
Gastrotur til Skagen
Kulinariske glæder og efterårshygge på toppen af Danmark
Kom med på en hyggelig busrejse til det nordligste Danmark, når efteråret viser sig fra sin smukkeste side i de rå og vindblæste landskaber omkring altid fantastiske Skagen. Vi rejser i oktober, når luften er allermest frisk, havet bruser dramatisk ud fra Danmarks nordligste spids, og de største turistmasser er aftaget. Dermed har vi god plads til at slentre rundt, mærke roen, der har indfundet sig i byen på denne tid af året, og nyde den karakteristiske skagenske charme.
Rejsens højdepunkter

Gammel Skagen
Oplev Gammel Skagen med de flotte gule Skagenshuse med røde tage og hvide blonder. Vi slentrer rundt og mærker den skagenske charme i det karakteristiske kvarter, hvor efterårsroen har indfundet sig.

Den Tilsandede Kirke
Vi besøger Skagens gamle sognekirke, der lukkede i 1795 på grund af sandflugten. I dag står kun tårnet tilbage, og vi nyder de smukke omgivelser og det særlige lys, som Skagen er kendt for.

Vinsmagning
Om eftermiddagen samles vi til vinsmagning, hvor vi smager tre forskellige vine.

Råbjerg Mile
Vi besøger Danmarks største vandreklit, der dækker et område på to kvadratkilometer og består af omkring 3,5 millioner kubikmeter sand. Milen rykker sig hvert år 15 meter på grund af den kraftige vestenvind.

Vippefyret
Vi kommer forbi det historiske Vippefyr, der oprindeligt blev bygget tilbage i 1627 og genopført i 1747. Navnet kommer af, at man løftede en jernkurv fyldt med brænde og kul op i luften for at guide skibe trygt gennem farvandet.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
4-stjernet bus
2 overnatninger i Skagen
2 x morgenmad
1 x 2-retters middag
1 x 3-retters vildt-menu med årstidens råvarer
1 vinsmagning
1 x kaffe og kage
Morgenkomplet udrejsen
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt
Enkeltværelse kr. 1.000
Rundtur i Skagen inkl. Gammel Skagen, Den Tilsandede Kirke (ekskl. entré), Vippefyret og Grenen
Vinsmagning med tre forskellige vine
Udflugt til Råbjerg Mile, Kandestederne og Lønstrup
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen








Skønt 4-stjernet hotel tæt på både by og dejlig natur. Hotellet har blandt andet restaurant, vinkælder, opvarmet swimmingpool, finske saunaer, fitnessrum, 24 timers roomservice og dejlig gårdhave, ligesom der tilbydes billard og dart. En pianist underholder hotellets gæster om aftenen.
Alle værelser er med bad og toilet, tv, hårtørrer og gratis wi-fi.
Bar
Cykeludlejning
Fitnessrum
Hårtørrer
Restaurant
Telefon
Udendørs pool
WiFi
TV
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri







