Skip to main content

I Sommerdahls fodspor med Peter Mygind

-
Oplev Helsingør med Danmarks populære tv-efterforsker
  •  
    I Sommerdahls fodspor med Peter Mygind
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

I Sommerdahls fodspor med Peter Mygind

Er du blandt de 500.000 danskere, der de seneste seks år søndag efter søndag har fulgt Dan Sommerdahl gennem mordgåder, kærlighedsdramaer og spændende efterforskninger på TV 2? Så er det nu, du får muligheden for at komme bag kulissen på serien.

Tag med til Helsingør og oplev byen bag serien sammen med Peter Mygind, der har givet liv til Dan Sommerdahl, en af dansk tv’s mest elskede karakterer. For én ting er at følge serien hjemme fra sofaen. Noget helt andet er at stå i Ottos fiskehandel og høre Peter fortælle om livet foran – og bag - kameraet og alt det, der aldrig finder vej til skærmen.

Vi skal på bo på Konventum, der ligger lige uden for Helsingør med udsigt over Øresund. Konventum Bygget i 1969 af arkitekterne Karen og Ebbe Clemensen og Jarl Heger, Konventum fremstår som en lille arkitektonisk tidslomme, der på skønneste vis indfanger dansk arkitektur og håndværk fra midten af det 20. århundrede. Fordelt i hele huset kan du bese Konventums private kunstsamling, der er Danmarks største.

Oplev tre dage med kendte tv-kulisser, smukke kyststrækninger og en formiddag med Peter Mygind, som de fleste Sommerdahl-fans kun kan drømme om.

Dagsprogram

  • Dag 1: Helsingør og Konventum

    Efter morgenmad i Hedensted går turen mod Nordsjælland og kystbyen Helsingør, hvor der bliver der tid på egen hånd til at opleve byen og spise frokost. Måske et besøg på Kronborg, hvor Holger Danske stadig sidder og holder vagt i kasematterne, eller en tur på det prisbelønnede M/S Museet for Søfart, der gemmer sig under jorden i en tidligere tørdok.

    Senere kører vi til Konventum, som de næste dage danner rammen om vores ophold. Hotellet ligger smukt mellem skov og med udsigt over Øresund og er kendt for sin særlige arkitektur, imponerende kunstsamling og mange danske designklassikere.

    Inden middagen er der tid til at finde sig til rette og nyde omgivelserne på hotellet.

    Forplejning denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 2: I Sommerdahls fodspor med Peter Mygind

    Efter morgenmaden venter rejsens store højdepunkt. Sammen med Peter Mygind går vi på opdagelse i Helsingør og besøger flere af de steder, som seerne gennem årene har lært at kende fra TV 2-serien Sommerdahl.

    Undervejs kommer vi bag kulisserne på serien og hører om arbejdet foran kameraet, optagelserne i Helsingør og livet som Dan Sommerdahl. Turen afsluttes ved Kronborg Café & Fiskehus, den lokale fiskehandel, der også fungerer som kulisse i krimiserien. Her har Kurt Ravn, der spiller fiskehandleren Otto, spillet mange af sine scener, og du kan opleve den autentiske atmosfære, som serien blev skabt i.

    Efter lidt tid på egen hånd til frokost fortsætter vi til den charmerende og mondæne kystby Hornbæk. Den populære badeby er kendt for sin hyggelige havn, brede sandstrand og afslappede feriestemning. Her bliver der tid til at gå en tur langs vandet, kigge i butikker eller nyde en kop kaffe.

    Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Konventum, hvor vi kan slappe af, inden vi mødes til middag.

    Forplejning denne dag: Morgenmad og middag.

    I Sommerdahls fodspor med Peter Mygind
  • Dag 3: Frederiksborg Slot og Karen Blixens Rungstedlund

    Efter morgenmaden forlader vi Konventum Vi kører ad den gamle kongevej til Frederiksborg Slot, der ligger på tre slotsholme i slotssøen omkranset af Frederiksborg Slotshave. Her bliver der tid på egen hånd til besøg på slottet, slotskirken og den tilhørende smukke barokhave

    Vi fortsætter til Rungstedlund, hvor Karen Blixen blev født og senere vendte tilbage efter sine år i Afrika. I dag står hjemmet næsten som dengang og du kan opleve både de smukke stuer, hendes personlige ejendele og husets forrygende beliggenhed ved Øresund.

    Efter besøget i Rungsted går turen mod Jylland. Vi får en anretning med kaffe i Hedensted.


    Forplejning denne dag: Morgenmad og anretning på hjemrejsen.

    Entre til Karen Blixen – ca. 90 kr.
    Frederiksborg Slot- ca.125 kr.

    Frederiksborg Slot og Karen Blixens Rungstedlund
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu