
Det gemte Ærø
Mere tid til hygge på perlen i øhavet
Kalder alle Ærøelskere og ø-Aficionadoer!
Vi har udvidet dagsprogrammet fra vores klassiske Ærø Rundt-rejse, så vi nu tilbringer hele fire dage på den skønne ø i Det Sydfynske Øhav. Dermed kan du se frem til endnu mere tid til hygge og afslapning på hotellet, ligesom vi også topper den i forvejen store oplevelsespakke med et besøg på Ærø Vingård, en stemningsfuld vandretur med en vægter gennem Ærøskøbings gader og en smuk køretur gennem De Ærøske Alper. Denne tur er med andre ord skræddersyet til dig, der tidligere har besøgt Ærø og vil have endnu mere for pengene, eller dig, der bare gerne vil have den fulde Ærøoplevelse, første du sætter fødderne på den magiske plet i det Sydfynske Øhav.
Rejsens højdepunkter

Øl- og vinsmagning på Ærø
Vi besøger Ærø Bryggeri, hvor der har været brygget øl siden 1926, og Ærø Vin ved Vitsø, øens eneste vingård. På begge steder får vi rundvisning og smager på lokale øl og et fint udvalg af vine.

De Ærøske Alper
Køretur langs øens højderyg gennem landskabet med langstrakte diger, levende hegn og udsigt til det blå øhav i baggrunden. En oplevelse af Ærøs karakteristiske natur og terræn.

Marstal og det hyggelige skippermiljø
Oplev søfartsbyen Marstal med dens snørklede gader, gågade og havnemiljø. Byen ligger i gåafstand fra det berømte søfartsmuseum.

Voderup Klint med udsigt til Als
Besøg den 33 meter høje Voderup Klint, der består af fredede skredterrasser ud mod Østersøen. Fra klinten er der udsigt til Als.

Ærøskøbing - den charmerende købstad
Tid til frokost og shopping i Ærøskøbing med sine hvidkalkede huse og brostensbelagte gader. Den gamle købstad byder på charmerende atmosfære og smukke omgivelser.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
4-stjernet bus
Færge t/r
3 overnatninger på Ærø
3 x morgenmad
1 x frokost på 2. dagen
1 x madpakke fra hotellet på 4. dagen
3 x 2-retters middag
1 x aftenkaffe med Ærøpandekager
1 x underholdning med Bakkesangerinde
1 x morgenkomplet (udrejse)
1 x anretning med kaffe (hjemrejse)
Udflugter ekskl. entréer
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt
Søbygaard ca. DKK 60
Søfartsmuseet ca. DKK 70
Flaske-Peters samling ca. DKK 50
Tillæg for enkeltværelse: kr. 800
Byrundtur i Marstal
Guidet rundvisning på Søby Værft
Besøg ved Voderup Klint
Rundvisning og ølsmagning på Ærø Bryggeri
Byvandring med vægter i Ærøskøbing
Besøg på Uldgården i Bregninge
Rundvisning og vinsmagning på Ærø Vin ved Vitsø
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen











Hotel Ærø ligger i gåafstand til den gamle bydel i Marstal, byens unikke havnemiljø og stranden Eriks Hale med de charmerende strandhuse. Hotellet råder over elevator, restaurant med god udsigt, solterrasse, hyggelig bar, indendørs pool, bar og opholdssalon. Der er ligeledes gode bademuligheder i Østersøen fra hotellet. Alle værelser er med bad og toilet samt TV. Forplejningen består af morgenmadsbuffet og buffet om aftenen.
Bar
Elevator
Indendørs pool
Lounge
Restaurant
TV
WiFi
Afstand til centrum 1 kilometer
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri










