Skip to main content

Østrig for livsnydere og eventyrere

-
Fællesskab og fantastisk natur i solrige Kärnten

Millstättersøen med All Inclusive

Glæd dig til en dejlig afslapningsferie krydret med spændende udflugter i Østrigs billedskønne natur, når vi indlogerer os på Hotel Seeblick kun 150 meter fra Millstättersøen i byen Döbriach.

Her venter der os et skønt ophold med god forplejning, frie drikkevarer og mulighed for ved morgenbordet at smøre frokostmadpakker, som vi kan bringe med os på vores ture rundt i Kärnten-regionens fantastiske natursceneri. For et beskedent beløb kan du også bruge din fritid på at tage den lille færge rundt til de andre små byer, der ligger på søens bred, og ellers bare nyde All Inclusive-tilværelsen hjemme på hotellet.

Millstättersøen ligger i et betagende bjerglandskab, og det oplever vi fra nærmeste hold, når vi tager på køreture ad snoede alpeveje og langs irgrønne alme til flere af Østrigs mest charmerende byer. Vi har nemlig kælet for det varierede program, der bl.a. byder på besøg i kunstnerbyen Gmünd, regionshovedstaden Klagenfurt og solskinsbyen Lienz samt en tur over grænsen til Slovenien, hvor vi skal beundre barokarkitekturen i Ljubljana og naturskønheden ved Bledsøen.

Undervejs skal vi også sejle en tur på Millstättersøen, et smut forbi udsigtstårnet Pyramidenkogel og på en køretur på den berømte Nockalmstrasse, hvor et nyt, storslået panoramavue venter om hver et hårnålesving. Så kom med, og glæd dig til en uge fyldt med afslapning og oplevelser i det milde klima ved Østrigs varmeste sø.

Book tidligt rabat kr. 400. Rabatten gælder ved bestilling til og med 1. februar

Glæd dig til

  • En afslappende og hyggelig sejltur på Millstättersøen
  • At opleve Østtyrols solrige hovedby Lienz med udsigt til Dolomitterne
  • Flot panoramatur til Nockalmbjergene og kunstnerbyen Gmünd
  • Byrundtur i Sloveniens hovedstad Ljubljana og besøg ved Bledsøen

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger i Tyskland på ud- og hjemrejse
  • 6 nætter på Hotel Seeblick i Döbriach
  • 6 x morgenmad
  • 2 x middag på ud- og hjemrejse
  • 6 x All Inclusive på Hotel Seeblick
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 4 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Byrundtur i Millstatt
  • Byrundtur i Klagenfurt
  • Byrundtur med lokalguide i Lienz
  • Byrundtur med lokalguide i Ljubljana
  • 1 x hop-on-hop-off-færgebillet til Millstättersøen
  • Udflugt til Pyramidenkogel og Klagenfurt
  • Udflugt på Nockalm-alpevejen til Gmünd
  • Udflugt til Lienz
  • Udflugt til Ljubljana og Bled-søen
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse mod solrige Kärnten

    Rejselederen byder os velkommen ombord i bussen, og vi begynder udrejsen med overnatning og middag undervejs i Midttyskland.

  • Dag 2: Gennem Tyskland til Döbriach ved Millstättersøen

    Udrejsen fortsætter næste morgen gennem det sydlige Tyskland og Østrig til vores skønne hotel, der ligger i den østlige ende af Millstättersøen i byen Döbriach. Her indkvarteres vi midt i den idylliske østrigske natur for de kommende seks nætter.

    Gennem Tyskland til Döbriach ved Millstättersøen
  • Dag 3: Udflugt til Pyramidenkogel og Klagenfurt

    Vi står op til vores første fulde dag under østrigske himmelstrøg, og apropos himmel skal vi i dag højt op i omgivelserne og nyde naturen fra oven.

    Vi tager nemlig på udflugt til det ikoniske udsigtstårn Pyramidenkogel, som er verdens højeste af sin slags, der er bygget af træ. Allerede ved foden af tårnet befinder du dig 800 m.o.h., og for omkring 15 euro kan du også tage en tur med elevatoren op i det 100 meter høje tårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt over de skovklædte bakkelandskaber, den nærliggende Wörthersø og endda – på klare dage – hele vejen til Østrig, Italien og Slovenien.

    Fra Pyramidenkogel kører vi langs et stykke af Wörthersøen til Kärnten-regionens hovedstad Klagenfurt. Sammen med rejselederen går vi på opdagelse i denne 800 år gamle by, der rummer en rig italiensk arkitekturarv med elegante renæssancebygninger og flotte pladser.

    Der bliver også tid på egen hånd til at slentre rundt i den hyggelige by, inden vi stiger ombord i bussen og kører tilbage til hotellet til en kop eftermiddagskaffe. Bemærk, at hvis sigtbarheden er dårlig på grund af vejret, så rykker vi besøget ved Pyramidenkogel til en anden dag.

    Udflugt til Pyramidenkogel og Klagenfurt
  • Dag 4: Udflugt gennem nationalparken Nockberge

    Igen i dag begiver vi os ud i den flotte østrigske natur, når vi tager på en billedskøn køretur gennem nationalparken Nockberge ad den berømte alpevej Nockalmstrasse, der snor sig rundt i det pittoreske sceneri.

    Undervejs på turen nyder vi den lange perlerække af udsigter til de bølgende bjerglandskaber, blanke søer, grønne alme og køer, der græsser på skråningerne. Dét er østrigsk natur, når den er allersmukkest, og i løbet af turen gør vi stop til at forevige oplevelserne med nogle gode billeder.

    På tilbagevejen gør vi også holdt i den hyggelige middelalderby Gmünd, hvor der bliver tid til at gå en tur i de kringlede brostensgader, nyde stemningen og eventuelt besøge nogle af de talrige kunstgallerier- og værksteder, som byen er kendt for at huse i sit charmerende centrum.

    Udflugt gennem nationalparken Nockberge
  • Dag 5: Sejltur på Millstättersøen

    Der bliver god tid til at spise morgenmad på hotellet, inden vi går den korte vej ned til søpromenaden, hvorfra du har den flotteste udsigt til de omkringliggende bjerge og skove.

    Vi går ombord på en af søens turbåde og sejler en tur ud på den betagende Millstättersø med ophold undervejs i byen Millstatt.

    Millstatts historie strækker sig mange århundreder tilbage og rummer bl.a. et næsten tusind år gammelt kloster. I dag er byen især kendt som en populær kurby og som et feriested for velhavere, der søger ro og velvære i idylliske omgivelser ved søens bred.

    Efter et ophold i den hyggelige by sejler vi retur til hotellet midt på eftermiddagen. Hvis du har gode ben og er frisk på en rask vandretur, kan du også gå langs vandet tilbage til hotellet.

    Sejltur på Millstättersøen
  • Dag 6: Solrige Lienz og Dolomitterne

    Vi spiser morgenmad på hotellet og smører madpakker, så der er styr på den senere frokost, når vi i dag tager på endnu en spændende udflugt i de omkringliggende landskaber.

    Dagens udflugt er en panoramatur med kurs mod Østtyrols hovedby Lienz, der ligger smukt placeret for foden af Lienzer-dolomitterne nær den italienske grænse. Byen er kendt som en rigtig solskinsby med over 2.000 solskinstimer årligt, og med det behagelige klima og de majestætiske bjerge som bagtæppe, er det en af Østrigs skønneste byer.

    Vi mødes med en lokalguide, der tager os med på en rundtur i byen, der byder på en god blanding af afslappet stemning, fin arkitektur og østrigsk-italiensk kultur. Meget af byen er forbeholdt fodgængere, og det har givet plads til en masse hyggelige spisesteder og caféer i de bilfri gader, som vi også får tid på egen hånd til at udforske.

    Dernæst stiger vi ombord i bussen igen og kører ad smukke veje retur til vores hotel i Döbriach, mens Dolomitternes spidse bjergtinder forsvinder bag os.

    Solrige Lienz og Dolomitterne
  • Dag 7: Udflugt til Ljubljana og Bled i Slovenien

    Efter morgenmaden siger vi i dag ’på gensyn’ til Østrig for en stund, når vi kører en tur sydpå over grænsen til Slovenien, hvor vi skal besøge to af landets skønneste byer.

    Turen går først til den slovenske hovedstad Ljubljana, hvor vi følger en lokalguide på en byrundtur forbi byens prægtige barokfacader, langs floden, der strømmer gennem byen, og over nogle af de smukke broer. Der bliver også tid til at spise vores medbragte madpakker, som vi har smurt fra morgenstunden, samt til på egen hånd at udforske byen, hvis ubestridte vartegn er slottet, der troner højt midt i byen fra toppen af en bakke.

    Efterfølgende kører vi tilbage mod Østrig med et ophold undervejs ved den slovenske by Bled, der ligger malerisk placeret på bredden af Bledsøen. Her nyder vi udsigten til den ikoniske kirke, der ligner noget fra et eventyr, som den ligger dér på en mini-ø midt i søen.

    Herfra kører vi det sidste stykke retur til hotellet. Husk pas på dagens udflugt!

    Udflugt til Ljubljana og Bled i Slovenien
  • Dag 8-9: Afrejse fra Østrig og hjemkomst

    Vi siger farvel til Østrig og kører mod Tyskland, hvor vi overnatter og spiser middag. Næste dag når vi den danske grænse først på aftenen.

Hotel

  • Dag 1-9

    Seeblick Hotel

    Dette pæne og privatdrevne hotel ligger kun 150 meter fra Millstättersøen i byen Döbriach og med fri adgang til badeanlæg.

    Hotellet har indendørs swimmingpool, wellnessområde, restaurant, lounge, bar, elevator og have med solsenge. Værelserne kan variere i størrelse og indretningsstil, men de er er alle udstyret med hårtørrer, telefon, tv, værdiboks og eget badeværelse med toilet. Der er gratis wi-fi i receptionen.

    BalkonJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HaveJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Privat strandJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SpaområdeJa
    TVJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
27-06-2026Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 411.499,-Bestil
25-07-2026Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 411.499,-Bestil
08-08-2026Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 411.499,-Bestil
22-08-2026Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 411.499,-Bestil
12-09-2026Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 411.499,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • All Inclusive

    Vores inkluderede All Inclusive dækker over morgenmadsbuffet, madpakke (smøres ved morgenmaden) og middagsbuffet med salatbuffet. 

    Dagligt 08:00–23:30: Sodavand, øl, vin, kaffe og te
    Dagligt 16:00–23:30: Bardrinks, longdrinks og prosecco
    Dagligt 16:00–17:00: Eftermiddagssnack med kage el. let snack. 

    Gratis adgang til stranden. Vital oase med indendørs pool, dampbad, sauna og afslapningsrum.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.700. 

    Afbestillingsforsikring kr. 7% af rejsens pris

    Bestilles med rejsen.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu