Skip to main content

Syditaliens højdepunkter

-
Det bedste fra bunden af Støvlelandet
Se ledige afgange i

Syditalien egner sig perfekt til sommerferie eller som tilflugtssted i sensommeren, når det danske efterårsvejr så småt begynder at melde sin ankomst. Klimaet er lunt og behageligt, det populære køkken frister på hvert et gadehjørne, og den berømte is er som sendt fra himlen på en syditaliensk sommerdag.

Klippebyerne klæber sig til siderne af den maleriske Amalfikyst, citron- og olivenlunde løber på kryds og tværs hen over de bølgende, grønne bakker, mens der bages pizza på livet løs i de napolitanske stenovne. Syditalien er duften af ferie, uanset om du drømmer om strandferie og livet på langs med et glas frisk Limoncello eller om at udforske de mange spændende seværdigheder.

Læs mere

Napoli for alle sanser
  • Italien
  • Nyhed
  • Rundrejser

Napoli for alle sanser

  • Flyv direkte til Napoli og brug tre hæsblæsende dage i pizzaens hjemby efterfulgt af et afslappende ophold i historiske Terracina, der ikke har noget at skamme sig over, når det kommer til tempelruiner og spændende historie.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 11.499,-
Livsnydelse ved Cilentokysten
  • Italien
  • Nyhed

Livsnydelse ved Cilentokysten

  • Flyv direkte fra Billund eller Aalborg til Napoli. Kør forbi Amalfikysten. Og brug en uge på Cilentokysten, hvor de græske templer knejser mod himlen, pladsen på strandene er lidt mindre trang og mozzarellakøerne masseres til klassisk musik.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 10.999,-
Rom – Sorrento – Amalfi
  • Italien
  • Rundrejser
  • Storbyferier

Rom – Sorrento – Amalfi

  • En rundrejse med noget af det bedste Italien kan byde på. Sorrentos romantiske charme, Amalfikystens guddommelige skønhed, Pompeis historie, Capris glamour og  Den Evige Stads skatkammer af historiske oplevelser.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 11.499,-
Sorrento og Syditaliens perler
  • Italien
  • Nyhed

Sorrento og Syditaliens perler

  • En rejse for dig, der vil bo på et lækkert hotel lige ud til vandet, tage på få men velvalgte inkluderede udflugter og ellers selv sammensætte din perfekte Sorrento-oplevelse.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 8.999,-
Siciliens juveler
  • Italien
  • Nyhed

Siciliens juveler

  • Glæd dig til at opleve bl.a. vulkanen Etna, charmerende Taormina og sprudlende Catania, når vi med base i kystbyen Giardini Naxos lader os forblænde af Siciliens juveler.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 13.499,-
Apulien – Italiens støvlehæl
  • Italien
  • Nyhed

Apulien – Italiens støvlehæl

  • Tag med til det autentiske Syditalien, hvor vi rejser rundt mellem Apuliens spændende byer og producenter af vin og olivenolie. Oplev trullibyen Alberobello, hulebyen Matera, olivenbyen Ostuni og meget mere.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 12.999,-
Det uopdagede Apulien
  • Italien
  • Nyhed

Det uopdagede Apulien

  • Ferie i det autentiske Nordapulien - Glæd dig til at udforske den smukke Garganohalvø, der strække...
  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 9.999,-
Ischia
  • Italien
  • Nyhed

Ischia

  • Rejs med til den frodige vulkanø, der frister med subtropiske haver, gyldne sandstrande og hyggelige småbyer. Vi bor på et skønt hotel med halvpension i øens hovedby.

  • Rejselængde: 8 dage
    Pris: fra 11.999,-

Vi har flere forskellige rejser til skønne Syditalien

Vores udvalg af rejser til Syditalien er stort og varieret, og vi har noget for enhver smag.

Napolibugtens syditalienske smeltedigel 

Har du aldrig været i Syditalien, er Sorrento-halvøen ved Napolibugten et godt sted at starte. Der er aldrig langt til den nærmeste badestrand, og området er velsignet med flere af Syditaliens største seværdigheder. Du kan bl.a. opleve Amalfikysten med de duftende citronlunde og pastelfarvede huse på klippeskråningerne, de vidunderlige udsigter og eksklusive designerbutikker på øen Capri samt Pompeis forhistoriske ruiner. Eller hvad med et ophold på den frodige vulkanø Ischia? Øen frister med alt fra subtropiske haver og gyldne sandstrande til helsebringende kurbade og en smal stenbro til den ikoniske borg på en lille klippeø.

Ved Napolibugten venter der også smagsløgene en helt særlig oplevelse. Napoli er pizzaens fødeby, og her i den syditalienske hovedstad fås den enkle pizza margherita ikke bedre – med mozzarella, basilikum og tomat som farverne i det italienske flag. Et vigtigt flueben på den syditalienske bucketlist! Og en dejlig spisepause, inden du skal videre ud på opdagelse i de historiske gader i den farverige by.

Trullihuse og livsnydelse i Apulien

Drømmer du om at tage en bid af det autentiske Syditalien, er Apulien i Støvlelandets hæl et dejligt sted at holde ferie. Regionen er en af italienernes egne feriefavoritter, og her mødes du af charmerende kystbyer, dejlige strande og frugtbare marker med alt fra lækre tomater og solmodne meloner til endeløse rækker af vinstokke og oliventræer. Området er kendt for de gode oste, vine og olivenolie, men her gemmer sig også en række spændende seværdigheder.

I barok-byen Lecce finder du overdådige palæer og kirker, mens du i den UNESCO-beskyttede by Matera i naboregionen Basilicata kan se de berømte huleboliger, der er hugget direkte ind i klipperne. Matera er dog ikke den eneste repræsentant på UNESCOs Verdensarvsliste i det sydøstlige Italien. Samme ære tilfalder byen Alberobello, hvor du kan opleve de mange hvidpudsede trullihuse med de kegleformede tage, der oppefra nærmest ligner en skov af troldmandshatte.

Smagen af Calabrien

Calabrien er en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder. Regionen i den syditalienske støvlesnude er velsignet med et subtropisk klima, vidunderlige badestrande, maleriske klippestrækninger med betagende kystbyer samt masser af uspoleret natur. Her hersker lange, stolte madlavningstraditioner, og du mærker tydeligt områdets stærke passion for madlavning med lokale råvarer, når du smager de velkrydrede vildtretter og friske fiskedelikatesser.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu