Farverige Madeira
Store oplevelser på verdens bedste ø-rejsemål
Madeira har flere gange vundet prisen som verdens bedste ø-rejsemål. Og har du først oplevet den farvestrålende blomsterø, så er du næppe i tvivl om, hvorfor denne eksotiske portugisiske perle i Atlanterhavet har høstet så mange priser. Her mødes du af endeløst blåt hav, grønne skove, blomster i alle regnbuens farver og et mildt klima året rundt. På denne rejse oplever vi den smukke natur, Santanas særprægede bygningsværker og hovedstaden Funchal, hvor også den verdenskendte fodboldspiller Cristiano Ronaldo er født. Derudover skal vi naturligvis stifte bekendtskab med Madeiras berømte vine, velsmagende specialiteter, mest imponerende udsigtspunkter og det afslappede daseliv under den lune sol hjemme på vores dejlige hotel.
Rejsens højdepunkter

Rundtur på det østlige Madeira
Udsigten i næsten to kilometers højde fra Madeiras højeste tinde Pico do Arieiro, naturresortet Ribeiro Frio, gamle laurbærtræer og Santanas charmerende trekantede huse med stråtag, der næsten når helt ned til jorden. Det er blandt højdepunkterne på denne udflugt, hvor vi også nyder en inkluderet frokost undervejs.

Byvandring i Funchal
Vi skal naturligvis udforske Madeiras hovedby Funchal, hvor vi besøger byens livlige marked, ser domkirken og udforsker byens farvestrålende botaniske have. I løbet af dagen smager vi også Madeiras national-cocktail, poncha.

En hyggelig Madeira-aften
Det bliver ikke meget mere Madeira’sk, end når vi samles til en festlig aften på en restaurant uden for Funchal. Her skal vi spise øens nationalret espetada (oksekødsspyd grille over åben ild), skåle i de inkluderede drikkevarer og underholdes af en lokal folkedansergruppe.

Vinsmagning hos Barbeitos
Ingen tur til Madeira uden også at smage øens gode vine, der fremstilles via en særlig metode, hvor vinene undervejs opvarmes i kortere eller længere tid. Vi får smag for sagen, når vi besøger Barbeitos familieejede vingård til en rundvisning og en skænk eller to på stedets Madeiravine.

Besøg på en sukkerrørsfabrik
Glæd dig til at se, hvordan man laver rom og andre likører med sukkerrør, når vi i landsbyen Porto da Cruz besøger en sukkerrørsfabrik. Et spændende indblik i en af øens stolte traditioner, hvor sukkerrørene presses for at udvinde saften, inden den omdannes til alkohol.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly Aalborg– Madeira tur/retur
Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
7 x overnatninger på hotel
7 x morgenmad
1 x aftensmad på hotellet
1 x Madeira-aften inkl. drikkevarer
1 x frokost (Santana udflugt)
Udflugter ekskl. entréer
1 x ponchasmagning
1 x vinsmagning (2 glas)
Dansk rejseleder
Tillæg for dobbeltværelse til enebrug på Hotel Girassol kr. 1.800
Tillæg for opgradering til juniorsuite (separat soverum) kr 600 pr værelse
Sejltur langs kysten kr. 425
Ø-rundtur inkl. frokost & entré til Cabo Girão kr. 475
Levadavandring kr. 375
Botanisk Have ca. EUR 10
Banan-museum EUR 9
Aftensmad 5 dage kr. 1.100
Billet til blomsterparaden kr. 350
Besøg på Funchals farverige marked
Besøg ved Funchals Botaniske Have (ekskl. entré)
Udflugt til Santana
Besøg på sukkerrørsfabrik i Porto da Cruz
Udflugt til naturreservatet Ponta de São Lourenço (ekskl. entré)
Udflugt til udsigtspunktet Eira do Serrado med udsigt over Nonnernes Dal
Besøg på Barbeitos vingård inkl. smagsprøver
Hoteller på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen













Du er sikret et dejligt ophold på Madeira på det 4-stjernede hotel Girassol i udkanten af øens hovedby Funchal. Hotellet gennemgik en større renovering i 2020, og du får således et behageligt ophold på de pæne og moderne værelser. Alle værelser har balkon eller terrasse og er stilfuldt indrettede med stort lysindfald og den gode solferie for øje, og her har du almindelige fornødenheder som gratis wi-fi, aircondition, tv, hårtørrer samt eget bad og toilet.
Hotellet råder over tre restauranter og tre barer, hvor du kan udforske et fint udvalg af drinks og retter, der spænder fra portugisiske specialiteter til internationale klassikere. Dertil har hotellet spaområde, fitnesscenter, døgnåben reception, hyggelige loungeområder både inde og ude samt en elevator, så du nemt kan komme rundt til hotellets gode faciliteter.
Udenfor har du mulighed for at dase i en solstol, tage en frisk dukkert i en af hotellets pools eller gå en tur ad de små stier under palmerne i den tropiske have.
Man har mulighed for at tilkøbe aftensmad 5 dage (dag 3-7). Dag 1 er der inkluderet aftensmad på hotellet og dag 2 har vi Madeira aften. Prisen vil være kr. 1.100 pr person.
Bar
Aircondition
Fitnessrum
Hårtørrer
Kaffebar
Køleskab
Restaurant
Sauna
Spa-område
TV
Udendørs pool
WiFi
Balkon











Quinta da Penha de França er et hotel omgivet af haver og laguner, med terrasser og adgang til havet. Hotellet har to udendørs pools, heriblandt en 25 meter lang opvarmet pool, samt en børnepool og et solarium. Ved poolen finder man en poolbar, og hotellets restaurant har terrasse med udsigt over området. Om aftenen kan man slå sig ned i cocktailbaren, hvor der er klaver. Hotellet har desuden et spilleværelse og trådløst internet.
Morgenmadsrestaurant
Spillerum
Bar
Minibar
Udendørs pool
WiFi
Restaurant
TV
Elevator
Hårtørrer
Aircondition
Lounge
Værdiboks










Editory Garden Funchal Carmo er et pænt, hyggeligt og nyrenoveret storbyhotel, der ligger centralt i hovedstaden Funchal. Her bor du tæt på shoppemuligheder, seværdighederne i den gamle bydel og et fint udvalg restauranter, mens du hjemme på hotellet kan hygge dig i den lille gårdhave eller i lobbybaren med et spil billard.
På sjette og syvende etage finder du hotellets pool-område, hvor du kan slappe af i liggestolene, mens du fra terrassen kan nyde en smuk udsigt over hovedbyen på Madeira, det blå Atlanterhav og de omkringliggende bakker. Elevatoren går op til femte sal, og herfra kan du tage trappen det sidste stykke.
På værelserne har du de sædvanlige moderne faciliteter samt egen safeboks, ligesom flere af dem hylder nogle af historiens største filmstjerner med sort-hvide plakater. Værelserne er af mindre størrelse, så forvent ikke at have masser af plads til at bredde dig – til gengæld kan du nyde Funchals charmerende byliv og mange muligheder lige uden for døren.
Bar
Elevator
Hårtørrer
Køleskab
Aircondition
TV
WiFi
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri











