
Bergensbanen - en af verdens smukkeste jernbaner
Gennem Norges landskaber på vej, vand og skinner
Glæd dig til en naturoplevelse ud over det sædvanlige, når vi stiger ombord på Bergensbanen i Bergen og begiver os ud på en togrejse, der er kåret som en af verdens smukkeste. Turen tager syv timer og bringer os igennem intet mindre end 180 tunneller og 22 stop, inden den slutter i den norske hovedstad Oslo. Undervejs skal vi køre langs de glitrende fjorde, højt oppe på fjeldsiderne og dybt nede i dalene. Bergensbanen er med andre ord Norge, når det er allersmukkest.
Rejsens højdepunkter

Gamle Stavanger
Bydelen rummer Nordeuropas største og bedst bevarede samling af træhuse med 173 hvide træbygninger fra 1700- og 1800-tallet. De smalle, brostensbelagte gader og de små haver skaber et unikt historisk miljø.

Bryggen i Bergen
Hanseaternes gamle handelskvarter fra 1300-tallet består af farverige træbygninger langs havnefronten. Området er på UNESCOs verdensarvsliste og rummer butikker, museer og restauranter i de historiske handelsgårde.

Fløyen
Fjeldet rejser sig 320 meter over Bergen by. Fløibanen, den historiske kabelbane fra 1918, transporterer gæster til toppen, hvor udsigten omfatter byen, havnen, de syv fjelde og fjordene.

Bergensbanen
Jernbanestrækningen mellem Bergen og Oslo strækker sig over 471 kilometer gennem norsk højfjeld. Togturen passerer 180 tunneller, krydser 22 stationer og når op på 1.237 meters højde ved Finse. Udsigten skifter mellem fjorde, fjeldsider og alpine dale.

Oslo
Norges hovedstad ligger ved Oslofjorden, omgivet af skov og marker. Byen rummer kongeslottet, rådhuset, operahuset og Karl Johans gate, hovedgaden der forbinder byens centrale områder.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
4-stjernet bus
Færge Hirtshals – Kristiansand
Færge Larvik – Hirtshals
4 overnatninger på gode hoteller i Norge
4 x morgenmad
3 x middag i Norge
1 x morgenbuffet inkl. drikkevarer på færge
1 x aftenbuffet inkl. drikkevarer på færge
Togrejse med Bergensbanen
Sejltur på Lysefjorden
Udflugter jf. program
Dansk rejseleder
Enkeltværelse kr. 2.200
Gåtur i Stavangers gamle bykerne inkl. de historiske træhuse
Sejltur på Lysefjorden inkl. udsigter til Hengjanefossen vandfaldet og Preikestolen
Byrundtur i Bergen inkl. Bryggen
Togrejse med Bergensbanen fra Bergen til Oslo
Byrundtur i Oslo
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri









