Luftfoto af Paris med Eiffeltårnet og Seine-floden på en sommerdag
7 dage med dansk rejseleder

Forår og sommerkrydstogt på Seinen

Pris pr. person fra
13.069 DKK
7 dage

Rejsens højdepunkter

Romantisk forårsstemning i Paris med det ikoniske Eiffeltårn set fra en charmerende gade med blomstrende magnoliatræer og historiske bygninger

Byrundtur i Paris

Oplev kærlighedsbyen, Byernes By og Lysets By på en rundtur gennem de charmerende kvarterer. Udforsk de berømte seværdigheder og den særlige atmosfære, der både emmer af romantik og storhed.

Romantisk havescene med blomstrende wisteria og grøn træbro

Claude Monets have og hus i Giverny

Besøg impressionismens store koryfæ Claude Monets pragtfulde have med dufte, farver, små broer, hængepile og de berømte åkander, som han især er kendt for at have malet. Se også, hvordan Monet boede med sin kone og børn.

Sejlbåde og farverige facader ved den historiske havn i Honfleur

Honfleurs maleriske havneby

Oplev Honfleurs hyggelige havn med små fiskerbåde og tætstående byhuse ved Normandiets Blomsterkyst. De kringlede brostensgader, nostalgiske bindingsværkscharme og havnestemningen gør byen uforglemmelig.

Dramatiske kridtklipper og naturlig stenbue ved Etretat på Alabastkysten i Normandiet med blåt hav

Alabasterkysten (tilkøb)

Den ikoniske Alabasterkyst strækker sig fra Le Tréport til Le Havre med kridtklipper, der rejser sig over 100 meter over havet. Området har inspireret kunstnere som Claude Monet og Gustave Courbet, og især den tidligere fiskerlandsby Etratat er en stor seværdighed.

Idyllisk plads med farverige historiske bindingsværksbygninger og udendørs caféer i Rouen, Normandiet

Historiske Rouen

Oplev Rouen, der er rig på spændende bygningsværker og har været skueplads for vigtige kapitler i Frankrigs historie. Byen trækker tråde til vikingerne og høvdingen Rollo samt Jeanne d'Arc, der blev brændt på bålet her i 1431.

All Inclusive ombord på MS Seine Princess

Slap af med All Inclusive på det flodskibet MS Seine Princess. Nyd frit drikkevarer, serveret 3-retters menu med udgangspunkt i det franske køkken og hyggelige stunder i panorama-loungen eller på det store udendørs dæk.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
1 Morgenkomplet
2 Frokost
2 Middag
3 Morgenmad
4 All Inclusive
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Morgenkomplet
Frokost
Middag

Når alle er kommet ombord på bussen og har sat sig godt til rette, begynder vi køreturen sydpå gennem Tyskland og videre ind i Holland, hvor vi indkvarteres og spiser middag på vores overnatningshotel.

Dag 2
Ankomst til Paris
Morgenmad
All Inclusive

Vi spiser morgenmad og kører derefter videre til Paris. Kærlighedsbyen, Byernes By, Lysets By ... Kært barn har mange navne, og inden vi går ombord på skibet, tager vi på en rundtur i byen, der med sine charmerende kvarterer og mange berømte seværdigheder både emmer af romantik og storhed.

Klokken 18 bydes vi velkommen ombord på vores skib, MS Seine Princess, med en velkomstcocktail og efterfølgende middag. Hvis vandstanden tillader det, sejler vi en aftentur på Seinen for at nyde den franske hovedstads helt særlige aftenbelysning. Skibet ligger i Paris natten over.

Storslået panoramaudsigt over Paris med Seinen og Eiffeltårnet i aftenlys - oplev den romantiske franske hovedstad med Nille Rejser og nyd byens mange historiske seværdigheder
Dag 3
Monets have og videre til Honfleur
All Inclusive

Vi tilbringer morgenen på vandet, mens skibet roligt glider vestpå mod byen Poissy. Her ankommer vi om formiddagen og går ombord i Nilles&Gislevs egne busser, der står klar til at køre os på udflugt til Claude Monets berømte have og hus i Giverny.

Maleren Monet er kendt som et af de største koryfæer inden for impressionismen, og ligesom størstedelen af sine ligesindede malerkollegaer foretrak han at male udendørs. Og hvilken bedre inspiration end hans egen pragtfulde have, som vi i dag får lejlighed til at begive os rundt i. Dufte, farver, små broer, hængepile og naturligvis åkander, som han især er kendt for at have malet, er alt sammen en del af det magiske sceneri, der her møder os.

Vi tager også et kig indenfor i huset, hvor vi kan se, hvordan Monet boede med sine kone og børn, inden vi kører retur til skibet. Om eftermiddagen nyder vi sejladsen ud i de mere landlige omgivelser med kursen sat mod havnebyen Honfleur, mens Paris og forstæderne forsvinder bag os.


Den charmerende japanske bro i Monets have i Giverny, Frankrig, omgivet af lilla wisteria og grønne planter, der skaber en levende scene fra kunstnerens berømte værker
Dag 4
Havnestemning i Honfleur og Alabasterkysten
All Inclusive

Synet af Honfleurs hyggelige havn med små fiskerbåde og tætstående byhuse, der nærmest maser sig frem for at få lov at kigge på vandet, markerer, at vi nu er ankommet til Normandiets herlige Blomsterkyst.

Det er Honfleur, der får æren af at introducere os for det nordvestfranske kystbyliv. Og det gør den med stil, når vi efter morgenmaden tager på en rundtur i byens kringlede brostensgader, mens vi nyder den nostalgiske bindingsværkscharme og den hyggelige havnestemning. Efter frokost på skibet, har du mulighed for at genbesøge Honfleurs hyggelige gader på egen hånd. Det er også muligt at tilkøbe en udflugt til den ikoniske og smukke Alabasterkyst, som strækker sig fra den badebyen Le Tréport til den store havneby Le Havre. Klipperne her danner en imponerende kridtmur, der enkelte steder rejser sig over 100 meter over havet.

Udflugten køres med lokal bus fra skibet til Alabasterkysten, Le Havre og Etratat med stop undervejs til at nyde naturen og opleve de interessante historiske byer.
Kystens høje klipper med hvide kridt- og stenstrande er kendt fra nogle af Claude Monets malerier, og Etratat har været et inspirationssted for kunstnere som Gustave Courbet, Eugène Boudin og naturligvis Claude Monet. Denne tidligere fiskerlandsby, er en stor seværdighed i området. Turen er arrangeret af Croisi Europe og køres med en engelsktalende lokalguide. Jeres rejseleder deltager også på denne udflugt. Pris 700kr.

Vi er tilbage på skibet om aftenen, hvor vi sejler tilbage ad Seinen mod Rouen.

Honfleur i Normandiet med sine berømte smalle huse og traditionelle fiskerbåde i havnen
Dag 5
Byrundtur i Rouen og gallamiddag
All Inclusive

Om formiddagen skal vi i dag på opdagelse i Rouen, der ikke kun er rig på spændende bygningsværker men også har været skueplads for nogle af de vigtigste kapitler i Frankrigs historie.

Rouen trækker tydelige tråde til bl.a. vikingerne og høvdingen Rollo samt naturligvis Jeanne d’Arc, der netop her på byens torv blev brændt på bålet i 1431 for at have sat sig op imod den engelske besættelsesmagt.

På en byvandring ser vi den gamle markedsplads, hvor hendes eftermæle som nationalheglen blev mejslet ind i historien, samt den imponerende katedral, som Monet også havde et særligt øje for, da han flere gange malede den i slutningen af 1800—tallet. Vi ser også byens kendte astronomiske ur, et væld af skæve bindingsværkshuse og flere andre historiske bygninger, inden vi tilbringer eftermiddagen på skibet, der sejler retur mod Paris.

Det er vores sidste aften på skibet, og i den forbindelse samles vi til en gallaaften ombord med god mad, hyggeligt samvær, musik og sang.

Stemningsfuld restaurantgade med traditionelle bindingsværksbygninger i den historiske by Rouen i Normandiet, Frankrig
Dag 6
Hjemrejse med overnatning i Holland
Morgenmad
Middag

Efter morgenmaden forlader vi skibet, stiger ombord i bussen og kører hjemad mod Danmark. Vi har en overnatning med middag på hotellet i Holland.

Dag 7
Hjemkomst
Morgenmad
Frokost

Efter morgenmaden kører vi det sidste stykke hjem til Danmark.

Vejret på rejsen
Frankrig
Paris
jan.
7°C
63 mm
feb.
9°C
50 mm
mar.
12°C
57 mm
apr.
16°C
48 mm
maj
19°C
68 mm
jun.
23°C
74 mm
jul.
25°C
59 mm
aug.
26°C
53 mm
sep.
22°C
48 mm
okt.
17°C
62 mm
nov.
11°C
61 mm
dec.
8°C
80 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Frankrig
Rouen
jan.
7°C
77 mm
feb.
8°C
62 mm
mar.
11°C
66 mm
apr.
14°C
55 mm
maj
16°C
72 mm
jun.
20°C
69 mm
jul.
22°C
60 mm
aug.
23°C
66 mm
sep.
20°C
52 mm
okt.
16°C
75 mm
nov.
11°C
76 mm
dec.
8°C
88 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • 4-stjernet bus

  • Morgenkomplet på udrejsen

  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)

  • Overnatning i Holland på ud- og hjemrejse

  • halvpension på overnatningshotel ud og hjem

  • 4 overnatninger på flodkrydstogt

  • Helpension på skibet, heraf 1 gallamiddag

  • All Inclusive ombord på skibet

  • Udflugter og entréer jf. program

  • Gratis wi-fi ombord på skibet

  • Kuffertservice ved check-in og check-ud

  • Passager- og havneafgifter

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer til Monets have og hus

  • Andre entréer ikke inkluderet

Mulige tilkøb
  • Udflugt til Alabasterkysten kr. 700. Varighed ca. 4 timer. Skal bestilles med rejsen.

  • Enkeltkabine på hoveddæk: kr. 3.500

  • Dobbeltkabine øverste dæk: kr. 1000 per person

  • Enkeltkabine på øverste dæk: kr. 5.000

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Byrundtur i Paris

  • Udflugt til Claude Monets hus og have i Giverny inkl. entré

  • Byrundtur i Honfleur

  • Byrundtur i Rouen

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 2
MS Seine Princess
Faciliteter
    Dag 2 - 7
    MS Seine Princess

    Nydeligt 4-stjernet skib med to dæk og plads til 138 passagerer i 67 kahytter. Om bord finder du restaurant, panorama-lounge med dansegulv og en bar. Stort udendørs dæk med liggestole, hvor du kan slappe af og nyde omgivelserne.

    Kahytter i to kategorier

    Dobbeltkahyt på hoveddækket med vindue (kan ikke åbnes)
    Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort vindue (kan åbnes i toppen)

    Bemærk at alle kahytter er dobbeltkahytter. Hvis du bestiller en enkeltkahyt, er det samme størrelse, indretning m.m.
    Sengene står helt tæt sammen med en lille kant imellem sig. De kan separeres fra hinanden. Giv venligst besked ved bestilling såfremt I ønsker dette.

    Alle kahytter er ml. 11,5-13 kvadratmeter med eget bad og toilet, håndklæder, hårtørrer, tv, telefon sikkerhedsboks, aircondition, 220V stik og gratis wi-fi.

    Forplejning om bord
    All Inclusive. Morgenmaden serveres som buffet, mens frokost og middag er en serveret 3-retters menu. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet.

    Drikkevarer er inkluderet (vin, øl, drinks, vand, juice, kaffe og te). I skibets lounge, bar og restaurant kan du frit forsyne dig mellem kl. 10-23:59 (dog eksk. champagne, vin fra vinkort og specielle drinks).

    Faciliteter
    • Bar

    • Morgenmadsrestaurant

    • Telefon

    • Hårtørrer

    • Restaurant

    • Lounge

    • WiFi

    • In-room safe

    • TV

    • Aircondition

    • Soldæk

    Kort

    Få det geografiske overblik over rejsens forløb

    Godt at vide til denne rejse

    Vigtigt - rejser til Frankrig

    Vigtigt - busrejser

    Vigtigt - flodkrydstogter