Skip to main content

Vino, Verona og Valpolicella

-
i hjertet af Norditalien

Vintur til Verona

Tag med til Verona, hvor Romeo sang sin serenade til Julie, og hvor vinmarkerne ligger på rad og række i det smukke bakkede landskab omkring byen.

Duftene, smagene og stemningen kan du måske allerede forestille dig. Det er italiensk, rustikt, og nogle af Italiens mest karakterfulde vine bliver fremstillet her. Amarone, Ripasso og Recioto er blandt de klassiske vintyper fra området, som vi kommer til at stifte bekendtskab med på denne vinrejse.

Rejsen ledes af en vinentusiast, som åbner dørene til mindre producenter i Valpolicella, som du ikke lige finder ved første øjekast – og vi skal selvfølgelig smage på det hele. De første fire dage bor vi ved Gardasøen, hvor vi tager på udflugter til vingårde og blandt andet besøger et stort marked fyldt med lokale varer og delikatesser. De sidste tre dage bor vi på en agriturismo højt oppe i vinmarkerne med udsigt til Verona og bjergene.

Vi oplever Verona med lokal guide, smager italienske oste, skinker og delikatesser, og nyder livet i et af Norditaliens smukkeste vinområder.

Der bliver også tid på egen hånd, hvor du kan gå på opdagelse i området, nyde endnu et glas vin eller bare slappe af.

Glæd dig til

  • Vinsmagninger hos udvalgte producenter i Valpolicella
  • Amarone, Ripasso og Recioto i deres rette habitat
  • Gardasøen, vinbakkerne og det smukke landskab
  • Markedsstemning i Peschiera del Garda
  • Rundt i den historiske by Verona med lokal guide
  • Smage lokale delikatesser i Valpolicella

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg - Verona t/r
  • Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
  • Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
  • 3 overnatninger på hotel i Lazise
  • 7 x morgenmad
  • 4 x overnatning på Agriturismo ved Verona
  • 2 x middag
  • Vinsmagning hos Stefano Accordini (dag 2)
  • Frokost og vinsmagning hos vingården Farina (dag 2)
  • Vinsmagning med specialiteter (dag 4)
  • Lokal vinsmagning (dag 5)
  • Gourmetaften hos Locanda di Buglioni med smagning af deres egne vine (dag 5)
  • Vinsmagning hos Venturini (dag 7)
  • Besøg hos slagteren Benedetti med smagning af specialiteter fra egnen (dag 7)
  • Udflugter som beskrevet
  • Lokalguide i Verona
  • Dansk rejseleder

Gratis transfer til Aalborg

Afgangene på denne rejse fra Aalborg til Verona er en del af vores nye "Fra by til fly"-koncept. Det betyder, at du kan stige på en opsamlingsbus i enten Ringe, Odense, Vejle, Middelfart, Aarhus eller Haverslev og køre gratis frem og tilbage til Aalborg Lufthavn. Se hvordan, du booker din plads på "Fra by til fly"-bussen under praktiske oplysninger.

Dagsprogram

  • Dag 1: Ankomst til Verona

    Vi flyver direkte til Verona fra Aalborg Lufthavn.

    I lufthavnen venter en bus på os, som kører os til hotellet ved Gardasøen i byen Lazise, hvor vi skal bo de første tre nætter.

    Omgivelserne og de bakkede vinmarker fortæller os, at vi er i hjertet af et af Norditaliens vinområder.

    Efter indkvartering introducerer rejselederen os til ugens program og dykker ned i egnens produktionsmetoder bag vinene, Recioto, Amarone og Ripasso.

    Om aftenen samles vi til fælles middag på hotellet og nyder den første aften i Italien.

  • Dag 2: Vin, vin, vin

    Dagen starter med morgenmad på hotellet, og når den er spist, er det tid til at stige på bussen – vi skal nemlig besøge vingårde i dag.

    Vi forlader Gardasøen og kører med bus ind i Valpolicellas bakkede vinlandskab.

    Vores første besøg er hos Stefano Accordini nord for Fumane. Her tager sønnen Tiziano imod os og viser den familieejede vingård frem.

    Vi hører om arbejdet i markerne, om tørringen af druerne og om den særlige proces, der giver områdets vine deres dybde og karakter. Og naturligvis skal vi også smage på et udvalg af husets vine.

    Efter vi har set og smagt på varerne, kører vi med bussen til Pedemonte i bunden af Negrardalen og besøger vingården, Farina, hvor vi også skal smage og se produktionen. Her spiser vi frokost.

    Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til hotellet og slapper af.

    Vin, vin, vin
  • Dag 3: Fridag i Lazise

    Dagen er fri til egne oplevelser.

    Det kan være, du vil udforske Lazise, som ligger ved Gardasøens bred og er omgivet af middelaldermure. Her finder du små gader med butikker, vinbarer, caféer og en hyggelig havn.

    Det kan også være, du har lyst til en sejltur på Gardasøen eller bare at nyde en rolig dag ved poolen på hotellet.

    Du sætter dit eget tempo.

    Fridag i Lazise
  • Dag 4: Ud i vinmarkerne

    Efter morgenmaden kører vi fra Gardasøen mod nye oplevelser og omgivelser.

