
Opera i Verona og Garda
Oplev opera i Verona kombineret med idyllen ved Gardasøen
Glæd dig til en operaoplevelse af de helt særlige, når vi besøger den norditalienske by, der ikke bare er kendt for Shakespeares gribende kærlighedsfortælling om Romeo og Julie, men i dén grad også for sit ældgamle og velbevarede romerske amfiteater Arena di Verona. På denne rejse har vi tre nætter i Verona, hvorefter vi kører videre til Gardasøen og tilbringer de sidste fire nætter.
Verona er kendt for byens historiske og velbevarede arena, der blev bygget af romerne til bl.a. at huse gladiatorkampe. Og det er netop her indenfor de ældgamle stenmure, at vi under åben himmel og sammen med op mod 15.000 andre tilskuere skal opleve operaen en smuk aften i september. Fredag den 4/9 oplever vi Giuseppe Verdis opera Aida, fortolket af den berømte Italienske operakunstner Zeffirelli, fra nærmeste hold på gode pladser. Har du ikke fået nok, så kan du sammen med rejsen også bestille billetter til lørdagens forestilling, Verdis La Traviata.
Rejsens højdepunkter

Arena di Verona
Det romerske amfiteater fra antikken blev bygget til gladiatorkampe og står i dag som en af Italiens bedst bevarede arenaer. Under åben himmel er der plads til op mod 15.000 tilskuere, der samles om operaforestillinger inden for de ældgamle stenmure.

Veronas historiske centrum
Byen er nært forbundet med Shakespeares Romeo og Julie, og her finder du Julies balkon blandt velbevarede bygninger og pittoreske pladser. Det romerske amfiteater, renæssancepaladser og hyggelige gader afspejler århundreders arkitektur og den romantiske fortælling.

Vinsmagning i Bardolino
Bardolinos bakker er berømte for deres tempererede mikroklima og den lette, frugtige rødvin af samme navn. Vinhuset ligger omgivet af frodige vinmarker, der skråner ned mod Gardasøen, og her smages de berømte Garda-vine efter en rundtur mellem vinrankerne.

Autentisk middag på bondegård
Traditionelle lokale retter serveres på en hyggelig bondegård. Menuen byder på kød, frisk lokal ost og hjemmelavet tiramisu i autentiske omgivelser, der giver et indblik i områdets kulinariske traditioner.

Malcesine (tilkøb)
En af de mest fortryllende byer på Gardasøens østlige bred. En labyrint af brostensbelagte gyder og den ikoniske Scaligero-borg skaber rammen om en charmerende landsby med herlig udsigt over søen og de omkringliggende bjerge.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly Aalborg - Verona t/r
Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
3 overnatninger i Verona
4 overnatninger i Brenzone
7 x morgenmad
2 x middag på hotellet
3-retters menu inden opera på dag 2
Middag på gård ved Gardasøen
Gode pladser til Verdis opera Aida (sector 1 Verdi)
Vinsmagning
Lokalguide i Verona
Dansk rejseleder
Turistskat
Administrationstillæg: 95 kr. pr. person
Enkeltværelse: 3.300 kr. pr. person
Billet til operaen La Traviata (kr. 510)
Udflugt til Malcesine med vinsmagning (kr. 500)
Rejse- og afbestillingsforsikring
Pladsreservation i bus på transfers og udflugter
Byvandring i Verona med lokalguide
Opera Aida i Arena di Verona
Vinsmagning i Bardolino
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri















