Irland for solorejsende
Her er en fantastisk rejse til dig, der er nysgerrig på Irland og rejser alene, men som godt kan lide at opleve sammen med andre.
Vi har planlagt en spændende rejse, der byder på en masse natur, historie, kultur og ikke mindst den gode stemning, som altid er alfa og omega på vores solorejser. Under hele rejsen har vi base i Clane, en lille by lidt uden for Dublin, og herfra er afstanden kort til både oplevelserne i hovedstaden og det grønne Irland, der omgiver den.
Glæd dig til fem skønne dage, hvor vi favner bredt på den irske oplevelsespalet. Vi skal opleve fårehyrdekunst på allerhøjeste niveau, se smukke bygninger og haver, mærke den rå irske natur, smage irsk whiskey og naturligvis komme helt tæt på Irlands farverige historie. Og så har vi undervejs sørget for god tid til både at dyrke fællesskabet og søge oplevelser på egen hånd, eksempelvis til at gå på opdagelse i stemningsfulde Dublin i netop det tempo, der passer dig.
Du kan med andre ord roligt begynde at glæde dig til en både spændende og hyggelig ferie. Så til sidst er der bare at sige: Go n-éirí an bóthar leat, eller på dansk: Må rejsen være med dig. Vi glæder os allerede!