
Finsk vintermagi i Tahko
Med saunabesøg, hundeslædetur, sneskovandring og meget mere
Hvis du er på udkig efter et vintereventyr ud over det sædvanlige, er denne tur til det finske resortområde Tahko et fremragende bud på din kommende ferie. Her – blandt sneklædte nåleskove og frosne søer – finder du alt, hvad dit vinterhjerte begærer af spændende aktiviteter af både den aktive og den mere afslappede slags. Her, milevidt fra de større byers lysforurening, er der også gode chancer for at se nordlys, og med ophold på et dejligt hotel eller lejlighedsresort midt i Tahko venter mulighederne vitterligt lige uden for døren.
Vi har planlagt et spændende program, hvor vi både har inkluderet nogle af områdets bedste oplevelser og tid til, at du kan søge egne eventyr. Vi skal på sneskovandring, hundeslædetur, rensdyrvisit samt på besøg i en røgsauna og i den fascinerende Mumi-isgrotte med de fantastiske isskulpturer af de velkendte karakterer fra Mumitroldene. Glæd dig også til at tilbringe en dag i områdets hovedby Kuopio med en inkluderet fonduemiddag og en tur op i det ikoniske Puijo-tårn med den bjergtagende udsigt over de smukke vinterlandskaber.
Rejsens højdepunkter

Hundeslædetur gennem vinterlandskabet
Fra minibosættelsen Lempyy tager vi på hundeslædetur langs bløde bakker, gennem tætte fyrretræsskove og over snedækkede sletter med hvidt, så langt øjet rækker. En uforglemmelig oplevelse i de sneklædte landskaber.

Rensdyrbesøg og samisk kultur
Vi besøger et lokalt rensdyrhold og får den fascinerende historie om rensdyrenes betydning for den samiske kultur. Et møde med det klassiske finske kanetrækkerdyr og livet langt ude i vinterødemarken.

Puijo-tårnet med udsigt fra 75 meters højde
Fra det ikoniske tårn i udkanten af Kuopio får vi et smukt vue over de omkringliggende vinterlandskaber. Glinsende søer og hvidklædte skove strækker sig så langt øjet rækker.

Finsk røgsauna ved søen Kallavesi
En af Finlands største og mest imponerende røgsaunaer venter ved den smukke sø. Her nyder vi den varme damp blandet med den umiskendelige duft af birketræ - en ægte finsk tradition midt i den rå og fantastisk smukke natur.

Tahko - milevidt fra lysforurening
Resortområdet ligger blandt sneklædte nåleskove og frosne søer med gode chancer for at se nordlys. Her venter mulighederne lige uden for døren med butikker, caféer, restauranter og et hav af vinteraktiviteter.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Flybilleter, Håndbagage og indtjekket bagage
Transfer fra/til lufthavnen
5 overnatninger
5 x morgenmad
1 x sandwich på udrejsedagen
4 x middage (dag 1, 2, 3 og 4)
Entre til Mummi Is-grotterne
Vintertøj dag 2-5
Dansk rejseleder
Lejlighed på Tahko Spa Hotel: Suites Green – Lilja (ved 2 personer) kr. 1.400 per person
Lejlighed på Tahko Spa Hotel: Suites Green – Halla (ved 2 personer) kr. 2.100 per person
Hvis der indkvarteres flere end 2 personer i lejlighederne, kan der opnås rabat. Kontakt os for mere information.
Snescootersafari kr. 900 pr. pers. ved 2 pers. på én scooter og kr. 1.200 ved 1 pers.
Langrendskursus kr. 1.200 pr. person – inkl. ski, støvler, stave og instruktør
Isfiskeri kr. 700 pr. person
Forest Spa oplevelse (2-timers billet inkl. håndklæde, sandaler og snacks – samt transport tur/retur til Forest Spa på Panorama Hotel) kr. 400 pr. pers.
Saunaoplevelse
Guidet sneskovandring i vinterlandskaberne
Hundeslædetur i Lempyy
Rensdyrvisit med historier om samisk kultur
Besøg i Mumi-isgrotten
Tur op i Puijo-tårnet i Kuopio
Fondueaften med snowcat-transport til panoramahotellet
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen








Du bor lige midt i Finlands vinterhjerte, når vi indkvarterer dig i standardværelser på dette dejlige hotel i resortområdet Tahko. Hotellet gennemgik en renovering i 2024 og fremstår således topmoderne med komfortable værelser, der hver har sit eget badeværelse og ellers er udstyret med alle moderne fornødenheder. Nær ved finder du både butikker, skipister og andre vintersporsmuligheder, mens du hjemme på hotellet har rig mulighed for at spise god mad og slappe af på ægte finske manér.
Hotellet har gratis adgang til saunaen, ligesom du i rooftop-spaen kan forkæle dig selv med udsigt til de snedækkede bakker, evt. efter du har været en tur i fitnesscenteret. Hoteller råder desuden over tre restauranter med speciale i henholdsvis grillmad, pizza og burger samt en bar med sit eget destilleri, hvor du kan slappe af i de pelsede møbler med dine rejsefæller efter en spændende dag ude i vinter-Finland.
Bar
Elevator
Sauna
Restaurant
WiFi
TV





Tahko Spa Suites Green er en samling af moderne lejligheder, hvor du kan slappe af i komfortable omgivelser, når du ikke er ude på vintereventyr i det finske Tahko-område. Vi booker jer enten ind i en Lilja-suite med plads til op til fire personer eller i en Halla-suite med plads til op til fem personer. Suiterne er på henholdsvis 37 og 48 kvadratmeter og rummer begge alle moderne faciliteter, eget badeværelse med toilet, en terrasse og deres helt egen finske sauna.
Resortet ligger perfekt placeret i Takho til, at I nemt og bekvemt kan drage på vintereventyr i omgivelserne i snesko, på elcykel, på ski eller måske endda med en iskold dukkert i en af de frosne finske søer.
Indendørs pool
Sauna
Spa-område
Elevator
TV
WiFi
Restaurant
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri



















