Skip to main content

Oplev Bornholm for fuld musik

-
Og tage hele familien med i uge 42

Fest på Bornholm

Også i år kan du nyde fem forrygende dage på Bornholm, når efteråret melder sin ankomst. Vi har sammensat to temarejser, der henvender sig til hhv. musikelskere og bedsteforældre, men hvor alle andre naturligvis også er velkomne. Rejserne har en varighed på fem dage og følger i store træk dagsprogrammet fra vores populære seks-dages rejse (dog uden mulighed for at besøge Christiansø) med All Inclusive Light-ophold på Hotel Allinge eller tæt på stranden i Balka og spændende udflugter til Bornholms ikoniske seværdigheder og hyggelige handelsbyer.

På afgangen den 27/9 til Allinge eller 4/10 til Balka Strand er det festlige humør i højsædet. To af aftenerne bliver der således spillet op til dans og fællessang med vores musiker Thomas Johansen. Så glæd dig til nogle dejlige dage på den skønne klippeø

På afgangene den 10/10 og 14/10 rejser vi til Solskinsøen i skolernes efterårsferie og bor på Hotel Allinge. Her er det helt oplagt at invitere børn og børnebørn med på bornholmervisit og opleve halloween i Gudhjem, besøge Hammershus efter lukketid eller deltage i nogle af de mange andre efterårstilbud, som øen bugner af i uge 42.

Glæd dig til

  • Nilles&Gislevs egen musiker, Thomas Johansen, spiller op til dans
  • Drikkevarer er inklusive til middagen hver aften ved ophold på Hotel Allinge
  • Spændende udflugter til Hammershus, Gudhjem, rundkirker og røgerier
  • Oplev Bornholm i skolernes efterårsferie sammen med børn og børnebørn

Inkluderet i rejsens pris

  • 4 stjernet bus
  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middage
  • 1 x morgenkomplet udrejse
  • 1 x 2 stk. sandwich på udrejsen
  • 1 x anretning på hjemrejsen
  • 2 aftener med levende musik
  • Lokalkendt guide (chauffør)
  • Udflugter ekskl. entreer
  • Kaffe og te efter middagene på Balka Strand

    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dagsprogram for gæster på Hotel Balka Strand

  • Dag 1: Udrejse

    På denne bustur med dansk rejseleder til Bornholm begynder vi med morgenkomplet i Hedensted, hvorefter vi fortsætter over Storebæltsbroen og Øresundsbroen med sandwich undervejs og videre gennem Sydsverige til Ystad. Vi sejler med Bornholmerlinjen til Rønne og ankommer til vores holte Balka Strand, hvor hotellets personale står klar med middagen.

    Udrejse
  • Dag 2: Nordturen - heldagsudflugt

    I selskab med rejselederen oplever vi i dag det flotte Nordbornholm med de høje klipper og bakker. Vi kører til Nordeuropas største borgruin Hammershus fra 1200-tallet. Herefter kører vi til Hammerhavnen og Opalsøen, der er et gammelt stenbrud, som besøges, hvis vejret tillader det. Efter besøget kører vi til den hyggelige havneby Allinge, hvor der bliver mulighed for at købe frokost. Vi kører langs østkysten tilbage til Balka.

    Nordturen - heldagsudflugt
  • Dag 3: Rønne - Østerlars - heldagsudflugt

    Efter morgenmaden kører vi til Bornholms største skovområde Almindingen, Østerlars Rundkirke, smukke Ekkodalen og Bornholms højeste punkt, Rytterknægten. Efter besøget bliver der mulighed for frokost.

    Herefter kører vi til Kræmmerhuset, hvor du kan opleve den store og smukke have og den hyggelige butik. På ruten til Bornholms populære hovedby, Rønne, kører vi forbi Bornholms største stenbrud for et kort fotostop. I Rønne får vi en busrundtur, og bagefter er der tid i byen på egen hånd. Vi kører retur til Balka, hvor der serveres middag.

    Rønne - Østerlars - heldagsudflugt
  • Dag 4: Svaneke - Dueodde - halvdagsudflugt

    På denne panoramatur oplever vi Danmarks smukkeste klippestrækning langs Bornholms østkyst til Danmarks smukkeste og østligste købstad Svaneke. Her gør vi ophold og får muligheden for at opleve et ægte silderøgeri hvor der kan tilkøbes frokost.

    Vi tager en anderledes rute sydpå igen til Bornholms sydligste punkt Dueodde, hvor vi finder Danmarks fineste sandstrand.

    Svaneke - Dueodde - halvdagsudflugt
  • Dag 5: Hjemrejse

    Efter morgenmad på hotellet sejler vi fra Rønne til Sverige efter en dejlig rejse til Bornholm. Vi kører over Øresundsbroen, Sjælland, Storebæltsbroen og Fyn til Hedensted, hvor vi får anretning med kaffe.

  • Dagsprogram for gæster på Hotel Allinge

  • Dag 1: Udrejse

    Morgenkomplet i Hedensted, over Storebæltsbroen og Øresundsbroen med sandwich undervejs og gennem Sydsverige til Ystad. Vi sejler med Bornholmerlinjen til Rønne. Ankomst på Hotel Allinge sidst på eftermiddagen/først på aftenen, hvor der serveres middag.

    Udrejse
  • Dag 2: Nordturen - heldagsudflugt

    I selskab med rejselederen oplever vi i dag det flotte Nordbornholm med de høje klipper og bakker. Vi kører til Hammerhavnen og Opalsøen, der er et gammelt stenbrud som besøges hvis vejret tillader det. Når du rejser til Bornholm, skal du naturligvis også opleve solskinsøens vartegn, og derfor fortsætter vi til Nordeuropas største borgruin Hammershus fra 1200-tallet.

    Efter besøget kører vi tilbage til Allinge, hvor der bliver mulighed for at købe frokost. Om eftermiddagen går vi i stenhuggernes fodspor og besøger Moseløkken Stenbrud. Her ser og hører vi om Bornholms største eksporteventyr gennem tiden. Besøget kræver min. 10 deltagere.

    Nordturen - heldagsudflugt
  • Dag 3: Rønne - Østerlars - heldagsudflugt

    På denne tur til Bornholm skal vi godt rundt på øen, og derfor byder dagen i dag på et alsidigt turprogram. Vi begynder med at køre ad de små veje over øen til Østerlars Rundkirke. Herefter fortsætter vi til Bornholms største skovområde Almindingen, smukke Ekkodalen og Bornholms højeste punkt, Rytterknægten. Efter besøget bliver der mulighed for frokost.

    Derpå kører vi til Kræmmerhuset, hvor du kan opleve den store og smukke have – og den hyggelige butik. På ruten til Bornholms populære hovedby Rønne kører vi forbi Bornholms største stenbrud for et kort fotostop. I Rønne får vi en busrundtur, og bagefter er der tid i byen på egen hånd.

    På hjemvejen til hotellet i Allinge tager vi en kort afstikker til idylliske lille fiskerihavn i Vang.

    Rønne - Østerlars - heldagsudflugt
  • Dag 4: Gudhjem - Svaneke - Dueodde - heldagsudflugt

    På denne panoramatur oplever vi Danmarks smukkeste klippestrækning langs Bornholms østkyst, forbi Gudhjem mod Danmarks østligste købstad, Svaneke. Her gør vi ophold og får muligheden for at opleve et ægte silderøgeri hvor der kan tilkøbes frokost.

    Efter frokost fortsætter vi langs Bornholms østkyst via Nexø/Balka og Snogebæk til Bornholms sydligste punkt Dueodde, hvor vi finder Danmarks fineste sandstrand.

    Vi kører via Aakirkeby til Blemmelyng udenfor Nylars, hvor vi ser Slaus Stene og returnerer til hotellet ad små veje.

    Gudhjem - Svaneke - Dueodde - heldagsudflugt
  • Dag 5: Hjemrejse

    Efter morgenmad på hotellet sejler vi fra Rønne til Sverige efter en dejlig rejse til Bornholm. Vi kører over Øresundsbroen, Sjælland, Storebæltsbroen og Fyn til Hedensted, hvor vi får anretning med kaffe.

Hoteller

  • Dag 1-5

    Allinge Hotel

    Hotel Allinge er et hyggeligt hotel i typisk bornholmerstil, beliggende midt i Allinges charmerende bindingsværksidyl nær forretninger, butikker, cafeer, restauranter og røgerier, samt tæt ved havnen, fin badestrand og klippekysten. Hotellet, som er nyrenoveret, råder over restaurant, hyggelige opholdsstuer med tv og møbleret gårdhave og haveterrasse, hvor man kan nyde et godt glas. Værelserne er pæne med forskellige indretninger og størrelser, og har bl.a. bad, toilet og tv. Værelserne ligger i stueplan og på 1. sal i hovedbygningen og i annekset. Fri internet på hotellet. På Hotel Allinge kan du se frem til en personlig service. Værtsparet Ellen og Thorbjørn er meget synlige i dagligdagen og gør en dyd ud af, at gæsterne befinder sig godt på hotellet og er sikret gode overnatninger. I køkkenet sørger kokken for god mad med både nationale og internationale retter på menuen.

    Hotel Allinge er det eneste Green Key Hotel på Nordbornholm, hvilket betyder, at hotellet sætter en ære i bæredygtighed og grøn omstilling med omtanke på miljøet. herunder prioriteres madspild, materialevalg, affaldssortering m.v.

    ALL INCLUSIVE LIGHT
    All Inclusive Light består af en flot og righoldig buffet om morgenen samt aftensbuffet med dagens suppe, forret, hovedret med tilbehør og dessert/kage med kaffe. Fri drikkevarer (Svaneke øl, husets vin, vand og kaffe/the (3 timer kl. 18:00-21:00). Fri “tag selv” kaffe/the og juice om eftermiddagen.

    RestaurantJa
    TVJa
    BarJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    TerrasseJa
    TresengsværelseJa
    Wi-fiJa
  • Dag 1-5

    Hotel Balka Strand

    Godt hotel beliggende kun 150 meter fra dejlige Balka Strand. Det moderne hotel har reception, restaurant, bar og en dejlig opholdshave.

    Alle værelser har egen terrasse med havemøbler, åben garderobe, bad og toilet, hårtørrer, strygejern, strygebræt, små svaleskabe, tv og telefon. Værelserne er placeret i forskellige bygninger. Hotel Balka Strand byder også på solcelle-opvarmet swimmingpool (åben maj-september), sauna, petanque, skak, minigolf, cykeludlejning og gratis wi-fi.

    Måltidernes serveres som buffet med efterfølgende kaffe/te.

AfrejseAntal dageAfrejse fraRejseLedige pladserPris
27-09-2026Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland, Fyn og Sjælland Bornholm - Allinge - All Inclusive Light - Fest - 5 dageMere end 45.699,-Bestil
04-10-2026Se afrejsetider 5 dageBus fra Jylland, Fyn og Sjælland Bornholm - Hotel Balka Strand - Fest - 5 dage - BUS 1Mere end 44.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/skal-du-have-din-egen-medicin-med-paa-rejsen og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu