
Donaukrydstogt: Balkan og Jernporten
En flydende ferie i det gamle Østeuropa
Tag med på et mindeværdigt flodkrydstogt på Donaufloden, hvor der ikke kun venter os spændende oplevelser til lands i Serbien og Rumænien, men også på selve skibet, når vi sejler på en af Europas mest spektakulære strækninger gennem bjergkløften Jernporten.
Vi sejler med et af CroisiEuropes premium-skibe, hvor vi nyder All Inclusive-livet, det hyggelige fællesskab og ikke mindst de mange smukke udsigter, som Donau disker op med på sejladsen, der begynder og slutter i den serbiske hovedstad Beograd. Undervejs skal vi også samles om en vinsmagning på skibet, ligesom du får mulighed for at deltage i et foredrag og lære meget mere om Serbien, Beograd og landets omtumlede historie.
Rejsens højdepunkter

Sejlads gennem Jernporten
Rejsens store højdepunkt er sejladsen gennem Jernporten, hvor Donau snævrer ind, og klippevæggene skyder lodret op fra vandet på begge sider. Vi ser den årtusinder gamle marmortavle Tabula Traiana, det 55 meter høje klipperportræt af kong Decebalus og de berømte "Kedler", der engang var et af de vildeste steder at sejle på Donau.

Golubac-fæstningen
Golubac-fæstningen fra 1300-tallet ligger lige ved indgangen til Jernporten. Med sine ni velbevarede tårne strækker den sig fra klippeskråningen og helt ned til Donau. Fæstningen er for nylig åbnet for besøg, så vi kan se nærmere på det gamle forsvarsværk.

Landsbyen Sremski Karlovci
I Sremski Karlovci blev Karlowitzfreden indgået i 1699, og landsbyen spillede en nøglerolle i Europahistorien. Vi ser den hvide Sankt Nikolaj-barokkatedral fra 1758 og de fire løvers fontæne, som er blevet blandt byens mest ikoniske vartegn.

Byrundtur i Beograd
Sammen med rejselederen går vi på opdagelse i en by fyldt med kontraster, hvor Donau og Sava mødes. Vi går gennem elegante gader med smukke jugend-bygninger og besøger parken Kalemegdan omkring den gamle Beograd-borg. Bagefter er der tid til en slentretur ad gågaden Knez Mihailova.

Kulturbyen Novi Sad
Novi Sad har kælenavnet Serbiens Athen og regnes for en af landets smukkeste byer. Vi udforsker den livlige, bilfri gamle bymidte med fine villaer og historiske bygninger fra det tidligere Østrig-Ungarn. Byen har også blomsterbede og hyggelige pladser, hvor man kan slappe af i træernes skygge.

Vinsmagning på skibet
Om bord samles vi til en vinsmagning, hvor vi smager den søde vin fra Sremski Karlovci. Vinene er tilsat krydderurter, og undervejs serveres lokale specialiteter som traditionel røget pølse og ost.

Udflugt til Krušedol-klostret
Krušedol-klostret har siden 1500-tallet ligget i de fredfyldte dale i nationalparken Fruška Gora, også kaldet "Det Hellige Bjerg". Klostret blander byzantinsk og barok arkitektur og er stadig aktivt. Her kommer både pilgrimme og andre besøgende for at mærke roen.

Jernportmuseet
På Jernportmuseet i rumænske Turnu Severin ser vi resterne af den romerske fæstning Castrum Drobeta og af den over én kilometer lange bro, som Apollodoros fra Damaskus byggede over Donau. Vi hører også fortællingen om den tyrkiske ø Ada Kaleh, der blev oversvømmet, da vandkraftværket ved Jernporten blev bygget.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly til Beograd t/r
Lufthavnstransfer t/r
7 overnatninger på skibet (hoveddæk)
Helpension på skibet, heraf 1 gallamiddag
All Inclusive på skibet
Udflugter jf. program
Entréer ifm. udflugter
Lokalguider ifm. udflugter
Gratis wi-fi på skibet
Kuffertservice ved tjek-ind og tjek-ud
Flybilletter, afgifter og bagage
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.
Drikkepenge
Udflugt til Sankt Anna-klostret kr. 450
Udflugt til Kongepaladset i Beograd kr. 500
Tillæg for enkeltkahyt (hoveddæk): kr. 6.900
Tillæg for kahyt på mellemdæk: kr. 1.400 pr. person
Tillæg for kahyt på øvre dæk: kr. 1.700 pr. person
Besøg i Krušedol-klostret
Besøg i byerne Novi Sad og Sremski Karlovci
Besøg i Golubac-fæstningen
Sejlads gennem Jernporten
Besøg i Jernportmuseet i Turnu Severin
Byrundtur i Beograd inkl. Kalemegdan-parken
Vinsmagning på skibet
Hotel på rejsen
Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen






Det flotte skib MS Vivaldi blev bygget i 2009. Med en længde på 110 meter og 88 udvendige kabiner fordelt på 3 dæk er der plads til 176 passagerer. MS Vivaldi råder over restaurant, bar, soldæk og elevator. Forplejning på skibet inkluderer morgenmad, frokost og aftensmad, og restauranten forkæler med lokale og internationale specialiteter. Kabinerne er mellem 9 og 13 m2 og har alle aircondition, safeboks, telefon, TV og badeværelse med bruser. Kabiner på hoveddækket har vinduer (ej oplukkelige) og kabiner på mellemdæk har store vinduer, hvor øverste sektion kan åbnes. På øvre dæk har kabinerne fransk altan.
All Inclusive-pakke er inkluderet og indeholder :
Drikkevarer:
All Inclusive på flodkrydstogter med Croisi Europe inkluderer skibets vine, øl, et udvalg af drinks samt juice, vand, sodavand, kaffe og te i tidsrummet ml. kl. 10 – 23.59
Uanset om drikkevarerne nydes i restauranten, i loungebaren på terrassen eller i kahytterne, er de inkluderet i dit krydstogt.
Mod betaling kan du også bestille fra skibets udvalg af årgangsvine, cocktails, champagne m.m.
De inkluderede drikkevarer består bl.a. af:
Vand m/u brus, sodavand, iste, limonade og juice.
To slags øl, hvid og rødvin, rosé og moussende vine.
Martini, Suze, Campari, whisky, gin, vodka, rom og cognac
Kaffe, te.
Se mere om skibet her
TV
Restaurant
Soldæk
Bar
Værdiboks
Elevator
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri






















