
Kultur og komfort på Kreta
Med All Inclusive, tre udflugter og fly fra København
Hvis du drømmer om sol, afslapning og lækker mad krydret med store kulturoplevelser og et kig til noget af Sydeuropas mest betagende natur, er den græske ferieø Kreta et fremragende bud på dit kommende rejsemål.
Kreta rangerer år efter år blandt danskernes foretrukne rejsemål, og på denne rejse nyder vi øen med ophold i moderne ferielejligheder på et skønt hotel med All Inclusive kun ti minutters gang fra den lange, brede sandstrand i feriebyen Platanias. Byens livlige centrum rummer masser af lokalforretninger, gode restauranter og små tavernaer, og her fra Platanias går der regelmæssigt busser ind til den større og mere berømte kystby Chania, der frister med sin stemningsfulde venetianske havn, farverige gamle bydel og fine samling af smukke, gamle bygninger.
Rejsens højdepunkter

Agia Triada-klosteret
Et kloster fra det 17. århundrede omgivet af olivenlunde og vinmarker. Klostret producerer vin, olivenolie, honning og sæbe, som kan købes i klostrets egen butik.

Venizelos-gravene med udsigt over Chania-bugten
Beliggende på en bakketop med panoramaudsigt over Chania-bugten. Eleftherios Venizelos og hans søn Sofoklis, der tjente henholdsvis syv og tre omgange som Grækenlands premierministre i 1900-tallet, ligger begravet her.

Agios Ioannis-hulen
En hule med gamle freskoer og rå klippeformationer. Efter sigende opholdsstedet for den kristne asket Sankt Johannes Eremitten, og i dag betragtet som et vigtigt åndeligt sted.

Vinsmagning på vingården Pneumatikakis
Guidet rundtur på vingården med smagsprøver på de lokale vine Vidiano og Kotsifali. Indblik i kretensisk vinproduktion og tradition.

Arkadi-klostret
Et kloster med dramatiske historier knyttet til frihedskampene mod osmannerne. Betydningsfuldt for Kretas historie og drives fortsat af munke.

Keramikbyen Margarites
Landsby kendt for traditionelt keramik-håndværk med små værksteder i de rolige gader. Krukker, potter, vaser og kopper fremstilles efter lokal tradition. Frokost på taverna i byen.

Rethymnon og Fortezza-fæstningen
Kystby med arkitektur fra venetiansk og osmannisk tid. Smalle brostensgader, gammel havn og Fortezza-fæstningen vidner om byens historie. Mulighed for ophold ved havnen.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly København - Chania t/r
Håndbagage og indtjekket bagage
Opsamling med bus på Fyn og Sjælland
Kaffe i bussen i Danmark
7 overnatninger på hotel i dobbeltværelse
7 x morgenmad
All inclusive på hotellet
3 x frokost på udflugter ex entréer
Udflugter jf. program
Lokalguide
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt
Besøg på Agia Triada-klosteret (ekskl. entré)
Venizelos-gravene
Rundtur i Chania inkl. den venetianske havn og gamle bydel
Besøg i Agios Ioannis-hulen (ekskl. entré)
Besøg på gården Idiosmos inkl. honning- og olivenoliesmagning
Vinsmagning på vingården Pneumatikakis
Besøg på Arkadi-klostret (ekskl. entré)
Besøg i keramikbyen Margarites
Rundtur i kystbyen Rethymnon inkl. den gamle havn og Fortezza-fæstningen (ekskl. entré)
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri


















