Julestemning i Irland
Mange forbinder december med julemarkeder i Tyskland. Men hvad nu, hvis du i stedet byttede glühwein og juleboder ud med levende musik på pubberne, irsk whiskey i glasset og julelys i Dublins gader?
På denne rejse oplever vi både den charmerende middelalderby Kilkenny og Dublin i julehumør. Vi besøger det imponerende Kilkenny Castle, Powerscourt Estate og smager naturligvis whiskey på Powerscourt Distillery.
Du får også god tid til at gå på opdagelse på egen hånd blandt julepyntede butikker, caféer og stemningsfulde pubber. Og når julelysene tændes over Dublins gader, er det svært ikke at lade sig rive lidt med – også selvom du normalt ikke regner dig selv for den største juleentusiast.
Glæd dig til fem dage med masser af oplevelser, godt selskab og et lille afbræk fra juleræset hjemme i Danmark.
Glæd dig til
- Et hyggeligt decemberafbræk fra hverdagen
- Julepyntede gader, pubber og butikker
- Tid på egen hånd til juleindkøb og oplevelser
- Centralt beliggende hoteller i både Kilkenny og Dublin






