Skip to main content

Eventyr i det østlige Frankrig

-
Med gode smagsoplevelser og centrale hoteller i alle byer

Lyon, Beaune og Annecy

Kom med på en spændende rundrejse i mesterkokkenes, vinbøndernes og naturentusiasternes Frankrig. Vi rejser uden for højsommeren, hvor temperaturerne er lune og behagelige, og med på rejsen har du naturligvis en dansk rejseleder, der kender Frankrig som få.

Vi begynder med to nætter i gourmetbyen Lyon, hvor vi skal på byrundtur, snuse rundt på madmarkederne og til fællesmiddag på en af byens talrige restauranter. Efter oplevelserne i Frankrigs gastronomiske hovedstad venter et strejf af dansk hygge, når vi besøger Marianne og Per på deres vinslot, hvor vi skal smage parrets prisvindende Beaujolais-vine.

Herfra står næste del af rejsen i vinens tegn med tre overnatninger i Bourgognevinbyen Beaune, hvor vinhistorien klæber sig til de gamle kvarterer som en vinranke om sit espalier. Vi smager de kendte Bourgognevine hos en lokal vinbonde, og dertil skal vi på visit i sennepsbyen Dijon, inde vi runder rejsen af med to nætter, frisk luft, en afslappende sejltur og udsigter til de alpine landskaber i Annecy.

Glæd dig til

  • Vinsmagning på en dansk vingård
  • Besøg i Dijon og ved vinbonde i Bourgogne
  • Sejltur på Annecy-søen
  • At opleve tre skønne og meget forskellige sider af Frankrig på én rejse
  • Ophold på centrale hoteller i Lyon, Beaune og Annecy

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly til Lyon t/r
  • Transferbus i Frankrig
  • 7 nætter i Frankrig
  • 7 x morgenmad
  • 3 x middag
  • 1 x vinsmagning dag 3
  • 1 x vinsmagning dag 5
  • Sejltur på Annecy-søen
  • Udflugter jf. program
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • Turistskat
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

      Dagsprogram

      • Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.
        Kontakt Nilles&Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

      • Dag 1: Fly til Lyon

        Vi flyver til Lyon, hvor vi efter formaliteterne i lufthavnen møder vores franske buschauffør, der kører os til vores hotel, der ligger centralt i byen.

        Lyon er kendt som Frankrigs gastronomiske hovedstad, og det både ser og dufter du, når du begiver dig rundt i byen. Denne aften er middagen på egen hånd, og det er derfor en oplagt mulighed for at starte rejsen med en god kulinarisk oplevelse på en af byens mange gode spisesteder.

        Måltider inkluderet denne dag: Ingen

      • Dag 2: Byvandring i Lyon og egen tid

        Efter morgenmaden på hotellet skal vi i dag se nærmere på Lyon sammen med rejselederen. Til fods udforsker vi byens gader, hvor duften af bagværk og andre lækkerier hyppigt strømmer ud fra de små bagerier og caféer.

        Men vi kommer ikke kun forbi små appetitvækkende perler og Michelin-stjernede restauranter. Vi ser også de vigtigste seværdigheder og mest charmerende kvarterer i byen, der oprindeligt blev opført af romerne, som er på UNESCOs Verdensarvsliste for sin spændende historie, der især skinner igennem i den velholdte bymidte.

        Eftermiddagen er fri til egne oplevelser, og her kan du evt. besøge den imponerende Notre-Dame de Fourvière-basilika, der troner højt over byen fra en bakketop. Rejselederen hjælper gerne med gode råd og forslag til, hvad du ellers kan foretage dig i byen og evt. spise til frokost.

        Om aftenen samles vi igen til en middag i fællesskab på en lokal restaurant.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

        Byvandring i Lyon og egen tid
      • Dag 3: Vinsmagning på dansk vingård og Beaune

        Vi siger farvel til Lyon og kører med passende pauser undervejs i retning af vinbyen Beaune længere nordpå. Men inden vi kommer så langt, venter først en ganske særlig vinsmagning.

        Vi besøger nemlig vinslottet Château Grand’Grange, der er ejet af det danske ægtepar Marianne og Per, som, siden de købte den 170 år gamle vingård i 2009, har vundet flere priser for deres Beaujolais-vine. Under vores besøg smager vi naturligvis de lækre vine, ligesom vi skal høre den spændende historie om købet af gården, dyrkningen af vinene og parrets drømme for fremtiden.

        Herefter kører vi det sidste stykke til vores hotel for de næste to nætter, der ligger centralt i Beaune.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

        Vinsmagning på dansk vingård og Beaune
      • Dag 4: Vinkældre og Hospices de Beaune

        Vi står op til en spændende dag i Beaune, der i folkemunde også omtales som Bourgognes vinhovedstad. Her vrimler det med vinbutikker og caféer, hvor vinconnaisseurs må slikke sig om munden over synet af vinkortene, men også en masse fine, gamle middelalderbygninger, der står skulder ved skulder langs den gamle bydels snoede brostensgader.

        Du har dagen på egen hånd til at udforske byen, hvor det især er oplagt at kigge ned i en af byens mange vinkældre under husene i det gamle centrum. Du må heller ikke snyde dig selv for et besøg i det spændende og meget smukke fattighospital, Hospices de Beaune.

        Hospitalet fungerede som sådan fra 1443 til 1971, og dets imponerende mosaiktag er et af de smukkeste eksempler på den karakteristiske Bourgogne-byggestil. Hospitalet er i dag omdannet til museum.

        Og når det er tid til frokost og middag på egen hånd, kan du evt. forhøre dig hos tjeneren om de bedste retter at få serveret til en af de gode vine, der dyrkes på markerne, der omgiver Beaune.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

        Vinkældre og Hospices de Beaune
      • Dag 5: Dijon og berømte Bourgogne

        I dag tager vi på visit i Bourgognes hovedby Dijon, der ud over at give navn til den berømte sennep, der dyrkes på markerne rundt om byen, er et yderst populært turistmål på grund af sin historiske charme og spændende arkitektur.

        Vi følger rejselederen rundt i byen, der blev grundlagt af romerne, og som op gennem 1400- og 1500-tallet udviklede sig til et kraftcenter for kultur og handel i Bourgogne. Vi skal bl.a. se Palais des Ducs, der tidligere husede hertugerne af Bourgogne, samt den smukke, gotiske kirke Eglise St-Michel.

        På turen tilbage til Beaune gør vi stop hos en producent af de skønne Bourgognevine, som vi naturligvis skal have smagsprøver på.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

        Dijon og berømte Bourgogne
      • Dag 6: Via Genèvesøen til Annecy

        Det er blevet tid til et sceneskift. Efter morgenmaden kører vi mod Annecy, der ligger nær grænsen til Schweiz, og apropos det smukke alpeland, gør vi undervejs på turen holdt ved den smukke Genèvesø, der ligger lige på grænsen til de to lande.

        Der bliver tid til at tage billeder og nyde den friske luft, inden vi kører det sidste stykke til Annecy. Her bor vi centralt i byen, der selvom den er et populært rejsemål for besøgende, der vil på aktive eventyr i de omkringliggende landskaber, også er et charmerende bekendtskab i sig selv med sine kanaler, snævre gågader og stemningsfulde byliv.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

        Via Genèvesøen til Annecy
      • Dag 7: Byvandring i Annecy og sejltur på søen

        Dagen byder på en byvandring sammen med rejselederen i Annecy, der med sine blomster i altankasserne, romantiske kanaler og farverige byhuse også er kendt som ’Alpernes Venedig’.

        Der er masser af hyggelige steder at snuse rundt i Annecy, og sammen med rejselederen begiver vi os mod de bedste af dem, inden vi stikker til søs for at nyde byen og naturen fra vandet. Vi sejler nemlig en dejlig afslappende tur på Annecy-søen, der er kendt for sit krystalklare vand og betragtet som en af Europas reneste søer. Derfor kan vi fra båden formentlig også se en masse vandaktiviteter som svømning, kajaksejladser, paddleboarding og andet.

        Resten af eftermiddagen har du på egen hånd til at nyde byen og området, ligesom du om aftenen kan fejre din sidste aften med en god middag på egen hånd, hvor rejselederen naturligvis står klar til at give gode råd.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

        Byvandring i Annecy og sejltur på søen
      • Dag 8: Egen tid i Annecy og hjemrejse

        Du har morgen og formiddagen fri til afslapning og egne oplevelser, inden vi midt på eftermiddagen kører til Lyon og flyver hjem til Danmark.

        Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

      Hoteller

      • Dag 1-3

        Best Western Wilson, Lyon

        Med sin centrale beliggenhed i den franske gastronomihøjborg Lyon, har du alle byens seværdigheder og velsmagende delikatesser inden for kort rækkevidde, når du bor på dette indbydende hotel. Hotellet ligger desuden i smørhullet mellem floderne Rhône og Saône, der begge strømmer gennem byen.

        Hotellet råder over 54 værelser, der alle er indrettet i elegante lyse farver. De er udstyret med de klassiske moderne faciliteter samt egne badeværelser med toilet, så du har alt, hvad du skal bruge for at læne dig tilbage og slappe af efter dagens oplevelser.

        Bemærk, at det er et ikke-ryger-hotel.

        HårtørrerJa
        Wi-fiJa
        AirconditionJa
        Døgnåben receptionJa
        Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
        VærdiboksJa
      • Dag 3-6

        Sure Hôtel by Best Western Centre, Beaune

        Dette fine, lille to-etagers hotel ligger centralt i vinbyen Beaune, hvis mest charmerende kvarterer, vinbarer og bedste butiksmiljøer du således ikke skal gå langt for at udforske. Hotellets 48 værelser er små, enkle og pænt indrettet i lyse farver, og når sulten melder sig, er der et rigt udvalg af både fine og mere simple restauranter i hotellets umiddelbare nærhed.

        Wi-fiJa
        AirconditionJa
        Døgnåben receptionJa
      • Dag 6-8

        Campanile Annecy Centre Gare, Annecy

        Nyd et dejligt ophold på dette hyggelige hotel, der ligger bare fem minutter på gåben fra Annecys gamle bydel og byens smukke sø, der er kendt som en af de klareste og mest renlige i Europa. Hotellets værelser er afslappet indrettet i lyse farver med en særlig forkærlighed for lysegrøn, og efter en god nats søvn kan du begynde dagen med en tur i hotellets morgenbuffet. Hotellets 54 værelser fordeler sig på fire etager, men uanset hvor højt du bor, kommer du nemt omkring med elevatoren.

        TVJa
        Wi-fiJa
        AirconditionJa
        Døgnåben receptionJa
        ElevatorJa
        Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
        VærdiboksJa

      AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
      10-05-2026Se afrejsetider 8 dageKøbenhavnMere end 412.999,-Bestil
      06-09-2026Se afrejsetider 8 dageAalborgMere end 414.799,-Bestil
      06-09-2026Se afrejsetider 8 dageKøbenhavnMere end 412.999,-Bestil
      28-09-2026Se afrejsetider 8 dageAalborgMere end 415.299,-Bestil
      28-09-2026Se afrejsetider 8 dageKøbenhavnMere end 413.999,-Bestil
      11-10-2026Se afrejsetider 8 dageKøbenhavnMere end 413.999,-Bestil

      Praktiske oplysninger

      Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

      • Bus på flyrejser

        På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

        Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

        På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

      • Drikkevand i Frankrig

        Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

      • Elektricitet i Frankrig

        220 V.

      • Find et fly

        Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
        www.flightradar24.com

      • Flybillet

        Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

        Rejser til Europa
        Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

        Rejser til oversøiske rejsemål
        Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
        Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Nilles&Gislev ved bestilling af rejsen. 

      • Forsinkelse

        Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

        Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

      • Frankrig praktiske oplysninger

        Entréer
        Følgende entréer er inkluderet:
        Vinsmagning hos dansk vinproducent
        Vinsmagning i Bourgogne
        Sejltur på Annecy-søen

        Yderligere entréer og vinsmagninger er for egen regning. 

        Ud- og hjemrejse
        Mødetid i Københavns Lufthavn kl. 15:00

        Afrejse med SAS fly nr. SK 1793 til Lyon kl. 17.10 – ankomst kl. 19.20

        Hjemrejse fra Lyon med SAS fly nr. SK 1794 til København kl. 20:00 – ankomst kl. 22:10

        Det er ikke muligt med tilslutning fra Aalborg d. 10. maj.
         

      • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

        Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

      • Information om Københavns Lufthavn

        Adresse
        Lufthavnsboulevarden 6
        2770 Kastrup

        Læs mere her: Københavns lufthavn

        Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

        Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

      • Information om Aalborg Lufthavn

        Adresse
        Ny Lufthavnsvej 100
        9400 Nørresundby

        Læs mere her: www.aal.dk

        Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

        Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

      • Medicin på flyrejser

        Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

        Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

        Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

        Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

        Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

      • Mødetid på flyrejser

        Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

        København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
        Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
        Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
        Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
        Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
        Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
        Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

      • Pas - på flyrejser

        Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

        Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

      • Plads i flyet

        Nilles&Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

      • Tillæg

        Enkeltværelse kr. 3.550.
        Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.
        Tilslutning Aalborg – København t/r kr. 1.300.
        Ikke muligt på afgangen d. 10. maj og 11. oktober.

      • Valuta og betalingskort i Frankrig

        I Frankrig er valutaen Euro.

        Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

      • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

        Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

      • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

        Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

      • Ønsker til indkvartering på flyrejser

        Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

      Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
      Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

      Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

      55 55 24 24Se åbningstider
      Luk menu