
Jul i Sydspanien
Kultur, varme og spansk julehygge
Kom med, når vi inviterer på hygge, afslapning og spændende udflugter under den lune sydspanske sol med base i den hvide bjergby Mijas. Julen fejrer vi på spansk manér den 25. december på hotellet, og derudover skal vi ud at mærke julestemningen i flere af Andalusiens skønneste byer, hvor lyskæder og pyntede boder stråler om kap med de gigantiske juletræer på torvene.
Rejsens højdepunkter

Ronda
Ronda er en af Spaniens ældste byer, kendt for den imponerende Puente Nuevo-bro over Tajo-kløften. Med rejselederen ser vi byens mauriske kulturarv, hvidpudsede byhuse og landets ældste tyrefægterarena.

Setenil de las Bodegas
I Setenil de las Bodegas er byhusene bygget direkte ind i klipperne. Vi går en tur ad den lille gade, der er overdækket af klippemassivet foroven, og oplever en by, der er ganske anderledes end de fleste.

Byrundtur i Mijas
Mijas ligger på en bjergskråning med udsigt over Middelhavet og er et godt eksempel på en klassisk andalusisk bjergby. Med rejselederen går vi gennem de smalle gader, inden du får tid til at udforske byen på egen hånd.

Julemiddag på hotellet
Den 25. december fejrer vi jul på hotellet med en særlig julemiddag. I de andalusiske byer er der rigeligt med julestemning, hvor lyskæder og pyntede boder pryder gaderne og de store torve.

Rundtur i baglandet med smagsprøver
Vi kører ud i det andalusiske bagland, hvor vinmarker, olivenlunde og mandeltræer præger landskabet. Undervejs gør vi holdt ved lokale gårde og smager på egnens produkter som mandler, figner og oliven.

Frokost i et privat hjem
Som en del af turen i baglandet inviteres vi til frokost i et privat hjem. Det giver et godt indblik i den lokale hverdag og en chance for at smage hjemmelavet, sydspansk mad.

Málaga med tapas-frokost
I Málaga tager vi med rejselederen og en lokalguide på rundtur til Alcazaba-fæstningen og byens katedral. Rundturen inkluderer en frokost med traditionel tapas, og bagefter er der fri tid til at opleve byen på egen hånd.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Direkte fly til Malaga
7 overnatninger i Mijas
7 x morgenmad
6 x middag/buffet
1 x julemiddag på hotellet
1 x frokost hos lokale
1 x tapasfrokost i Málaga
Udflugter jf. program
Lokalguide
Dansk rejseleder
Enkeltværelse kr. 850
Byrundture i Ronda, Mijas og Málaga
Besøg i klippebyen Setenil de la Bodegas
Køretur i det andalusiske bagland med smagsprøver på gårdprodukter
Frokost i et privat hjem
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri



















