Uberørt natur på Færøerne med Mulafossur vandfaldet ved den lille landsby Gasadalur, dramatiske klipper og frodige grønne bjerge mod en blå himmel
8 dage med dansk rejseleder

Færøerne

Pris pr. person fra
16.639 DKK
8 dage

Rejsens højdepunkter

Imponerende kystlandskab med Múlafossur vandfaldet der styrter ned i havet fra de grønne klipper ved Gásadalur på Færøerne

Gásadalur og vandfaldet Múlafossur

Oplev den lille bygd Gásadalur, der indtil 2006 kun kunne nås med helikopter eller til fods over fjeldet. En kort spadseretur fører til det spektakulære vandfald Múlafossur, der kaster sig 30 meter ud over den lodrette fjeldside.

Torshavns charmerende havnefront på Færøerne med traditionelle bygninger badet i varmt morgenlys

Tórshavn og Nordens Hus

Oplev verdens mindste hovedstad, hvis historie går mere end 1.000 år tilbage til vikingernes Tingsted. Spadsér i de smalle, brostensbelagte stræder i Tinganes mellem sorttjærede huse med græs på taget. Vi besøger også den arkitektoniske perle Nordens Hus, Færøernes største kulturhus, hvor hele Norden er tænkt ind i bygningen – fra norsk granit i gulvet til færøsk græs på det islandske tag.

Historisk landsby Saksun på Færøerne med karakteristiske torvtagshuse og spektakulær natur på øen Streymoy

Saksun og Kæmpen og Kællingen

Besøg den lille bygd Saksun, der blev brugt under optagelserne til filmen Barbara. Se kirken og den gamle kongsgård Dúvugardar, der ligger med smuk udsigt over lagunen, som blev skabt efter en kraftig storm blokerede fjordmundingen. Nyd også den storslåede udsigt til den imponerende klippeformation Kæmpen og Kællingen fra den højtbeliggende fjeldvej.

Sort-hvidt faar paa Faeroernes groenklaedte klipper ved Atlanterhavet

Eysturoyar-tunnellen og Fårehuset i Nes

Kør gennem den 11 km lange Eysturoyar-tunnel, der ligger 73 meter under havets overflade med verdens eneste undersøiske rundkørsel – et kunstværk udsmykket af Tróndur Patursson. Ved Nes besøger vi fårebonden i fårehuset, hvor han med humor og indlevelse fortæller om de færøske får og årshjulet indenfor fårehold. Vi smager på færingernes favoritret, fermenteret lam.

Malerisk færøsk fiskerlandsby ved fjord omgivet af frodige grønne bjerge

Gjógv og Dronning Margrethes mindesmærke

Oplev pittoreske Gjógv med sin smukke naturhavn efter en køretur over Færøernes højeste bjerg, Slættaratindur på 882 meter. Besøg mindesmærket over de mange fiskere, bygden har mistet, indviet af Dronning Margrethe i 1995, også kaldet Dronning Marys bænk.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
6 Middag
7 Morgenmad
3 Frokost
Dag 1
Ankomst til smukke Færøerne
Middag

Afgang fra Danmark og med direkte fly til Færøerne. Efter en flot indflyvning lander vi i Vágar lufthavn.

Fra lufthavnen kører vil til Gásadalur. Den lille bygd var indtil 2006 helt isoleret fra resten af Færøerne. Den eneste mulighed for at komme hertil var med helikopter eller ved at gå de 4 km ind over fjeldet.

I 2006 åbnede den 1700 meter lange tunnel, der pludselig forbandt Gásadalur med omverdenen. Dette til stor glæde for os alle som nu har mulighed for at køre til bygden og se det smukke vandfald Múlafossur. En kort spadseretur fører til en flot udsigt mod det 30 meter høje vandfald, der kaster sig ud over den lodrette fjeldside. (Ved sen ankomst til Færøerne, besøges Gásadalur på dag 8 isf. dag 1).

Vi nyder udsigten, inden vi fortsætter til charmerende Tórshavn og Hotel Føroyar for indkvartering. Glæd dig, der er flot udsigt ud over Tórshavn og Atlanterhavet. Her bor vi alle nætter på Færøerne

Dag 2
Nordens hus og byrundtur i Tórshavn
Morgenmad
Middag

Efter morgenmad besøger vi Nordens Hus i Tórshavn. Færøernes største kulturhus, der er en arkitektonisk perle, danner ramme om mange kulturelle arrangementer inden for musik, film, kunst og teater.

Spændende besøg i Nordens Hus, hvor hele Norden er tænkt ind i arkitekturen. Gulvet er af norsk granit, træpanelerne er fra de svenske skove, møblerne er fra Finland og glasfacaderne er fra Danmark. Oven på det islandske tag gror det Færøske græs. Udsigten fra kulturhuset mod Torshavn og Atlanterhavet er intet mindre end storslået.

Efter besøget i Nordens Hus skal vi opleve Tórshavn, der kalder sig selv for Verdens mindste hovedstad. Byens historie går mere end 1.000 år tilbage, hvor vikingerne valgte, netop denne centrale placering, til deres Tingsted (parlament). Selv i dag kan vi føle os sat hundredvis af år tilbage i tiden, når vi spadserer rundt i de smalle, brostensbelagte stræder i Tinganes. Her er de sorttjærede huse med hvidsprossede vinduer og græs på taget bevaret. Færøernes hovedstad er bare charmerende.

Efterfølgende vil der være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen samt nyde en god frokost.

Torshavns charmerende havnefront på Færøerne med traditionelle bygninger badet i varmt morgenlys
Dag 3
Sandoy og Strikkestenen. Middag inkl. drikkevarer hos Kongsbonden
Morgenmad
Frokost
Middag

Vi kører i den helt nye tunnel, Sandoyartunnilin under havet til øen Sandoy, syd for Tórshavn. Her skal vi skal stifte bekendtskab med nogle af de stolte kulturtraditioner på Færøerne. Vi hører om livet i de små bygder i gamle dage og måske lidt om de flotte færøske nationaldragter. Det hele krydres med en let færøsk frokost med lokale delikatesser, og vi slutter af med kaffe, te og hjemmebag.

På vej til Sandur tager vi en kort gåtur til Strikkestenen, som refererer til sagnet om en blind jættekvinde, der kværnede guld. Guldet blev stjålet og kvindens søster tog jagten efter tyven. Det er sporene efter forfølgelsen, som endnu kan ses i den store sten, som er beklædt med strikkede motiver i færøsk uld fra sagnet.

Herefter kører vi tilbage til Streymoy, hvor vi skal nyde en dejlig aften i Kirkjubøur. Her byder Kongsbonden velkommen, og i kirken fortæller han mere om Kongsbønder, kirker og livet som Kongsbonde. Siden bænkes du i den 1000 år gamle sal/stue på Kongsgården, hvor vi spiser middag.

Aftenen sluttes af med kaffe og avec i de hyggelige små stuer, mens familien rumsterer i det store køkken ude bagved. En virkelig unik oplevelse at være på besøg hos denne meget autentiske, færøske kongsbondefamilie. Mange konger og dronninger fra de europæiske kongehuse har også besøgt Kongsbonden, sidst var det den norske dronning.

Traditionelle færøske huse i Kirkjubour landsby med græstag om aftenen
Dag 4
På opdagelse i de isolerede bygder
Morgenmad
Frokost
Middag

Efter morgenmaden kører vi nordvest på til Saksun, en lille bygd som bl.a. blev benyttet under optagelserne til Malmros’ film, Barbara. I den lille bygd ser vi kirken udefra samt den gamle kongsgård, Dúvugardar. Begge ligger med smuk udsigt over fjorden, eller lagunen, som den blev til efter en kraftig storm blokerede fjordmundingen med sand.

Vejen ud til Saksun er ensporet med mødesteder undervejs. En bemærkelsesværdig å flyder langs vejen. Det bemærkelsesværdige er, at den midtvejs skifter retning og flyder baglæns.

Herfra kører vi videre til naboøen Eysturoy og nordpå langs Sundini-fjorden og passerer bygden Eidi. Her drejer vi ind over fjeldet hvorfra der er en storslået udsigt til klippeformationen Kæmpen og Kællingen.

Vi fortsætter over fjeldet og passerer Færøernes højeste bjerg: Slættaratindur på 882 m. Mens vi kører på den højtbeliggende fjeldvej til Gjógv (hvis vejret tillader det) må vi prise os lykkelige over, at kunne tage turen i bus og ikke på gåben som de måtte ty til i gamle dage.

Pittoreske lille Gjógv byder både på en smuk naturhavn og et mindesmærke over de mange fiskere, bygden har mistet i årenes løb. Statuen blev indviet af Dronning Margrethe i 1995. Dagens frokost spiser vi på gæstehuset Gjáargardur.

Efter frokost kører vi den naturskønne vej langs Funningsfjørdur og videre retur til hotellet, hvor der er lidt tid på egen hånd inden middag.

Malerisk syn af Saksun-landsbyen med historiske græstørvstækkede boliger i det storslåede færøske fjeldlandskab
Dag 5
Tórshavn på egen hånd eller på opdagelse med rejselederen. F'ljód om aftenen
Morgenmad
Middag

Ønsker du at nyde Tórshavn og omegn på egen hånd, så kan du med fordel benytte de røde busser som er gratis. En anden mulighed er at tage med rejselederen på opdagelse i nærområdet af hotel og by. Hvor turen går hen fortæller rejselederen mere om på rejsen. Turen er inkluderet, men dog eksklusiv udgifter til eventuelle entréer, sejlture e.l.

Om aftenen har du mulighed for, at tage med rejselederen til en ægte færøsk “kvøldseta”, som direkte oversættes til: “en aften-sidning”. Det er en ældgammel tradition på Færøerne, at man samledes i private hjem for at synge og fortælle historier. Et opslag blev måske sat op i bygden, eller det blev meddelt efter mund-til-øre-princippet, og så var der hygge.

For nogle år siden blev traditionen genoplivet i en mere organiseret form. Elin Brimheim Heinesen startede i 2012 med hyggeaftener under titlen “F’LJÓÐ Kvøldsetur”. Konceptet greb om sig, sådan at der i dag arrangeres mange små stuekoncerter (også kaldet intimkoncerter) i private hjem rundt omkring på Færøerne. I flere bygder er det blevet en årlig stuekoncert-festival, hvor mange huse i bygden slår dørene op.

Vi har fornøjelsen af at slå dørene op til Elin Brimheim Heinesens hjem, så Nilles&Gislevs gæster kan opleve dette unikke tiltag. Glæd dig til en aften med historiefortælling, dygtige færøske musikere, sød musik, ditto kage og kaffe. Stemningen i et ægte færøsk hjem og den akustiske sang og musik går lige i hjertet.

Udflugtspris inklusiv kaffe og kage kr. 350 - bestilles med rejsen. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere. Bemærk begrænset antal pladser.

Tórshavn havn med traditionelle fiskerbåde og karakteristiske færøske huse
Dag 6
Rundkørsel under havet, gamle huse, får og Christianskirken
Morgenmad
Frokost

Vi kører gennem den undersøiske tunnel Eysturoyar. Tunnellen er 11 km lang, og den eneste undersøiske tunnel i verden, der har en rundkørsel. Det er den færøske kunstner, Tróndur Patursson, der står bag den enestående lysudsmykning, der er et kunstværk i sig selv. I selve rundkørslen ses silhuetter af mennesker, som danser kædedans og synger kvæde rundt om søjlen.

Det er interessant at tænke på at tunnellen ligger 73 meter under havets overflade. Den blev bygget fra 2016 til 2020 og forbinder begge sider af Skálafjørður på øen Eysturoy med hinanden og med hovedstaden Tórshavn, som jo som bekendt ligger på Streymoy.

Uden for den lille by Nes besøger vi fårehuset. Her modtages vi af fårebonden, der fortæller om de færøske får og redegør for årshjulet indenfor fårehold. Fortællingen, der foregår i et fårehus i selskab med et par af bondens får, er både interessant, humoristisk og informativ.

Efterfølgende er der hjemmelavet rabarbersaft og pindemadder, så du kan smage færingernes favoritspise, nemlig fermenteret lam. Vi stopper også ved garnbutikken Navia, hvor der er varm kaffe på kanden og mulighed for at købe færøsk garn, i alle regnbuens farver.

Herfra til Blasastova, hvor vi ser nogle af de gamle, færøske huse. Her fortæller den lokale museumsguide, med stor indlevelse om alt det vi ser. Måske ser vi endda nogle af de oprindelige færøske heste, og møder ejeren, der gerne fortæller om dem.

Efter vi har nydt en frokost i nabobygden, kører vi mod Klaksvik, hvor vi besøger Christianskirken. Kirken, der er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch, stod færdig i 1963. De bastante gavle i færøsk basalt og langsider af træ, giver kirken et rustikt udtryk, hvilket står i stor kontrast til det smukke indre. Den smukke altertavle blev egentlig skabt til Viborg Domkirke, der havde glæde af altertavlen fra 1901-1910. I 1913 blev altertavlen flyttet til Christianskirken. Vi tager forbehold for at kirken kan være lukket ved kirkelige handlinger.

Nordatlantisk får på kyst landskab på Færøerne
Dag 7
Sejltur til Fuglefjeldene (Tilkøb)
Morgenmad
Middag

Efter morgenmaden kører vi til Vestmanna. Her møder vi vores skipper og går om bord på båden, der skal tage os til de stejle fjeldvægge ved Vestmanna. Vi nyder det imponerende syn fra den duvende båd, når vi sejler helt tæt på de enorme fjelde.

Højt oppe kan du på de ubeskriveligt stejle skråninger se får, der helt ubekymret går og græsser. Der findes ca. 80 fuglearter på Færøerne, og de 54 af dem yngler på de grønne fjelde, så selvom søpapegøjen ikke længere findes i så stort antal, så er der masser af andre fugle.

Tilbage i havnen er det tid til at nyde den fyldige fiskesuppe og tilhørende salatbar i den lokale restaurant. Du kan også besøge Sagamuseet ovenpå og få den færøske historie præsenteret på en meget visuel måde.

Udflugt kr. 800 inkl. sejlads, museum og suppe - bestilles med rejsen. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

Vi kører tilbage til hotellet først på eftermiddagen. Hvis du vil nyde dagen på egen hånd, kan vi anbefale, at du tager på opdagelse i idylliske Tórshavn med flotte huse, butikker og et hyggeligt havnemiljø.

Dag 8
Afrejse fra Færøerne
Morgenmad

Fra hotellet kører vil til lufthavnen. En oplevelsesrig rejse til smukke Færøerne er slut, men vi håber du vil leve længe på de skønne minder fra dette yderst interessante øsamfund.

Vejret på rejsen
Færøerne
Torshavn
jan.
6°C
94 mm
feb.
6°C
87 mm
mar.
6°C
89 mm
apr.
7°C
68 mm
maj
9°C
70 mm
jun.
11°C
60 mm
jul.
12°C
67 mm
aug.
12°C
73 mm
sep.
11°C
90 mm
okt.
9°C
112 mm
nov.
8°C
95 mm
dec.
7°C
119 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Færøerne
jan.
6°C
94 mm
feb.
6°C
87 mm
mar.
6°C
89 mm
apr.
7°C
68 mm
maj
9°C
70 mm
jun.
11°C
60 mm
jul.
12°C
67 mm
aug.
12°C
73 mm
sep.
11°C
90 mm
okt.
9°C
112 mm
nov.
8°C
95 mm
dec.
7°C
119 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Direkte fly fra Danmark - Færøerne tur/retur

  • Håndbagage og indtjekket bagage

  • Transfer fra/til lufthavnen

  • 7 x overnatning på Færøerne

  • 7 x morgenmad

  • 5 x middag på hotellet

  • 3 x frokost (dag 3, 4, og 6)

  • Byrundtur i Tórshavn inkl. Nordens Hus

  • Udflugt til Sandoy inkl. kulturhistorisk fortælling

  • Middag på Kongsbondegården med drikkevarer ad libitum (dag 3)

  • Udflugt til bygden Saksun og Kongsgården Dúvugardar

  • Gjógv og klippeformationerne Kæmpen og Kællingen

  • Udflugt med besøg i Fårehuset i Nes og i Blasastova

  • Turistskat på Færøerne

  • Lokale guider, fortællere og dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

  • Enkeltværelse kr. 3.900.

  • Udflugt F'ljód i færøsk hjem kr. 350

  • Sejltur til fuglefjelde kr. 800

Udflugterne inkluderer
  • Byrundtur i Tórshavn inkl. Nordens Hus

  • Udflugt til Sandoy inkl. kulturhistorisk fortælling

  • Middag på Kongsbondegården i Kirkjubøur

  • Udflugt til bygden Saksun og Kongsgården Dúvugardar

  • Gjógv og klippeformationerne Kæmpen og Kællingen

  • Udflugt med besøg i Fårehuset i Nes og i Blasastova

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 8
Hotel Føroyar
Tórshavn

Hotellet er beliggende lidt udenfor Tórshavn ved fjeldvejen. Bygningen regnes blandt de smukkeste bygninger i hovedstaden. Hotellet ligger med en imponerende panorama udsigt over Tórshavn, øen Nólsoy og de omkringliggende grønne landskaber. Her er der rig mulighed for at nyde naturen og indånde den friske luft.

Hotellet har en skøn Spa afdeling med opvarmede pools, saunaer og meget mere (mod betaling).

Værelserne er med badekar, radio, telefon, satellit tv, wi-fi, hårtørrer, strygefaciliteter samt mulighed for at lave kaffe og te.

Faciliteter
  • Hårtørrer

  • Kaffebar

  • Spa-område

  • TV

  • WiFi

Oyggjarvegur 45
100, Tórshavn

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Godt at vide til denne rejse

Vigtigt - rejser til Færøerne

Vigtigt - flyrejser