Oplev det smukke Centovalli-tog der passerer over en historisk stålbro gennem det grønne bjerglandskab mellem Schweiz og Italien
8 dage med dansk rejseleder

Togrejse til Lago Iseo

Pris pr. person fra
16.999 DKK
8 dage

Rejsens højdepunkter

Jernbanelinje i forgrunden med grønne sommerage og den spektakulære Zugspitze i baggrunden ved Ehrwald i de bayerske alper, Tyskland

Togrejse gennem Europa

Ferien starter allerede på perronen i Danmark. Med reserverede sæder og skiftende landskaber uden for vinduet er selve turen en oplevelse i sig selv – hele vejen ned gennem Europa.

Luftfoto af den berømte Gletsjer-ekspressen der kører over den historiske Landwasser Viadukt med smuk alpeudsigt

Bernina-ekspressen – én af verdens smukkeste togrejser

Vi stiger ombord i Bernina-ekspressens panoramavogne og kører to timer gennem de schweiziske Alper på en strækning, der er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Undervejs passerer vi viadukter, kløfter, bjergsider og bjergsøer, inden vi ankommer til alpebyen St. Moritz.

Luftfoto af Lago Iseo i Italien med det karakteristiske turkisblå vand, Monte Isola og den lille San Paolo-ø omgivet af frodig natur

Sejltur til Monte Isola

Fra havnen i Iseo sejler vi ud til Monte Isola – Europas største beboede ø-sø. Vi ankommer til fiskerbyen Peschiera Maraglio, hvor en lille promenade, middelalderlige gader og en smuk kirke venter på at blive udforsket.

Fantastisk udsigt over den norditalienske Iseo-sø ved solnedgang med snedækkede alpetoppe, stille vand og en hyggelig landsby omgivet af grønne skove

Iseo-søen – Norditaliens bedst bevarede hemmelighed

Iseo-søen er en af Norditaliens skønneste og mest autentiske søer. Omgivet af betagende alpelandskaber byder den på lokal stemning og en rolig atmosfære.

Malerisk udsigt over Bergamo Altas gamle bydel med historiske bygninger, terrakottatage og grønne bakker i Italien

Bergamo – dobbelt bydel med venetiansk charme

Bergamo var italiensk kulturhovedstad i 2023 og byder på to helt forskellige bydele. Den gamle Città Alta ligger øverst, omgivet af en seks kilometer lang venetiansk bymur, med smalle brostensgader, hyggelige piazzaer og kirken Basilica di Santa Maria Maggiore fra 1100-tallet.

Bartender hælder frisk mousserende prosecco fra flaske i elegante vinglas ved festlig fejring på italiensk bar

Vinsmagning i Franciacorta

Franciacorta er en vinregion nær Iseo-søen, kendt for sine mousserende vine. Vi besøger en lokal producent, hører om fremstillingen og smager naturligvis selv.

Magisk efterårsstemning ved St. Moritz-søen med orangegule skove og snedækkede bjergtinder i de schweiziske alper

St. Moritz – eksklusiv alpeby i efterårsfarver

Bernina-ekspressen fører os til St. Moritz, en kendt schweizisk alpeby omgivet af smukke skove i efterårets varme farver. Her er tid til at udforske gaderne og nyde stemningen i denne særlige bjergby.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
7 Morgenmad
5 Middag
Dag 1
Tog til Hamborg

Om eftermiddagen afgår toget fra København via Odense og Jylland. Turen går ned over grænsen og gennem de nordtyske landskaber til Hamborg, hvor vi knap fem timer senere ankommer om aftenen og kun har en kort gåtur til vores hotel, hvor vi overnatter, inden togturen fortsætter næste dag.

Dag 2
Tog fra Hamborg til Brescia og ankomst i Iseo
Morgenmad
Middag

Vi står tidligt op og går sammen til stationen, hvorfra næste etape af vores hyggelige togrejse ned gennem Europa begynder.

Turen fortsætter ad den klassiske jernbanerute til München, hvor vi holder pause, skifter tog og begiver os ud på den næste strækning mod Italien. Vi passerer Alperne via det naturskønne Brennerpas, der fører os gennem Østrig til byen Bolzano i det nordlige Italien, og undervejs bliver der rig lejlighed til at stille sig op, strække benene og eventuelt gå en tur ned gennem toget, mens udsigterne glider forbi. Toget fortsætter langs floden Adige, Italiens næstlængste efter Po, til Verona, hvor vi skifter tog og kører den sidste korte tur til Brescia, hvor vi ankommer omkring 13 timer efter, vi satte os til rette i toget i Hamborg.

Fra togstationen tager vi på halv times køretur med bus til Iseo-søen, hvor vi tjekker ind på vores hotel, der ligger i den lille by Iseo på søens bred. Her befinder vi os i nærheden af vinregionen Franciacorta, som er kendt for sine mousserende vine, mens hotellet ligger bare et stenkast fra søen og promenaden samt i kort gåafstand fra caféerne og butikkerne i byens centrum. I højsæsonen er det en livlig turistby, men da vi rejser i oktober, er tempoet mere roligt og afslappet.

Om aftenen spiser vi fælles middag på hotellet.

Sydeuropæisk vinregion med majestætiske bjerge og smukke grønne vinmarker
Dag 3
Sejltur på Iseosøen til Monte Isola
Morgenmad
Middag

Vel ankommet ved den smukke Iseo-sø er vi klar til rejsens første udflugt, hvor vi virkelig skal stifte bekendtskab med de betagende landskaber omkring den. Fra havnen i Iseo sejler vi ud i søen forbi de to små øer Isola Loreto og Isola San Paolo til øen Monte Isola, der er den største beboede ø-sø i Europa med sine godt 1.700 indbyggere.

Vi ankommer til den betagende middelalderby Peschiera Maraglio på øens sydvestlige bred, der længe har fristet en tilværelse som en vigtig fiskehavn, og som rummer både butikker, caféer, en livlig lille promenade og en smuk kirke. Vi bliver på øen i nogle timer, så der bliver tid til at gå på opdagelse i gaderne, nyde udsigten over søen og spise frokost for egen regning.

Sidst på eftermiddagen sejler vi retur til Iseo, hvorefter resten af dagen er til fri disposition til at mærke byens stemning, der får et strejf af romantik, når mørket her i oktober sænker sig lidt tidligere over byen, bakkerne og det rolige vandspejl. Om aftenen samles vi om den inkluderede middag.

Idyllisk norditaliensk sølandskab med dramatiske bjerge og farverige huse ved vandkanten
Dag 4
Kulturbyen Bergamo og vinsmagning i Franciacorta
Morgenmad
Middag

Efter morgenmaden siger vi i dag ’på gensyn’ til Iseosøen og kører på udflugt ind i landet til byen Bergamo, som sammen med Brescia, hvor vi ankom med toget på dag 2, var udpeget som italiensk kulturhovedstad i 2023.

Bergamo består af to bydele, Città Bassa og Città Alta, som er forbundet med en bjergbane. Den gamle Alta-bydel ligger øverst og er omgivet af en seks kilometer lang venetiansk bymur, og her i den middelalderlige kerne mødes du af et charmerende virvar af smalle brostensgader, der slynger sig mellem små piazzaer og velbevarede, gamle bygninger såsom den smukke 1100-talskirke Basilica di Santa Maria Maggiore.

Her i Alta samler det meste sig om torvene Piazza Vecchia og Piazza del Duomo, mens du nede i den nyere Bassa-bydel finder mere klassisk storbyleben med trendy butikker, spisesteder, populære konditorier og brede alléer.

Efter besøget i Bergamo går turen videre til Franciacorta-regionen, der strækker sig mellem Iseosøen og byerne Bergamo og Brescia. Franciacorta er ud over at være vinregion også navnet på områdets berømte mousserende vin, og den skal vi naturligvis smage, når vi gør holdt hos en lokal producent og hører om fremstillingen.

Dernæst vender vi retur til Iseo, hvor vi om aftenen samles om en fælles middag.

Luftudsigt over charmerende italiensk by med røde tegltage, middelalderlige tårne og efterårsskove
Dag 5
Togrejse med Bernina-ekspressen til St. Moritz i Schweiz
Morgenmad
Middag

På denne rejse skal vi ikke kun have fornøjelsen af at rejse med tog på udrejsen. I dag venter der os nemlig også en af kontinentets største oplevelser på skinner, når vi skal ud at køre med den berømte Bernina-ekspres, der er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Vi spiser morgenmad og kører derefter nordpå til byen Tirano nær den schweiziske grænse, hvor vores togrejse starter. Vi stiger ombord i Bernina-ekspressens karakteristiske røde panoramavogne, hvor vi kommer til at sidde behageligt og med perfekt udsyn gennem de store vinduer til de fantastiske landskaber, der de kommende to timers tid kommer til at begrunde, hvorfor turen er kendt som en af verdens smukkeste togrejser.

Der venter os en malerisk tur gennem de spektakulære schweiziske Alper over viadukter og stejle bjergskråninger med udsigter undervejs til floder, snetoppede tinder, blanke bjergsøer og tætte skove, inden vi ankommer til St. Moritz i Schweiz. Her i den eksklusive alpeby spadserer vi en tur gennem gaderne, der om få måneders tid vil være fyldt med skientusiaster og andre med hang til vintersport, men som nu her i efteråret er mere rolig og desuden smukt omgivet af skove i varme nuancer af orange, rød og gul.

Dernæst kører vi med bus tilbage til vores hotel i Iseo, hvor vi samles om aftenens middag.

Dag 6
Fridag ved Iseosøen
Morgenmad
Middag

Efter nogle spændende og indholdsrige dage er det blevet tid til at runde ferien i Italien af med en dejlig dag på egen hånd ved den betagende Iseosø.

Byen Iseo blev grundlagt i 900-tallet som et kloster og var i 1400-tallet en del af den venetianske republik. Historien strækker sig altså mange århundreder tilbage, og det mærkes, når du spadserer en tur langs søpromenaden, nyder en is i den gamle bydel eller slentrer rundt blandt byens historiske seværdigheder.

Du kan eksempelvis slå et smut forbi statuen af Garibaldi, der spillede en afgørende rolle for samlingen af Italien i 1861, og som står på torvet Piazza Garibaldi omgivet af arkader og pittoreske middelaldergyder. Du kan også se den smukke kirke Pieve di Sant Andrea fra 1100-tallet, mens du fra promenaden kan nyde udsigten over søens vandspejl og øen Monte Isola, som vi besøgte tidligere på rejsen. Og hvis du mere har lyst til at slappe af og nyde det milde klima, står det dig naturligvis også frit for at læne dig tilbage i skyggen under en parasol hjemme i hotellets have, indtil aftenens middag serveres.

Romantisk gangsti langs Lago d'Iseo nær Sulzano i Italien med palmer, blomstrende buske og udsigt over bjergene i Lombardiet
Dag 7
Togrejse fra Brescia til Hamborg
Morgenmad

Det er blevet tid til at sige ’arrivederci’ til Italien, og foran os venter en hyggelig hjemrejse med tog. Vi står tidligt op og begiver os mod stationen i Brescia, hvorfra vi med lokaltog kører videre til Verona. Vi har et kort ophold i kærlighedsbyen, inden vi, stadig om morgenen, tager toget nordpå gennem Norditaliens og Østrigs bjerglandskaber til München i Tyskland.

Her skifter vi tog og læner os atter tilbage i togets sæder, eventuelt med en god bog, noget underholdning i ørerne eller over et spil kort med sidemanden, før vi ankommer til Hamborg om aftenen. Her fra stationen venter bare en kort gåtur til vores hotel, hvor vi får os en god nats søvn inden videre hjemrejse den følgende dag.

Dag 8
Hjemkomst
Morgenmad

Vi spiser morgenmad på hotellet i Hamborg og går til stationen, hvorfra vi tager toget det sidste stykke hjem til Danmark med hjemkomst først på eftermiddagen.

Vejret på rejsen
Italien
Iseo
jan.
7°C
57 mm
feb.
9°C
82 mm
mar.
13°C
83 mm
apr.
17°C
115 mm
maj
20°C
167 mm
jun.
26°C
126 mm
jul.
28°C
142 mm
aug.
28°C
133 mm
sep.
23°C
129 mm
okt.
18°C
126 mm
nov.
12°C
130 mm
dec.
7°C
69 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Tog Danmark – Hamborg t/r

  • Tog Hamborg – Brescia (kort skifte i Verona) t/r

  • Pladsreservationer på alle tog (fra København, Ringsted, Odense, Kolding eller Padborg)

  • 2 x overnatninger i Hamborg

  • 5 x overnatninger på hotel Iseo Lago

  • 8 x morgenmad på hoteller

  • 5 x aftensmad på hotel

  • Bådtur på Lago D’Iseo

  • Vinsmagning

  • Togtur med Bernina Express til St. Moritz i Schweiz (bus retur)

  • Udflugter jf. program

  • Turistskat på hotel

  • Lokal guide

  • Dansk rejseleder

Mulige tilkøb
  • Enkeltværelse kr. 1.900.

Udflugterne inkluderer
  • Sejltur på Iseo-søen til øen Monte Isola og den middelalderlige fiskerby Peschiera Maraglio

  • Byvandring i Bergamo

  • Vinsmagning hos lokal producent i Franciacorta-regionen

  • Togtur med Bernina-ekspressen fra Tirano til St. Moritz i Schweiz

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 2
Overnatningshotel udrejse
Faciliteter
    Dag 2 - 7
    Iseo Lago Hotel

    Du bor bare et stenkast fra den betagende Iseo-sø på dette pæne hotel, der ligger lidt i udkanten af byen af samme navn som søen. Byens hyggelige centrum ligger også bare en kort gåtur væk, og hjemme på hotellet er der god plads til at slappe af og nyde det norditalienske klima. Hotellet omgives af en stor have med udendørs swimmingpools, og derudover har stedet sit eget lille fitnessrum samt en spaafdeling, hvor du mod betaling kan benytte dig af saunaen, det tyrkiske bad og boblebadet. Hotellet har også sin egen restaurant og bar, mens alle værelser er udstyret med de klassiske fornødenheder og egne badeværelser med toilet.

    Faciliteter
      Dag 7 - 8
      Overnatningshotel hjemrejse
      Faciliteter

        Kort

        Få det geografiske overblik over rejsens forløb

        Godt at vide til denne rejse

        Vigtigt - rejser til Italien

        Vigtigt - togrejser