Festlige julelys med glødende engle over Regent Street i London på en mørk vinternat
5 dage med dansk rejseleder

Julestemning i London

Pris pr. person fra
7.999 DKK
5 dage

Rejsens højdepunkter

Julebelysning med guldfarvet engle på Regent Street nær Piccadilly Circus i London om natten

London i julelys

I december forvandles London til en glitrende juliby. Særligt belysningen på Regent Street og de fineste modebutikker på New Bond Street skaber en stemning, der er svær at glemme.

Ikonisk Big Ben klokketårn i London oplyst ved vintersonedgang med glimtende julelys fra det stemningsfulde Trafalgar Square julemarked

Big Ben, Westminster og Buckingham Palace

Vi kommer forbi Houses of Parliament med det ikoniske Big Ben og Westminster Abbey, og strækker benene på en gåtur gennem den charmerende St. James's Park til Kong Charles' Buckingham Palace.

Juletræ pyntet med røde og gyldne kugler foran Tower Bridge i London på en smuk vinternes aften

Tower of London og kronjuvelerne

Bag de gamle mure gemmer Tower of London sig med en af Englands mest fascinerende historier – og de berømte kronjuveler. Her kan du på egen hånd gå på opdagelse i et af Londons mest besøgte vartegn.

Gyldne juleklokker med røde sløjfer og funklende julelys i loftet på det berømte Covent Garden Market i London

Covent Garden i julestemning

Det historiske Covent Garden er i december pyntet smukt op til jul med smukke dekorationer, gadekunstnere og hyggelige specialbutikker og caféer. Et perfekt stop for den, der vil mærke Londons autentiske julestemning.

Udsigt over London Eye og Themsen om aftenen med farvestrålende lys og refleksioner i floden

London Eye og panoramaudsigt over byen (tilkøb)

Tag med op i det 135 meter høje pariserhjul og nyd en storslået panoramaudsigt over London. På 30 minutter rundt ser du Big Ben, Westminster Palace og St. Pauls Cathedral fra oven – en oplevelse for sig.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
4 Morgenmad
Dag 1
Fly direkte til London

Velkommen til Swinging London, som med sine mange underholdningstilbud og museer tilbyder et væld af oplevelser. Undervejs fra lufthavnen informerer rejselederen om ugens program, så du er klar til en spændende julestorbyferie i den engelske hovedstad.

Vi indlogerer os på vores hotel, der ligger i det mondæne Kensington nær Kensington Garden, Kensington High Street med de julepyntede butikker og undergrundsstationen High Street Kensington.

Nærbillede af en rød London dobbeltdækker bus julepynt hængende på et juletræ med røde perlegirlander og julekugler
Dag 2
Stor byrundtur med dansk lokalguide
Morgenmad

Sammen med vores danske lokalguide skal vi i dag på en busrundtur i London til verdensbyens store seværdigheder, berømte gader og juledekorerede kvarterer. Undervejs ser du bl.a. berømte Albert Hall, Hyde Park, Piccadilly Circus og St. Paul's Cathedral.

Mens vi begiver os rundt i byen, kommer vi til at opleve, hvordan gader og butikker er pyntet smukt op til jul med tusinder af glitrende julelys, og især er belysningen på Regent Street samt på modebutikkerne på New Bond Street enormt smuk.

Der bliver mulighed for på egen hånd at besøge Tower of London med de berømte kronjuveler. Vi kommer også forbi Houses of Parliament med Big Ben og Westminster Abbey, ligesom vi skal ud at strække benene med en gåtur gennem den charmerende St. James's Park til Kong Charles' Buckingham Palace.

Byrundturen er inkluderet men eksklusive entréer.

Skøjtebane foran Natural History Museum i London omgivet af julepynt, lys og festlig stemning
Dag 3
Julestemning på det storslåede Blenheim Palace
Morgenmad

Denne dag har du formiddagen til egne oplevelser, inden vi kører til det imponerende palæ, Blenheim Palace, som er Sir Winston Churchills fødehjem.

Palæet er et af Englands fineste såkaldte ”stately homes” og er beboet af den 11. hertug og hertuginde af Marlborough. Og så er det desuden optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Her bliver der god tid til at gå på opdagelse i det smukt udsmykkede palads, der ligner noget fra et eventyr.

Her i december er slottet og omgivelserne forvandlet til et stort mekka for juleelskere. Du finder alt fra smukke dekorationer til juleoplyste træer og søjler til et traditionelt julemarked på pladsen foran slottet med spændende boder fyldt med kunsthåndværk, lokale produkter og julemad- og godter. Vi besøger slottet, der i år er pyntet op efter Askepots eventyr samt får tid til at gå en tur i haven, der er smukt oplyst.

Efter en eftermiddag i julehyggens tegn vender vi tilbage til London, hvor resten af aftenen er på egen hånd.

Udflugt og entré er inkluderet i rejsens pris.

Blenheim Palace i Woodstock, Oxfordshire, England – storslået barokarkitektur og UNESCO-verdensarvssted set fra den store forplads
Dag 4
London Eye og sejltur på Themsen (tilkøb) samt ABBAs Mamma Mia (tilkøb)
Morgenmad

I dag kan du vælge at bruge dagen på egen hånd og udforske lige netop de kvarterer, du på forhånd har udset dig, ligesom rejselederen naturligvis peger dig i retning af både store seværdigheder og små, skjulte perler.

Men du kan også vælge at tage med vores rejseleder. Vælger du det sidste, går turen med undergrundsbanen - The Tube - til Westminster, hvor vi krydser Westminster Bridge og fortstætter hen til byens moderne vartegn, det 135 meter høje pariserhjul, London Eye. På 30 minutter når vi hele vejen rundt, og undervejs får du rig mulighed til at tage billeder af den imponerende panoramaudsigt til bl.a. Big Ben, Westminster Palace og St. Pauls Cathedral.

Herefter tager vi på en hyggelig sejltur ned ad Themsen fra London Eye til Tower of London, hvor båden vender og sejler retur til London Eye. Undervejs oplever vi nogle af Londons mest ikoniske seværdigheder fra vandet; bl.a. det tidligere kraftværk, der nu rummer museet Tate Modern, Millennium Bridge, der forbinder St. Pauls Cathedral med Tate Modern, og vi sejler også under den ikoniske bro, Tower Bridge.

Udflugten slutter, når vi er retur ved London Eye.

Herefter kan du gå med rejselederen til det populære område Covent Garden, der er kendt for sit historiske marked, der oprindeligt blev grundlagt som et frugt- og grøntsagsmarked. I dag er Covent Garden et hyggeligt område med små specialbutikker, restauranter, caféer samt gadekunstnere, og i december er det smukt pyntet op til jul.

Udflugt inkl. London Eye og sejltur på Themsen: kr. 350.
Bestilles med rejsen.

Transport med undergrundsbanen frem og tilbage er for egen regning.

Udflugten gennemføres ved minimum 20 gæster.


Om aftenen har du mulighed for at tage med rejselederen til musicalen Mamma Mia, som er en livlig og hjertevarm forestilling fyldt med ABBAs ikoniske sange, farverige kostumer og energisk dans.

Prisen er kr. 450 per person, og oplevelsen skal bestilles med rejsen. Transport til teatret er for egen regning.

Dekorativ blomstervogn med grønne topiary planter ved Covent Gardens smukke kolonnade i London
Dag 5
Fly retur til Danmark
Morgenmad

Efter morgenmaden på hotellet kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

Vejret på rejsen
England
London
jan.
7°C
59 mm
feb.
8°C
51 mm
mar.
11°C
45 mm
apr.
14°C
42 mm
maj
17°C
53 mm
jun.
21°C
66 mm
jul.
23°C
60 mm
aug.
22°C
65 mm
sep.
20°C
49 mm
okt.
16°C
72 mm
nov.
11°C
67 mm
dec.
8°C
65 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly til London t/r

  • 4 overnatninger i London

  • 4 x engelsk morgenmad

  • Transfer fra/til lufthavnen

  • Håndbagage og indtjekket bagage

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Mulige tilkøb
  • Enkeltværelse kr. 2.700.

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Tilslutning fra Aalborg til København t/r kr. 1.500.

  • London Eye og sejltur på Themsen kr. 350. Bestilles med rejsen.

  • ABBA’s musical Mamma Mia kr. 450. Bestilles med rejsen.

Udflugterne inkluderer
  • Guidet byrundtur i London

  • Udflugt til Blenheim Palace inkl. entré

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 5
Copthorne Tara Hotel
London

I bydelen Kensington finder du Copthorne Tara Hotel London Kensington. Hotellet ligger tæt på metrostationen High Street Kensington, hvorfra det er nemt at komme rundt i London. Værelserne er udstyret med aircondition, WiFi, minikøleskab, pengeskab, hårtørrer, TV og te- og kaffefaciliteter.

Hotellet har flere spisesteder, heriblandt en restaurant med britisk køkken, en restaurant med asiatisk køkken, en irsk pub samt en café. Der er desuden en te-lounge, hvor der serveres traditionel engelsk afternoon tea.

Hotellet har et fitnessrum, som er åbent døgnet rundt. Der er parkeringsmuligheder mod betaling. Hotellet er handicapvenligt og tilbyder tilgængelige værelser.

Faciliteter
  • Handicapvenligt

  • Afstand til indkøbsmuligheder 0.2 kilometer

  • Vaskeservice

  • Køleskab

  • Aircondition

  • Fitnessrum

  • Hårtørrer

  • Afstand til centrum 5 kilometer

  • TV

  • Restaurant

  • Telefon

  • Afstand til offentlig transport 200 meter

  • Café

  • Bar

  • Lounge

  • In-room safe

  • Kaffebar

  • Morgenmadsrestaurant

  • Elevator

  • WiFi

Scarsdale Place
W8 5SY, London

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Godt at vide til denne rejse

Vigtigt - rejser til England

Vigtigt - flyrejser