Skip to main content

Busrejse til Østrig, Schweiz og Tyskland

-
Alpeidyl, charmerende byer og store naturoplevelser

Ved Bodensøens bredder

Tag med på en spændende rejse, hvor vi oplever Bodensøens betagende landskaber og de omkringliggende byer i hele tre forskellige lande. Undervejs bor vi både i østrigske Bregenz og tyske Singen, mens vi i Schweiz bl.a. skal smage den schweiziske Appenzeller-ost i byen Appenzell.

På turen bliver der rig lejlighed til at forelske sig i bindingsværksidyllen, de mange blomsterprydede træhuse og den tilbagelænede stemning, der hersker i størstedelen af byerne, vi besøger på vores vej. Men vi skal også have en række store naturoplevelser, når vi kører med tandhjulsbane op ad skråningerne til alpebyen Heiden, nyder udsigterne over den betagende sø og tager en tur op på Pfänder-bjerget for at beundre natursceneriet fra oven.

Du får også god tid til at slappe af og tage på vandreture i de naturskønne landskaber, men du har også mulighed for at krydre din ferie med to spændende udflugter. Den ene byder på en sejltur på Bodensøen, visit i to af Sydtysklands charmerende byer og et besøg på Zeppelinermuseet i Friedrichshafen. Og på den anden skal du glæde dig til at sejle så tæt som muligt på det brusende Rheinfall, besøge bindingsværksbyen Stein am Rhein og udforske haverne på blomsterøen Mainau.

Rejsen inkluderer også oplevelser på både ud- og hjemrejsen med besøg i universitetsbyen Heidelberg og kørsel på den ikoniske Romantische Strasse som snor sig mellem grønne bjerge og smukke middelalderbyer i et fortryllende smukt sceneri.

Glæd dig til

  • En spændende rundrejse ved Bodensøen – én af Europas største ferskvandssøer
  • At opleve Bregenz og de smukke udsigter over Bodensøen fra toppen af Pfänderbjerget
  • Velsmagende oste i Appenzell i Schweiz og togtur med nostalgisk togbane
  • Romantische Strasse på udrejsen og besøg i universitetsbyen Heidelberg på hjemrejsen
  • Mulighed for udflugt til Rhinvandfaldet med sejlads og blomsterøen Mainau

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 3 overnatninger i Bregenz
  • 2 overnatninger i Singen
  • 7 x morgenmad
  • 2 x middag på ud- og hjemrejse
  • 1 x middag i Bregenz
  • 2 x middag i Singen
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Byrundtur i Bregenz og lift til Pfänderbjerget
  • Togtur med nostalgitoget Rorschach-Heiden
  • Besøg hos osteproducent inkl. smagsprøver
  • Romantische Strasse på udrejsen
  • Besøg i universitetsbyen Heidelberg på hjemrejsen
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1: Udrejse og overnatning på hotel i Midttyskland

    Vi spiser morgenmad i Christiansfeld, og inden længe er vi på vej mod Bodensøen. Undervejs spiser vi frokost, og rejselederen kommer løbende med små oplæg og fortæller om ugens program, inden vi når frem til middag og indkvartering på vores overnatningshotel i midten af Tyskland.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost undervejs og middag på overnatningshotellet.

  • Dag 2: Romantische Strasse og indkvartering i Bregenz

    Efter en god morgenmad sætter vi kursen sydpå mod Romantische Strasse, der blev etableret helt tilbage i 1950. Vi kører på en del ad den smukke vej, som snor sig gennem vinklædte bjerge og blomsterrige middelalderbyer til alpetoppene i Bayern.

    Hvis der er tid til det, gør vi undervejs stop i Dinkelsbühl, som anses for at være en af de smukkeste byer i Tyskland. Byen er omgivet af tårne og porte, og indenfor murene finder du et malerisk bybillede, der stort set ikke har ændret sig i 400 år.

    Vi fortsætter det sidste stykke vej til middag og indkvartering på vores gode hotel i Bregenz ved Bodensøen, hvor vi skal bo de næste tre nætter. Middag på hotellet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på overnatningshotellet og middag på hotellet.

    Romantische Strasse og indkvartering i Bregenz
  • Dag 3: Byrundtur i Bregenz og flot udsigt fra Pfänder-bjerget

    I dag skal vi se vores værtsby Bregenz ved nærmere eftersyn. Med sin placering helt ud til den østlige bred af Bodensøen siger det sig selv, at de naturskønne omgivelser er et af byens helt store trækplastre, men samtidig huser Bregenz også en lang og glorværdig historie som en af områdets vigtigste handelsbyer.

    Faktisk strækker fortællingen om Bregenz sig flere tusind år tilbage, da man mener, at de første bosættere slog sig ned i år 1500 f.Kr. Gennem tiden har handel og forskellige kulturelle indflydelser formet byen, og i dag er der for arkitekturinteresserede masser af interessante bygninger at kigge på, herunder en fin samling af træbygninger, der afspejler byens tætte forhold til den omkringliggende natur.

    Det oplever vi på en byrundtur, hvor vi samtidig får en fornemmelse for, at Bregenz også er en rigtig kulturby med kunstgallerier, kulturhuse og museer. Ud over at udforske byen skal vi også på en tur med Pfänderbahnen op over byen, hvor der venter en flot udsigt over Bodensøen. Der er mulighed for at spise frokost på bjergtoppen, og nede igen har vi resten af dagen og aftenen på egen hånd.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

    Byrundtur i Bregenz og flot udsigt fra Pfänder-bjerget
  • Dag 4: Egen tid eller tilkøbstur til Lindau og Friedrichshafen med zeppelinermuseet

    I dag har du valget mellem at søge egne oplevelser eller tage med på en tilkøbstur i området.

    Hvis du vil med på tilkøbsudflugten, kører vi efter morgenmaden på tur til en anden af de charmerende byer på bredden af Bodensøen, nemlig Lindau i Tyskland, der ligger et lille stykke nordpå. Her mødes vi af en by med en fin, gammel kerne fyldt med middelalderbygninger og caféer i de snævre gader, ligesom byen huser en hyggelig havn, hvor den store sokkel med den bayerske løve på toppen er et af byens landemærker.

    Vi udforsker Lindau sammen med rejselederen og sejler derefter længere nordpå til Friedrichshafen, der først og fremmest er kendt for at være byen, hvor Ferdinand von Zeppelin byggede sine berømte luftskibe i starten af 1900-tallet. Netop dén fascinerende fortælling hører vi meget mere om, når vi besøger byens zeppelinermuseum, der rummer en masse interessante artefakter og udstillinger om luftskibsfartens historie.

    Der bliver tid til at spise frokost for egen regning, inden vi returnerer til Bregenz, hvor resten af dagen og aftenen er på egen hånd.

    Tilkøbsudflugten til Lindau med sejlads på Bodensøen og entré til zeppelinermuseet koster kr. 250 og skal bestilles med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

    Egen tid eller tilkøbstur til Lindau og Friedrichshafen med zeppelinermuseet
  • Dag 5: Tandhjulsbane til Heiden, ostesmagning i Appenzell og ankomst til Singen

    I dag er der god tid til at nyde morgenmaden med en kop kaffe og lidt hyggesnak hen over bordet, inden vi siger farvel til Bregenz og kører over grænsen til Schweiz. Her ankommer vi til havnen i Rorschach, hvor vi stiger ombord på den 150 år gamle tandhjulsbane, der fragter os op ad skråningerne til alpebyen Heiden.

    Undervejs på turen venter der os flotte udsigter over Bodensøen, og i mellemtiden er bussen kørt op til Heiden, hvor vi bliver hentet for at blive kørt længere ind i landet til byen Appenzell. Med sine fine træhuse, naturskønne omgivelser, bilfri bymidte og sine traditioner inden for alt fra jodlen, ost og øl er det en by, der emmer af ærkeschweizisk charme. Her skal vi til en smagning på den velrenommerede Appenzeller-ost, ligesom der bliver tid på egen hånd til at spise frokost og eventuelt prøve nogle af byens andre delikatesser.

    Dernæst kører vi via Skt. Gallen tilbage til Bodensøen, som vi følger til vores hotel i tyske Singen. Efter vi har fået vores værelser og stillet bagagen, følges vi hen til en lokal restaurant, hvor vi spiser middag.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og middag på lokal restaurant.

    Tandhjulsbane til Heiden, ostesmagning i Appenzell og ankomst til Singen
  • Dag 6: Udflugt og sejltur ved Rheinfall-vandfaldet og besøg på blomsterøen Mainau

    Nyd en dag på egen hånd i Singen eller eventuelt på vandreture i de omkringliggende landskaber, eller kom med på en tilkøbsudflugt, der byder på en helt særlig naturoplevelse.

    Ved tilkøb af udflugten kører vi til byen Schaffhausen i Schweiz, der ligger smukt ved Rhinen og huser Centraleuropas største vandfald Rheinfall. Her nøjes vi ikke bare med at nyde det brusende vandfald fra land, for vi går også ombord på en lille båd, der sejler os ud på vandet, hvor vi kan opleve vandfaldet fra nærmest mulige hold fra søsiden.

    Herfra følger vi Rhinens løb til byen Stein am Rhein, der er berømt for sine flot dekorerede og farvestrålende bindingsværkshuse. Mindst lige så betagende bliver det, når vi dernæst besøger blomsterøen Mainau, der ligger og funkler i Bodensøen med sine overdådige haver. Der er tid på egen hånd her, inden vi tager tilbage til Singen og bruger resten af dagen og aftenen på egen hånd.

    Tilkøbsudflugten til Rheinfall inkl. sejlads og Mainau inkl. entre koster kr. 450 og skal bestilles med rejsen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

    Udflugt og sejltur ved Rheinfall-vandfaldet og besøg på blomsterøen Mainau
  • Dag 7: Hjemrejse, besøg i Heidelberg og overnatning i Midttyskland

    Vi tager afsked med Bodensøen, kører mod nord og holder pause i Heidelberg, hvor der bliver tid på egen hånd til frokost, en gåtur rundt i de hyggelige middelaldergader og måske at kaste et blik på byens berømte universitet, der er Tysklands ældste.

    Derefter fortsætter turen mod vores overnatningshotel, hvor middagen venter i hotellets restaurant.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og middag på overnatningshotellet.

    Hjemrejse, besøg i Heidelberg og overnatning i Midttyskland
  • Dag 8: Hjemrejse med frokost undervejs

    Vi spiser morgenmad på hotellet og spiser frokost undervejs på hjemrejsen, inden vi når den danske grænse i løbet af aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og frokost undervejs.

Hoteller

  • Dag 2-5

    Hotel Weisses Kreuz

    Dette hyggelige hotel ligger centralt i den østrigske by Bregenz i gåafstand fra den betagende Bodensø. Hotellet har 43 moderne og indbydende værelser med alle de klassiske hotelfaciliteter, mens du i baren kan slappe af med en god drink efter opdagelserne i byen og i de naturskønne landskaber, der omgiver den.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    TerrasseJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-7 - eller Holiday Inn Express

    Best Western Hotel Lamm

    Glæd dig til et dejligt ophold tæt på Singens hyggeligste gader. Ud over at være udstyret meget egne badeværelser og alle moderne fornødenheder er hotellets værelser også indrettet i bløde, lyse farver, der tilsammen giver en følelse af komfort og hjemlighed efter en spændende dag i byen eller det naturskønne område. Hotellet har sit eget fitnessrum, sauna og bar, ligesom du både indenfor og udendørs finder små hyggekroge, hvor du kan læne dig tilbage og slappe af med dine medrejsende.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    SaunaJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-7 - eller Best Western Hotel Lamm

    Holiday Inn Express, Singen

    Dette hotel ligger omkring fem minutters gang fra bymidten i den tyske by Singen. Her bor vi i pæne og simpelt indrettede værelser med eget bad og toilet, mens hotellets morgenbuffet og bar står klar til at give dig en henholdsvis god start og afslutning på dagen. Hotellet ligger tæt på en togstation.

    BarJa
    Døgnåben receptionJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraRejseLedige pladserPris
21-06-2026Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og Fyn Ved Bodensøens bredMere end 49.299,-Bestil
05-07-2026Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og Fyn Ved Bodensøens bredMere end 49.299,-Bestil
23-08-2026Se afrejsetider 8 dageBus fra Jylland og Fyn Ved Bodensøens bredMere end 49.299,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Schweiz

    220 V. Husk adapter.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk Formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og til tider meget kuperet terræn. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/skal-du-have-din-egen-medicin-med-paa-rejsen og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.800.

    Udflugt til Rheinfall inkl. sejlads og Mainau inkl. entre kr. 450.
    Udflugt til Lindau med sejlads på Bodensøen og Zeppelinermuseet inkl. entre kr. 250.
    Bestilles med rejsen.

    Afbestillingsforsikring kr. 7% af rejsens pris.

  • Valuta i Schweiz

    Schweizer Franc. CHF 1 = kr. 6,89.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu