Dagstur til Sprogø
Hvis du vil opleve en helt unik bid af Danmark og Danmarkshistorien, så skal du tage med på denne dagstur til Nyborg og Sprogø.
For langt de fleste danskere er Sprogø et sted, de stifter bekendtskab med i cirka 30 sekunder ad gangen, når de kører med tog eller bil fra Sjælland til Fyn og omvendt. Og hvordan skulle det næsten også være anderledes- det er nemlig strengt forbudt at holde pause og se sig lidt omkring på den lille ø, der tidligere både har fungeret som hjem for "utilpassede" kvinder og vejrværter fra TV2.
På denne dagstur har vi sikret os adgang til øen, med en guide der tager os rundt og fortæller de skræmmende historier om det forrykte kvindefængsel og den noget mere fredelige af slagsen om de mange fugle, der har til huse her.
Glæd dig til
- At høre fortællingerne om det forrykte kvindefængsel
- At opleve den fantastiske natur midt i Storebælt
- Den historiske købstad Nyborg på Fyn, kendt for Nyborg Slot og det charmerende centrum




