Spektakulær solnedgang bag bjergkæder i de østrigske Alper med orange glød
8 dage med dansk rejseleder

Togrejse til Rom via Brenner og De Schweiziske Alper

Pris pr. person fra
14.499 DKK
8 dage

Rejsens højdepunkter

Centralt beliggende Marienplatz torv med rådhus og tårn i München Bayern

München

Vi har to nætter i Bayerns livlige hovedstad og derfor god tid til at udforske byen på en byrundtur med rejselederen og på egen hånd, hvor det er oplagt at nyde en iskold fassbier under elmetræerne i en af byens mange biergartens.

Alpine togtur gennem grøn bjergdal i østrigske Tyrol med panoramaudsigt

Togrejse gennem Brennerpasset

Et af selve togrejsens højdepunkter på vej til Rom er den maleriske tur på en af en af Europas smukkeste togstrækninger gennem Brennerpasset. Ruten fører os forbi bjergdale, skove og bjergtinder, mens toget krydser broer og viadukter mellem Østrig og Italien. Og vi nyder naturligvis de mange mageløse udsigter undervejs.

Udsigt over Rom med den ikoniske Sankt Peters Basilika og Ponte Sant'Angelo bro spejlet i Tiberens turkisblå vand

Fire nætter i Den Evige Stad

Glæd dig til storbyferien i Rom, hvor vi udforsker verdensberømte seværdigheder som Colosseum, Peterskirken og Den Spanske Trappe. Og når sulten melder sig, byder byen på talrige gode restauranter med hjemmelavet pasta, frisk fisk og italiensk pizza i de krogede gader.

Berømt rødt Bernina Express tog på vej gennem spektakulær schweizisk natur med bjerge, skov og azurblå sø

Schweiz' magiske alpelandskaber

Fra Milano kører vi med tog gennem de schweiziske alper, og gennem vinduerne venter fantastiske panoramaudsigter over nogle af Europas mest imponerende bjerglandskaber, hvor sneklædte tinder og dybe dale afløser hinanden i ét væk.

Luftfoto af Zürichs togstation og bylandskab med Limmat-floden og schweizisk arkitektur ved solnedgang

Kør med nattog gennem Europa

Der venter os en hyggelig og nostalgisk oplevelse, når vi tager nattoget fra Zürich til Hamborg. Vi bor i 2-personers sovekupéer med egne toiletter, og undervejs nyder vi synet af det mørklagte centrale Europa, mens vi hviler ud efter en spændende rejse.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
7 Morgenmad
1 Middag
Dag 1
Udrejse til München

Togrejsen begynder i Danmark, hvor du selv kan vælge, om du vil stige på toget i København, Ringsted, Odense, Kolding eller Padborg, inden vi sammen kører sydpå mod Hamborg. Herfra fortsætter vi med højhastighedstog til München, hvor vi ankommer først på aftenen. Rejsen går gennem skiftende landskaber, og der er restaurantvogn ombord, hvis du får lyst til noget at spise eller drikke undervejs.

Vores danske rejseleder er med fra start og sørger for, at alt det praktiske klapper, så du bare kan læne dig tilbage og se Europa suse forbi. Fremme i München indkvarteres vi for to nætter på et hotel nær hovedbanegården.

München byskyline med Frauenkirche domkirke og traditionelle bayerske bygninger set fra oven
Dag 2
En dag i München
Morgenmad

Der er intet officielt program, men rejselederen tager dig gerne med på en gåtur til byens kendte steder, gode ølstuer og hyggelige restauranter, hvis du har lyst til at følge med og dele dagens indtryk med dine rejsefæller.

Du kan også nyde dagen på egen hånd og mærke stemningen på Marienplatz, kigge forbi BMW-museet, gå en tur i den store, grønne park Englischer Garten eller prøve dine handelsevner på det livlige marked Viktualienmarkt.

München er også kendt for sine mange ølstuer med udendørs servering, de såkaldte biergartens. Så får du lyst til en pause, er det en fremragende idé at sætte sig under et elmetræ med en kølig øl og kigge på mennesker.

Om aftenen er middagen på egen hånd, og den kan du eventuelt spise på et af de mange spisesteder omkring hotellet.

Bayern hovedstad München historisk centrum med ikonisk rådhus og middelalderlig arkitektur
Dag 3
Gennem Brennerpasset til Rom
Morgenmad
Middag

Efter morgenmaden går vi en kort tur til stationen og stiger igen på toget, der denne gang tager os på en af Europas smukkeste togruter. Vi kører gennem det spektakulære Brennerpas, der forbinder Østrig og Italien, mens toget snor sig forbi dale, skove og spidse bjergtinder. Efter at have passeret Bolzano i Italien fortsætter toget over den flade Po-slette til Verona og derfra videre til Rom, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen.

Fremme i Den Evige Stad indkvarteres vi på vores hotel for fire nætter, inden vi om aftenen samles til en fælles velkomstmiddag som en god og hyggelig start på storbyferien i Rom.

Fantastisk togtur gennem alpelandskab med sne på bjergtoppene og grønne enge
Dag 4 - 6
Oplevelser i Rom
Morgenmad

Vi har tre fulde dage til at udforske Italiens historiske hovedstad. Du kan vælge at følge vores rejseleder på byrundture, tage på eventyr i byen på egen hånd eller følges med nogle af dine rejsefæller, hvis du vil have selskab, når du dykker ned i Roms storslåede kulturhistorie.

Rom rummer noget for enhver smag, så uanset om du er til historie, kultur, lækker mad, vin eller shopping skal du ikke lede længe for at finde noget for dig. Overalt findes årtusinder gamle ruiner fra det gamle Romerrige, mens de snoede brostensgader hurtigt fører dig fra den ene berømte seværdighed eller historiske plads til den næste. Byens offentlige transport fungerer godt, så det er let at komme omkring til Colosseum, Peterskirken, Den Spanske Trappe og resten af attraktionerne, og skulle du blive i tvivl om noget undervejs, er rejselederen altid tilgængelig til at hjælpe. Netop rejselederen tager også med, når du i løbet af dagene har mulighed for at tilkøbe en udflugt til det store historiske ruinområde Forum Romanum.

Tilkøbsudflugt til Forum Romanum:
På udflugten kommer vi på en tidsrejse tilbage til antikkens Rom, når vi oplever Forum Romanum, der var byens politiske, religiøse, økonomiske og sociale centrum. Her går vi opdagelse blandt årtusinder gamle ruiner, der engang var skueplads for vigtige taler, politiske beslutninger, handel, gudedyrkelse og storslåede ceremonier. Noget af det arkæologiske områder strækker sig op ad højen, hvorfra du får en flot udsigt over hele dette historiske sted, som rejseledere fortæller meget mere om. Entré koster kr. 170 per person.

Forum Romanum med antik romersk arkitektur og ruiner i Rom
Dag 7
Schweiz og nattog til Hamborg
Morgenmad

Det er tid til at sige farvel til Rom og rette kursen nordpå. Vi tager toget via Milano gennem Schweiz og landets imponerende Alper – en strækning, der kunne være rejsens højdepunkt på de fleste andre ture, men her blot er endnu én af mange flotte oplevelser.

Først på aftenen når vi til Zürich, hvorfra vi efter en pause går ombord på nattoget mod Hamborg. Her kommer du til at bo i en 2-personers sovekupé med eget toilet, hvor du kan falde i søvn til togets vuggende bevægelser, mens natten og Europa suser forbi uden for vinduet.

Pittoresk jernbane gennem schweiziske Alpelandskaber med skovklædte bjerge
Dag 8
Hjemrejse fra Hamborg
Morgenmad

Vi spiser en let morgenmad på toget, inden vi ankommer til Hamborg og skifter til toget mod Danmark med en god bunke fælles oplevelser i bagagen.

Vejret på rejsen
Tyskland
München
jan.
3°C
75 mm
feb.
5°C
50 mm
mar.
10°C
52 mm
apr.
14°C
58 mm
maj
18°C
132 mm
jun.
22°C
125 mm
jul.
24°C
120 mm
aug.
24°C
120 mm
sep.
19°C
83 mm
okt.
14°C
68 mm
nov.
9°C
63 mm
dec.
4°C
75 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Italien
Rom
jan.
12°C
105 mm
feb.
13°C
96 mm
mar.
16°C
90 mm
apr.
19°C
62 mm
maj
23°C
65 mm
jun.
28°C
32 mm
jul.
32°C
20 mm
aug.
32°C
25 mm
sep.
27°C
86 mm
okt.
22°C
107 mm
nov.
17°C
171 mm
dec.
13°C
115 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Schweiz
Zürich
jan.
4°C
92 mm
feb.
6°C
65 mm
mar.
11°C
65 mm
apr.
15°C
74 mm
maj
18°C
128 mm
jun.
23°C
127 mm
jul.
25°C
123 mm
aug.
25°C
120 mm
sep.
20°C
80 mm
okt.
15°C
84 mm
nov.
9°C
90 mm
dec.
5°C
105 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Tog Danmark – Hamborg

  • Tog Hamborg – München

  • Tog München – Rom via Brennerpasset

  • Tog Rom – Zürich

  • Nattog Zürich – Hamborg – Danmark

  • Tog Hamborg – Danmark

  • Pladsreservationer på alle toge (fra København, Ringsted, Odense, Kolding eller Padborg)

  • 2 x overnatninger i München

  • 4 x overnatninger i Rom

  • 1 x overnatning i nattog i 2-personers kupe med eget toilet

  • 6 x morgenmad på hoteller

  • 1 x velkomstmiddag i Rom

  • 1 x let morgenmad på nattog

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

  • Administrationsgebyr: 95 kr.

  • Turistskat i Rom, ca. 6 euro pr. person pr. nat, betales direkte på hotellet

Mulige tilkøb
  • Enkeltværelse kr. 4200

  • Entré til Forum Romanum kr. 170

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Byrundtur i München

  • Byrundtur i Rom

  • Flotte udsigter fra toget på turen gennem Brennerpasset og Schweiz' alpelandskaber

  • Nattogstur gennem Europa

Hoteller på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 3
Best Western München Hauptbahnhof
München

Dette 3-stjernede hotel ligger under 100 meter fra Münchens hovedbanegård, ligesom byens gamle bydel og mange seværdigheder også ligger i gåafstand herfra.

Værelserne er enkelt indrettet med gode senge, værdiboks, gratis wi-fi samt eget bad og toilet. Hotellet har en restaurant, hvor morgenmaden serveres. Derudover findes et rigt udvalg af restauranter, caféer, ølstuer og madboder nær hotellet.

Faciliteter
  • Bar

  • Elevator

  • Restaurant

  • TV

  • Værdiboks

  • WiFi

Arnulfstrasse 12
80335, München
Dag 3 - 7
Hotel Donatello Roma
Rome

Hotel Donatello Roma er et mindre hotel, der ligger cirka halvanden kilometer fra Roms hovedbanegård. Herfra er der gode muligheder for at komme rundt til byens mange store seværdigheder med offentlig transport.

Hotellet har en udendørs terrasse, hvor du kan nyde morgenkaffen og stedets enkle morgenmad. Værelserne er simple og funktionelt indrettet med tv, værdiboks, gode senge samt eget bad og toilet.

Faciliteter
  • Bar

  • Restaurant

  • TV

  • Værdiboks

  • WiFi

Via Di Porta Maggiore 83
00185, Rome

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Godt at vide til denne rejse

Vigtigt - rejser til Italien

Vigtigt - rejser til Tyskland

Vigtigt - togrejser