Solorejse med fly til Irland

-
Det grønne Irland og det gode selskab

Irland for solorejsende

Her er en fantastisk rejse til dig, der er nysgerrig på Irland og rejser alene, men som godt kan lide at opleve sammen med andre.

Vi har planlagt en spændende rejse, der byder på en masse natur, historie, kultur og ikke mindst den gode stemning, som altid er alfa og omega på vores solorejser. Under hele rejsen har vi base i Clane, en lille by lidt uden for Dublin, og herfra er afstanden kort til både oplevelserne i hovedstaden og det grønne Irland, der omgiver den.

Glæd dig til fem skønne dage, hvor vi favner bredt på den irske oplevelsespalet. Vi skal opleve fårehyrdekunst på allerhøjeste niveau, se smukke bygninger og haver, mærke den rå irske natur, smage irsk whiskey og naturligvis komme helt tæt på Irlands farverige historie. Og så har vi undervejs sørget for god tid til både at dyrke fællesskabet og søge oplevelser på egen hånd, eksempelvis til at gå på opdagelse i stemningsfulde Dublin i netop det tempo, der passer dig.

Du kan med andre ord roligt begynde at glæde dig til en både spændende og hyggelig ferie. Så til sidst er der bare at sige: Go n-éirí an bóthar leat, eller på dansk: Må rejsen være med dig. Vi glæder os allerede!

Glæd dig til

  • At opleve Glendalough-klosterområdets fortryllende landskab
  • Powerscourts fantastiske haver
  • Byrundtur i bus og til fods i Dublin
  • At smage irsk whiskey og se, hvordan den bliver til
  • Et skønt og afslappet fællesskab med andre solorejsende
  • Japansk haveidyl og væddeløbsheste på The National Stud & Gardens

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly til Dublin
  • 4 nætter i Irland
  • 4 x morgenmad
  • 4 x middag
  • Udflugter jf. program
  • Besøg på whiskydestilleri inkl. smagning
  • Entré til Glendalough
  • Besøg hos fårehyrde
  • Entré til Powerscourt Gardens
  • Entré til National Stud & Gardens
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til Dublin

    Vi flyver til Dublin, hvor vi går ombord på vores lokale bus og siger 'Hiya' til vores chauffør.

    Herfra bliver vi kørt til vores hotel i den lille by, Clane, som ligger lidt uden for Dublin. Det er her, vi overnætter de næste fire nætter.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

  • Dag 2: Heldagsudflugt til Dublin

    Efter morgenmaden kører vi til Dublin, som vi oplever med bus og på gåben i selskab med rejselederen.

    Dublin er bl.a. berømt for sit livlige Temple Bar-kvarter med de mange pubber og spillesteder, Trinity College, der har haft elever som Sir Isaac Newton og Kong Charles III.

    Efter byrundturen med rejselederen vil der være tid på egen hånd til at besøge nogle af byens store seværdigheder, f.eks. Guiness-museet, hvor besøget afsluttes med en Pint of Guinness, whiskymuseet eller Books of Kells på Trinity College. Du kan også vælge at besøge en af de mange pubber i Temple Bar og opleve det lokale liv på tæt hold.

    Vi slutter dagen af med en fælles middag på vores hotel.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Heldagsudflugt til Dublin
  • Dag 3: National Stud og fårehyrder

    Efter morgenmaden drager vi på tur igen. Vi skal ud til Irlands største stutteri, The National Stud & Gardens, hvor nogle af landets fineste væddeløbsheste opdrættes og trænes. Vi får indblik i håndværket bag heste i verdensklasse og det daglige arbejde på stutteriet. Ud over hestene er stutteriet omgivet af smukke japanske haver, som i sig selv er et besøg værd. Der vil være tid til at gå på opdagelse og nyde omgivelserne.

    Når vi har nydt de japanske haver og spist frokost, er det tid til at besøge en fårehyrde i Kildare, og det er ikke hvem som helst. De er nemlig kendt for deres opvisningsshows, hvor hyrdehundene har fuld kontrol over fårene. Vi ser alle deres tricks og lærer om den stolte irske tradition, der stadig lever i bedste velgående.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    National Stud og fårehyrder
  • Dag 4: Glendalough, whiskydestilleri og Powerscourt Gardens

    I Irland vrimler det med herregårde. En af de allersmukkeste er Powerscourt House and Gardens – og som navnet afslører, spiller haverne en stor rolle i oplevelsen. National Geographic har faktisk kåret hele parkanlægget til verdens tredjesmukkeste. Haverne breder sig i terrasser med udsigt over Wicklow-bjergene og Sugar Loaf-bjerget, hvor vand, skulpturer og åbne landskaber skaber et helt særligt indtryk.

    Efter besøget i haverne skal vi opleve Powerscourts eget prisvindende destilleri. Vi skal se, hvordan processen foregår fra maltet byg til et friskt glas irsk whiskey.

    Dagen slutter lige så smukt som den begyndte, da vi skal ud til Glendalough-dalen – et gammelt klosterområde med søer, skov og bjerge. Her glider naturen og historien sammen, og stilheden får lov at fylde. En rolig og stemningsfuld afslutning på dagen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Glendalough, whiskydestilleri og Powerscourt Gardens
  • Dag 5: Hjemrejse

    Det er blevet tid til at sige goodbye (eller Slán) til Irland. Vi kører til lufthavnen og flyver retur til Danmark. Kufferten er højst sandsynligt fyldt med nye minder fra rejsen. Og hvem ved, måske også et par nye venskaber, der rækker længere end selve ferien.

Hotel

  • Dag 1-5

    Westgrove Hotel

    Pænt hotel beliggende i den lille landsby, Clane, ca., 50 minutters kørsel fra Dublin.

    Hotellet råder over bar og restaurant. Der er gratis adgang til hotellets pool, dampbad, fitnesscenter og jacuzzi.

    BarJa
    BoblebadJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraRejseLedige pladserPris
12-10-2026Se afrejsetider 5 dageKøbenhavnIrland for Solorejsende fra KøbenhavnMere end 49.999,-Bestil
12-10-2026Se afrejsetider 5 dageAalborgIrland for Solorejsende fra AalborgMere end 411.299,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Irland

    Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

  • Elektricitet i Irland

    240 V. Husk adaptor.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:
    Glendalough
    Powerscourt Destilleri
    Powerscourt Gardens
    National Stud and Gardens
    Besøg hos fårehyrde

    Yderligere entréer er for egen regning.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Guinness

    Irernes nationaldrik serveres på pub´erne, som er samlingsstedet, hvor de sidste nyheder og historier udveksles. Alle er velkomne på pubben.

  • Hvis du har købt tilslutning fra Aalborg:

    Du skal møde i lufthavnen i Aalborg kl. 06.45

    Afrejse med Norwegian D8 3083 kl. 08.45. Ankomst til København kl. 09.30

    Hjemrejse med Norwegian D8 3092 fra København kl. 19.05 med ankomst til Aalborg kl. 19.50

    Ved afrejse fra Aalborg møder du Nilles&Gislevs rejseleder og resten af gruppen ved gaten i Københavns Lufthavn.

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/skal-du-have-din-egen-medicin-med-paa-rejsen og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 1,5 time før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Nilles&Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Shopping

    Håndvævede uld- og lærredsstoffer, uldne sweaters, porcelæn, keramik, sølv og håndslebet krystal.

  • Tidsforskel i Irland

    Der er 1 times tidsforskel. Danmark er foran.
    Når klokken er 12 i Danmark, er den 11 i Irland.

  • Tillæg

    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris. 

    Tilslutning fra Aalborg t/r kr. 1.300

  • Ud- og hjemrejse

    Mødetid i Københavns Lufthavn:
    Kl. 10:30 Foran SevenEleven ved akvariet mellem terminal 2 og 3
    Afrejse fra Københavns Lufthavn med Norwegian D8 3606 kl. 12.30 med ankomst til Dublin kl. 13.45 irsk tid.

    Hjemrejse til Københavns Lufthavn med D8 3607 kl. 14.25 - ankomst kl. 17.35.

  • Valuta og Kreditkort i Irland

    Euro i Irland og Pund i Nordirland men kontanter accepteres kun få steder.

    Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.