Kroatien byder på et væld af skønne oplevelser, uanset om du vil på en busrejse eller en flyrejse. Her er mulighed for både sol, strand, historie, store naturoplevelser og kulinariske oplevelser.
En rejse til Kroatien er ensbetydende med azurblåt Adriaterhav, et dejlig lunt klima og en masse fine, gamle middelalderbyer, der funkler som små perler midt i alt det grønne. Samtidig er Kroatien fyldt med historie, og på vores rejser til det solrige land har vi altid sørget for en god blanding af tid til at slappe af og nyde feriestemningen samt til at drage på eventyr og få nogle af de kulturoplevelser, der gør Kroatien til et helt særligt rejsemål. Uanset hvilket område af Kroatien du rejser til, så vil du have rig mulighed for at forkæle dig selv med fantastisk mad og vin. Der er noget for enhver smag – og endda til fornuftige priser.