    Vi kører mod øst til endnu en spændende vinproducent, Fasoli Gino, som var blandt pionererne inden for økologisk vinproduktion i området. Her hører vi om filosofien bag arbejdet, inden vi smager på vinene og diverse lokale specialiteter.

    Om eftermiddagen fortsætter vi til vores nye overnatningssted, det smukt beliggende Corte San Mattia i bakkerne over Verona. Her bor vi midt i vinmarkerne. Det er landligt, roligt og autentisk – med udsigt lige uden for døren.

    Resten af dagen kan nydes i de nye omgivelser, inden vi samles til aftensmad.

    Ud i vinmarkerne
  • Dag 5: Det store marked

    Når morgenmaden har lagt sig, kører vi mod Gardasøens største marked – nemlig Peschiera del Garda. Her vrimler det med tøjboder, oste, oliven og lokale delikatesser, man ikke vidste, at man havde brug for.

    Vi går på opdagelse på egen hånd, og her kan man selv nyde en frokost, inden vi først på eftermiddagen vender tilbage til vores hotel i bakkerne over Verona.

    Vi skal have en ny vinsmagning, og denne gang er det hotellets egne vine. Senere på aftenen spiser vi middag på restauranten Locanda di Buglioni i Valpolicella, hvor retterne bliver ledsaget af husets egne vine. Det bliver en aften med rustikke retter og vine i godt selskab.

    Det store marked
  • Dag 6: Velkommen til Verona

    Efter morgenmaden kører vi ind til Verona, hvor en lokal guide tager os med gennem byens historie og hemmeligheder.

    Vi oplever den imponerende Arena di Verona, som stadig danner ramme om store operaforestillinger under åben himmel. Turen fortsætter gennem de stemningsfulde pladser og stræder, forbi markedspladsen Piazza delle Erbe og videre til Julies berømte balkon ved Casa di Giulietta.

    Undervejs hører vi også fortællingerne om den magtfulde Scaliger-familie og ser deres monumentale gravmæler ved Arche Scaligere.

    Efter rundvisningen har du eftermiddagen på egen hånd. Måske frister en frokost på en lille trattoria, lidt shopping i de elegante gader eller blot en espresso på en solrig piazza, mens bylivet glider forbi.

    Verona er både storslået og intim på samme tid. I dag får vi den helt tæt på.

    Velkommen til Verona
  • Dag 7: Den sidste skænk

    Efter morgenmaden kører vi igen ud i Valpolicellas landskab.

    I San Pietro in Cariano besøger vi vinproducenten Venturini. Her smager vi på husets vine og hører om familiens arbejde med områdets klassiske druer og traditioner. Herefter fortsætter vi op gennem dalen til slagter- og delikatesseproducenten Benedetti.

    I tre etager under jorden lagres skinker, pølser og oste i marmorbeklædte kældre, hvor temperatur og luftfugtighed nøje styres. Vi ser, hvordan de arbejder med deres håndværk og produktion, og slutter besøget med en smagning af husets specialiteter.

    En dag, hvor vin og gastronomi smelter sammen og runder rejsens mad- og vinoplevelser smukt af.

    Den sidste skænk
  • Dag 8: Arrivederci, Verona

    Vi tager afsked med vinmarkerne, bakkerne og de mange smagsoplevelser.

    Måske ligger der en flaske eller to i kufferten, og en masse gode minder.

    Efter en tidlig morgenmad pakker vi bussen og kører mod Verona Lufthavn. Vi flyver kl. 10.00 mod Aalborg med ankomst kl. 12.15.

    En uge med vin, udsigter og italiensk livsnydelse er rundet af.

Hoteller

  • Dag 1-3

    Hotel Bella Lazise ****

    Hotel Bella Lazise ligger fredeligt i grønne omgivelser ca. to kilometer fra Lazises historiske centrum og Gardasøens bred.

    Hotellet har døgnåben reception, bar, wellnessområde og udendørs swimmingpool med solterrasse. Værelserne findes i forskellige kategorier og er indrettet i klassisk, lys stil med aircondition, tv, minibar, værdiboks og gratis wi-fi.

  • Dag 4-8

    Corte San Mattia - Agriturismo Verona

    Corte San Mattia ligger højt i vinbakkerne over Verona med udsigt over byen og landskabet.

    Hotellet er en agriturismo – en kombination af landbrug, vingård og overnatning. Der er restaurant og egen vinproduktion på hotellet. Værelserne er indrettet i landlig stil. Der går lokalbus til Verona centrum ca. en gang i timen.

AfrejseAntal dageAfrejse fraRejseLedige pladserPris
17-09-2026Se afrejsetider 8 dageAalborgVintur til VeronaMere end 414.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Fra by til fly - gratis transport til Aalborg Lufthavn

    Hvis du ønsker gratis opsamling af vores ”Fra by til fly”-bus på afgange til Verona fra Aalborg Lufthavn, skal du blot vælge opsamlingssted i oversigten ”Afrejsested & Hjemrejsested”, når du booker rejsen. Vi har en begrænsning på 54 pladser pr. afgang, så servicen er afhængig af ledige pladser.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/skal-du-have-din-egen-medicin-med-paa-rejsen og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 1,5 time før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Nilles&Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu