Skip to main content

Wien – Donau – Tyrol

-
Slå tre fluer med ét smæk i skønne Østrig

Wien – Donau – Tyrol

Kombinér de store kulturoplevelser i Wien og langs Donaufloden med livsnydelse i vaskeægte tyrolerstil oppe i de betagende Kitzbüheleralper. Undervejs bor vi tre nætter i Stockerau lige udenfor Wien, hvor vi bl.a. skal på to guidede byrundture, udforske det prægtige Schönbrunn-slot fra inderst til yderst og (ved tilkøb) nyde en østrigsk middag på en rigtig Wiener-Heuriger.

På dag 5 skifter vi storbycharme ud med vinidyl, når vi besøger flodbyen Dürnstein i den frodige Wachaudal, inden vi sejler på Donau med frokost ombord til et besøg ved det mægtige Stift Melk-kloster på flodens bred. Herefter venter tre nætter i bjergbyen Kirchberg med ophold på et dejligt hotel med spa, pool, lækre aftenmenuer og smuk natur i alle retninger. Her er der dømt tyrolercharme for alle pengene, og når ikke vi nyder hotellet og den hyggelige by, tager vi på ture i de fantastiske omgivelser til Hansi Hinterseers hjemby Kitzbühel og (ved tilkøb) det korsformede St. Jakobskreuz-tårn, der byder på panoramaudsigter i alpin topklasse.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 3 overnatninger på Cityhotel Stockerau i Stockerau
  • 4 overnatninger på Hotel Kirchberger Hof i Kirchberg
  • 9 x morgenmad
  • 2 x middag på ud- og hjemrejse
  • 2 x middag på Cityhotel i Stockerau
  • 4 x middag på Hotel Kirchberger Hof i Kirchberg
  • 1 x frokost på lokal restaurant i Wien
  • 1 x frokost på Donausejlads
  • 1 x velkomstdrink på Hotel Kirchberger Hof
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Byrundtur med lokalguide i Wien
  • Byvandring i Kirchberg
  • Udflugt til Kitzbühel
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Der er desuden 2 togture med mulighed for høj indstigning. Spørg ved bestilling så du får en god oplevelse på rejsen.

  • Dag 1: Udrejse gennem Tyskland

    Morgenmad og frokost undervejs til overnatningshotel i midttyskland. Middag på hotellet.

    Måltider denne dag: Morgenkomplet i Christiansfeld, frokost undervejs, middag på hotellet.

  • Dag 2: Sydtyskland og ankomst i Stockerau ved Wien

    Efter morgenmaden kører vi videre mod Østrig, hvor vi ankommer til vores hotel for de næste tre nætter. Velkomstmiddag på hotellet og hyggeligt samvær.

    Måltider denne dag: Morgenmad på overnatningshotellet og middag på hotellet.

    Sydtyskland og ankomst i Stockerau ved Wien
  • Dag 3: Kejserbyen Wien med lokalguide

    Morgenmad på hotellet og kørsel til Wien, hvor vi mødes med vores lokalguide til en gående byrundtur i den indre by.
    Turen går forbi byens spændende museer, kejserslottet Hofburg og Stephansdom, Wiens smukke romersk-katolske domkirke og Østrigs vigtigste gotiske bygningsværk. Vi ser også Mozarts hus, hvor komponisten boede i årene 1784-1787, og hvor han komponerede mange af sine mesterværker.

    Vi spiser frokost sammen på en lokal restaurant og efterfølgende bliver der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byens mange smukke gader, eller evt. se hvor Freud behandlede det bedre borgerskab i sin klinik i Berggasse. Måske lokker Hunderwasserhaus eller et besøg i én eller nogle af Museumskvarterets mere end 20 kulturinstitutioner - der er uanede muligheder.

    Du kan også nyde en sachertorte på en af byens mange charmerende caféer eller gå med rejselederen videre til både kendte og mindre kendte oplevelser i musikkens by.

    Tilbage på hotellet venter middagen i hotellets restaurant.

    Måltider denne dag: Morgenmad, frokost og middag på hotellet.

    Kejserbyen Wien med lokalguide
  • Dag 4: Pragtslottet Schönbrunn og mulighed for middag på Wiener-Heuriger

    Kørende byrundtur i Wien og forbi bl.a. Operaen fra 1869, det barokke mesterværk Karlskirche, naturhistorisk museum og parlamentet, der er tegnet af danskeren Teophil Hansen.
    Efterfølgende til det smukke Schönbrunn, som var de østrigske kejseres foretrukne residens og hvor Mozart optrådte som bare 5-årig. Her kommer du med på en Grand Tour med audio-guides (fås på engelsk eller tysk) sammen med rejselederen, hvor du kan opleve de 40 flotte sale og værelser ud af 1441, som rummer en næsten uendelig mængde af udsøgte kunstværker og flotte udsmykninger.

    Efterfølgende har du mulighed for at tage det lille tog og opleve slottes imponerende parkområde.

    Mulighed for frokost undervejs og om eftermiddagen og tid på egen hånd.

    Om aftenen har du mulighed for at tage med til en original Wiener–Heuriger, hvor vinbønderne i 1784 ved en kejserlig forordning fik lov til at udskænke vin til alle og enhver. Vinen nydes sammen med en typisk østrigsk middag med lystig stemning, sang og musik.

    Pris inkl. mad, ¼ fl. vin og musik kr. 350. Bestilles med rejsen.

    Middag denne aften er på egen hånd, såfremt du ikke ønsker at tage med på tilkøbsudflugten.

    Måltider denne dag: Morgenmad.

    Pragtslottet Schönbrunn og mulighed for middag på Wiener-Heuriger
  • Dag 5: Vidunderlige Wachau og sejlads på Donau

    Morgenmad på hotellet. Vi følger Donau og kører ind i den frodige Wachau-dal til ophold i Dürnstein. Her vi går ombord på et af de mange skibe og sejler i roligt tempo til Melk, mens vi får frokosten serveret.

    I Melk besøger vi det storslåede barokkloster Stift Melk, beliggende på en klippe over Donau floden i Wachau regionen. Klosteret er især berømt for sin pragtfulde arkitektur, vægtige historie, og det verdensberømte bibliotek med gamle manuskripter, der inspirerede Umberto Eco's "Rosens Navn".

    Herefter fortsætter vi turen mod Tyrol og Kirchberg, for indkvartering og middag.

    Måltider denne dag: Morgenmad, frokost og middag på hotellet.

    Vidunderlige Wachau og sejlads på Donau
  • Dag 6: Kirchberg i roligt tempo

    Vi giver os god tid til morgenmaden og har en afslappende dag på hotellet. Rejselederen tager interesserede med på en lille byvandring i løbet af dagen. Oplev bl.a. til det livlige centrum der har et godt udvalg af butikker, restauranter og konditorier.

    Du kan også forkæle dig selv i hotellets spa-område, hoppe i den indendørs pool eller benytte saunaområdet.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Kirchberg i roligt tempo
  • Dag 7: Jakobskreuz, flotte udsigter og besøg i St. Johann (tilkøb)

    Tag med på dagens tilkøbsudflugt, hvor en oplevelsesrig dag venter. Vi starter med at tage liften op til toppen af ef nærliggende bjerg, hvor en mageløs udsigt venter. Heroppe i stilheden, der kun brydes af køernes klangfulde kobjælder, besøger vi tårnet St. Jakobskreuz, der er formet som et kors, og hvorfra du kan beskue alle fire verdenshjørner.

    På vejen retur til Kirchberg besøger vi St. Johann in Tirol med mulighed for frokost på egen hånd, inden turen går retur til hotellet.
    Pris inkl. lift og entre til Jakobskreuz: kr. 300. Bestilles med rejsen.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Jakobskreuz, flotte udsigter og besøg i St. Johann (tilkøb)
  • Dag 8: Kitzbühel

    Afslappende halvdagsudflugt til Hansi Hinterseers hjemby Kitzbühel, hvor rejselederen viser dig rundt i den hyggelige by og fortæller historier om det berømte bysbarn. Mulighed for frokost i byen inden returkørsel til hotellet.

    Eftermiddagen er fri til afslapning på hotellet.

    Måltider denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Kitzbühel
  • Dag 9: Hjemrejse mod Tyskland

    Vi siger farvel til Tyrol og kører nordpå mod vores overnatningshotel i Tyskland.

    Indkvartering og middag.

    Måltider denne dag: Morgenmad på hotellet i Kirchberg og middag på overnatningshotellet.

  • Dag 10: Hjemkomst

    Morgenmad på hotellet og videre kørsel mod den danske grænse.

    Frokost undervejs.

    Måltider denne dag: Morgenmad på overnatningshotellet og frokost undervejs.

Hoteller

  • City Hotel Stockerau

    Godt familiedrevet hotel beliggende i rolige omgivelser ca. 30 min kørsel fra Wien. Hotellet har restaurant, café, vinterhave med terrasse, vinbar, wellness med sauna, biosauna, dampbad og fitnessrum. Der er elevator samt pæne, moderne værelser med minibar, telefon, tv, værdiboks, hårtørrer og gratis wi-fi.

    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Hotel Kirchberger Hof

    Klassisk alpehotel midt i hyggelige Kirchberg. Byens mange hyggelige restauranter og barer er ikke mange minutters gang væk, og når du skal slappe af, kan du både gøre det i den hyggelige lounge med pejs, på solterrassen i en solstolene med udkig over landskaberne eller ved den indendørs pool, som kan benyttes uden ekstra beregning.

    Værelserne er rummelige og lyse, og de indeholder alle sikkerhedsboks, tv. telefon, en lille sofa samt eget bad og toilet.

    Afstand til centrum0 Meter
    AirconditionJa
    Balkon på nogle værelserJa
    BarJa
    BoblebadJa
    CaféJa
    Døgnåben receptionJa
    ElevatorJa
    GårdhaveJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SolterrasseJa
    SpaområdeJa
    TelefonJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
12-06-2026Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 412.999,-Bestil
10-07-2026Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 412.999,-Bestil
21-08-2026Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 412.999,-Bestil
11-09-2026Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 412.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Der er desuden 2 togture med mulighed for høj indstigning. Spørg ved bestilling så du får en god oplevelse på rejsen.

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.100.

    Heuriger inkl. mad, ¼ fl. vin og musik kr. 350.
    Jakobskreuz inkl. lift og entre til Jakobskreuz kr. 300.
    Bestilles med rejsen.

    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu