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
        Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

        Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

        55 55 24 24Se åbningstider
        Luk menu