
Luksus i Sønderjylland
Stjernekokke, 5-stjernet frokost og kig til stjernerne over Sønderborg
Vi har skruet op for de storslåede udsigter og den lækre mad, når vi besøger Sønderjylland med ophold på det skønne Alsik Hotel i Sønderborg. Rejsen starter med en hyggelig sejltur med Nordalsfærgen til Als, hvor vi kort tid efter sætter os til bords på det 5-stjernede Dyvig Badehotel og spiser en udsøgt frokost i herskabelige omgivelser.
Herefter fortsætter vi til Alsik Hotel, hvor vi indlogeres for to nætter og nyder godt af de moderne omgivelser, den prægtige udsigt over Als Sund og de gode senge på hotellet, der tre år i træk er blevet kåret til Danmarks bedste luksushotel. I løbet af opholdet spiser vi både morgenbuffet og 2-retters middage i hotellets restaurant, der har nogle af landets bedste hotelkokke ansat, så det er med fyldte maver og et veludhvilet sind, at vi kan give os i kast med Sønderjyllands mange højdepunkter.
Rejsens højdepunkter

Stevninggaard Frugt og Bær
Besøg frugtgården Stevninggaard, som i mere end 100 år har leveret frugt og bær til områdets restauranter. I dag leverer de også bærrene til morgenmüslien på Alsik Hotel.

Koldings hyggelige gågade
Nyd en gåtur i Koldings charmerende gågade. Her finder du et utal af butikker, specialforretninger, varehuse og cafeer i hyggelige omgivelser.

Gråsten Slot og den kongelige slotshave
Udforsk den smukke slotshave ved Gråsten Slot, hvor kongefamilien holder til om sommeren. Se den kongelige køkkenhave, som åbnede for offentligheden i 2020.

Sønderborg by og Als Sund
Oplev Sønderborg i hjertet af det sydlige Danmark med den prægtige udsigt over Als Sund. Her er tid til at nyde byens atmosfære og de smukke omgivelser.

Historiecenter Dybbøl Banke
Træd ind i soldaternes hverdag anno 1864 på Historiecenter Dybbøl Banke. Oplev den rekonstruerede danske skanse, Soldaterbyen med baraklejr, kanoner og den Danmarksberømte mølle, der fortæller historien om krigen mod den tyske overmagt.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
4-stjernet bus
2 overnatninger på Alsik Hotel & Spa
1 x morgenkomplet på udrejsen
2 x morgenbuffet på Alsik Hotel
2 x 2-retters middag inkl. 1 øl/vand/glas vin på Alsik Hotel
1 x anretning på hjemrejsen
Dansk rejseleder
Enkeltværelse: kr. 800
Entré til Besøgscenter Skamlingsbanken: kr. 50
Sejltur med Nordalsfærgen til Als
Frokost på Dyvig Badehotel
Besøg ved Stevninggaard Frugt og Bær
Besøg i Gråsten Slots parkhave
Entré og besøg på Historiecenter Dybbøl Banke
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri









