Vi forlader Saint-Malo og kører med passende pauser til Mont-Saint-Michel, hvis skønhed toner frem på lang afstand. Mulighed for at gå eller køre med shuttlebus ud til øen med de hyggelige snævre middelaldergyder og det imponerende kloster på toppen. Der bliver god tid til at udforske øen og nyde udsigten ud over hele bugten.
Turen fortsætter til Bayeux, hvor du mødes af en imponerende katedral og et hyggeligt centrum. Rejselederen viser rundt, efter en passende pause i den smukke by Bayeux, tager vi hul på besøget på invasionskysten, når vi besøger byen Arromanches, hvorfra der er en flot udsigt over kysten og hvorfra vi kan se omridset af den kunstige Mulberry havn, som blev bygget i juni 1944 umiddelbart efter landgangen af store beton sænkekasser, som blev bugseret fra det sydlige Wales til Normandiet.
Mange af mole elementerne er beskadigede eller forsvundne, men det er tydeligt at se omfanget af den meget store havn, som var aktiv og helt nødvendig for forsyningerne til den allierede hær fra juni 1944 til april 1945.
Fra udsigtspunktet kører vi ned i byen Arromanches, hvor vi besøger D-dag museet, som giver en glimrende beskrivelse af bygningen og brugen af den store havn fra juni 1944.
Første aften spiser vi sammen på lokal restaurant, og anden aften har du mulighed for at afprøve det lokale køkken. Rejselederen hjælper gerne med forslag.
Entré til museet ved Arromanches er inkluderet.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.