Nilles&Gislev Rejser. Selvom navnet er nyt, har vi været her længe. Faktisk har vi knap 160 års erfaring i at lave kvalitetsgrupperejser for at være helt præcise.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi sendte rejsende ud i verden i 1800-tallet, men at vi har kombineret to solide og erfarne rejsebureauer i ét.
Den 2. december 2025 bliver Nilles Rejser og Gislev Rejser til Nilles&Gislev Rejser, og det er ikke en beslutning, der er kommet ud af den blå luft. Tværtimod.
Vi har de seneste år lavet samarbejdsrejser, hvor vi har været fælles om at udvikle rejserne og fylde fly, busser og skibe med gæster fra hele landet. Og vi har med glæde konstateret, at gamle og nye gæster har taget rigtig godt imod dem.
Derfor har vi nu valgt at slå vores to selskaber sammen til ét, så vi i fremtiden ved fælles hjælp kan skabe endnu flere og bedre rejser til vores gæster. De samme dygtige og dedikerede medarbejdere kommer også i fremtiden til at tage telefonerne, guide dig til det helt rigtige rejsekøb og tage med dig ud på eventyr i den store verden fra kontorerne i Odense og Aalborg.
Nu gør vi det blot med godt 160 års sammenlagt erfaring i at lave mindeværdige, hyggelige og trygge grupperejser. Så bare rolig. Vores logo og navn er nyt, men vi har faktisk altid været her.
Som rejsende kan du glæde dig til et helt nyt og spændende rejseprogram for 2026, der byder på både busrejser, flyrejser, togrejser, og flodkrydstogter med dansk rejseleder.
Nilles&Gislev Rejser er en del af Aller Leisure, som er en af de største rejsebureaugrupper i Danmark.
Der er mange grunde til at rejse med Nilles&Gislev Rejser:
Gratis parkering og transport
Bestiller du din flyrejse fra Aalborg Lufthavn mere end 90 dage før afrejse, kan du kvit og frit parkere din bil i lufthavnen. Servicen gælder på alle rejser med afgang fra 1. april 2026. Læs mere her.
På udvalgte afgange fra Billund, Aalborg og København kan du blive samlet op af vores bus på udvalgte stoppesteder, og sat af samme sted, når rejsen slutter. Det er gratis at booke plads i bussen, vær dog obs på, at bussen kun har 54 pladser pr. afgang. Læs mere om det her.
Altid dansk rejseleder
Der er altid dansk rejseleder med på vores rejser – uanset om den er på 2 eller 23 dage. Rejselederen sikrer højt fagligt niveau men også tryghed og godt humør på hele rejsen
Du får det maksimale ud af din rejse
En Nilles&Gislev rejse er en rejse, som giver dig mulighed for at få det maksimale ud af din rejse – både mht. seværdigheder, viden om rejsemålet og også socialt.
Vores rejser er spækket med indhold og de fleste udflugter inkluderet. Det betyder dog ikke, at du SKAL deltage i alt. Har du lyst til en fridag, giver du bare rejselederen besked.
Vi lægger vægt på tryghed
Vi sørger for alt det praktiske i forbindelse med rejsen og sikrer, at vi og vores samarbejdspartnere overholder alle retningslinjer og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, så du kan være tryg på hele rejsen og kan slappe af og nyde rejsen.
Under hele din rejse vil vores rejseleder altid være tilgængelig, hvis du får behov for hjælp. Det kan være til stort og småt.
Nemt og bekvemt med direkte fly
Vi er glade for at kunne tilbyde rejser med egne charterfly til en lang række rejsemål fra blandt andet Billund, Aalborg og Sønderborg, hvor du kan flyve til direkte til blandt andet Verona.
Forplejning inkluderet på busrejser
Hos os starter ferien, når du sætter dig til rette i bussen. Vi sørger for spisepauser undervejs og har på langt de fleste rejsemål bestilt maden på forhånd, så du som gæst slipper for at stå i kø og vente på maden.
Som noget nyt har vi på flere af vores busrejser inkluderet frokost på farten på både ud- og hjemrejse, så vi når hurtigere frem til vores destination.
Du rejser og deler oplevelser med andre med samme interesse
Når du rejser med os, er du en del af en gruppe, og det indebærer naturligvis, at vi vægter samværet højt på vores rejser. For dig betyder det, at du aldrig behøver at være alene. Der er altid nogle at dele oplevelserne med, hvis du ønsker det.
Fast prispolitik
Alle betaler samme pris for rejsen, så du kan trygt bestille din rejse. Faktisk kan det ofte være en fordel af bestille rejsen i god tid, da vi på udvalgte rejsemål tilbyder book-tidlig-rabat og gratis parkering.
Forretning med omtanke
Med afsæt i vores store passion for rejser og mødet med nye kulturer, sender vi hvert år tusindvis af gæster ud i verden. I Nilles&Gislev Rejser tror vi på, at rejser er med til at binde verden bedre sammen. De bidrager til at gøre os til nysgerrige, passionerede og mangfoldige mennesker. Vi anerkender samtidig, at rejsebranchen har indvirkninger på klimaet, miljøet og lokale samfund. Det ansvar ønsker vi at tage aktivt del i.
Som en del af Aller Leisure A/S har vi derfor udarbejdet politikken Forretning med omtanke, som danner rammen for vores arbejde med ansvarlighed i rejsebranchen og gælder for alle selskaber i Aller Leisure i Danmark, Norge og Sverige.
Formålet er at skabe transparens og kontinuerlig forbedring, både internt og i samarbejdet med leverandører og øvrige interessenter. Du kan læse politikken Forretning med omtanke i sin fulde længde her.
Vi samarbejder med Travelife
For at sikre at vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid sker med effektive, målbare processer og overholder internationale standarder, har vi indgået et samarbejde med det internationale bæredygtighedsinitiativ Travelife.
Travelife er et akkrediteret certificeringssystem for rejsearrangører baseret på globale standarder og guidelines, der kort fortalt er inddelt i tre faser: Travelife Engaged, Travelife Partner og Travelife Certificeret. I Nilles&Gislev Rejser er vi på nuværende tidspunkt i første fase, Travelife Engaged, mens vi arbejder dedikeret og målrettet på at opnå
certificeringen, Travelife Partner, og dernæst Travelife Certificeret. Du kan læse mere om Travelife og certificeringens bæredygtighedskrav her

