Skip to main content

Rejser til Oman

-
Oman – Mellemøsten uden filter

I Oman kan kulturen aflæses direkte i landskabet. I forterne, i landsbyerne og i de gamle vandingssystemer, der stadig leder vand gennem bjerge og oaser. Her er traditioner ikke noget, man støver af og viser frem. De bruges. Hver eneste dag.

Landet har gennem århundreder været vendt mod havet og verden. Oman var en søfartsnation med forbindelser til Afrika og Indien, og den historie har formet et åbent, men rodfæstet samfund. Forter og fæstninger ligger strategisk i landskabet og vidner om samhandel, beskyttelse og magtbalancer i et barskt miljø.

Kulturen er formet af ørken, bjerge og kyst. Beduinernes liv i sandet, bjergbøndernes afhængighed af vand og kystfolkets relation til havet har skabt værdier som mådehold, balance og selvdisciplin. Det mærkes i arkitekturen, i ritualerne og i den lavmælte måde, landet møder sine gæster på.

Oman er for dig, der vil forstå et land gennem dets landskaber og levevis. Et sted, hvor kultur ikke forklares – den opleves.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu