Skip to main content

Flyrejse til Nordspanien og Caminoen

-
Oplev den ikoniske vandrerute uden at tabe pusten undervejs

Pilgrimsvandring på Caminoen

Har du altid drømt om at opleve den unikke stemning blandt pilgrimmene og de mange byer og landskaber langs den verdensberømte Camino? Men synes du samtidig, at 800 kilometers vandring på tværs af det nordlige Spanien er lige i overkanten? Så passer denne rejse som fod i vandrestøvle til dig. Vi kombinerer nemlig korte vandringer ved Caminoens storslåede seværdigheder med længere busstrækninger, hvor du kan hvile benene. På den måde oplever du de mange landskaber, kirker, klostre og herberger, der udgør ruten fra Pyrenæerne til apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela, uden at bruge måneder på projektet og tabe pusten undervejs.

Vandring og store seværdigheder

Vores kombinerede bus- og vandretur på tværs af Den Iberiske Halvø starter i Bilbao, hvor der er tid til at udforske byens stolthed; Guggenheim-museet (lukket på mandage). Vi slår herefter et sving mod syd og går på opdagelse i byen Pamplona, der hvert år lægger gader til det berømte tyreløb, inden vi passerer den smukke bro Puente la Reina og slentrer gennem de maleriske vinmarker i Rioja-regionen. I byen Burgos beundrer vi den majestætiske katedral, og længere mod vest i byen León følger vi pilgrimmene over den imponerende bro Puente de Órbigo. Vi slutter i målbyen Santiago de Compostela, hvor vi deltager i den berømte pilgrimsmesse og tager et smut ud til Atlanterhavet og Cape Finisterre; bedre kendt som verdens ende.

Du er i selskab med en dansk rejseleder på hele rejsen. Din kuffert bliver transporteret i bussen, så du, uden at slæbe dig en pukkel til, kan nyde de smukke og som oftest korte vandreture på Caminoen. Vandreture, som du i øvrigt altid kan vælge at springe over og i stedet køre med bussen hen til etapens overnatningsby, hvis ikke lige humøret eller fysikken er til gåture den pågældende dag.

Vi benytter os af gode og centrale hoteller på hele rejsen. Vær dog opmærksom på, at de oplistede hoteller i hotellisten nedenfor kan variere på de forskellige afgange. Standarden vil dog være den samme, uanset hvilke hoteller vi overnatter på.

Book tidligt rabat kr. 500 på afgangen 18. april. Rabatten gælder ved bestilling til og med 1. februar

Glæd dig til

  • At vandre på en af verdens mest ikoniske pilgrimsruter
  • At mærke det unikke fællesskab blandt pilgrimmene på Caminoen
  • Nogle af Spaniens smukkeste kirker og mest imponerende broer
  • Hyggelige landsbyer og de smukkeste landskaber
  • At blive en del af et globalt fællesskab af vandrere
  • At se apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg/Billund - Bilbao - Porto - Aalborg/Billund
  • Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
  • Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
  • 7 overnatninger på gode hoteller
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Entré til kirkerne i Leon og Burgos
  • Udflugter/kørsel som beskrevet i program
  • Lokalguider
  • Dansk rejseleder

Dagsprogram

  • Selvom du på denne rejse kan vælge at blive fragtet i bus fra by til by i stedet for at gå de indlagte vandreture, så er turen alligevel ikke egnet for gangbesværede. Vi går en del kilometer ved både seværdigheder langs Caminoen og i de byer, vi overnatter i undervejs, og dette er desværre ikke foreneligt med dårligt gående gæster.

  • Dag 1: Udrejse til Bilbao og ankomst til Pamplona

    Vi lander i Bilbaos lufthavn og kører herefter mod hotellet, som ligger ved Pamplona og er vores hjem den første nat. Her tjekker vi ind og spiser en fælles middag.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag på hotellet.

  • Dag 2: Puenta la Reina og Rioja-regionen

    Efter morgenmaden kører vi til byen Puente la Reina, der ligesom Pamplona ligger på selve Camino-ruten. Her skal vi opleve den berømte bro, der ud over at dele navn med byen er kendt som et af de mest ikoniske fikspunkter på den 775 kilometer lange Jakobsvej fra St. Jean Pied De Port på den franske side af Pyrenæerne til Santiago de Compostela på den modsatte side af Den Iberiske Halvø.

    Efter besøget i Puente la Reina kører vi med bussen til det lille kloster Santa María de Eunate og den nærliggende landsby Cirauqui. Herfra kan du vælge at snøre vandreskoene og gå til byen Irache. Her kan du kan tage en tår af den berømte vinfontæne, som lokale borgere har stillet til rådighed for de mange pilgrimme, der hver dag passerer igennem byen på deres vej mod vest. Vandreturen forsætter gennem Rioja-regionens smukke vinmarker til dagens målby Burgos, hvor vi overnatter.

    OBS. som altid på denne rejse står det dig frit for, om du vil gå dagens vandrerute, eller du i stedet vil sætte dig op i bussen og blive kørt til målbyen.

    Vores første vandretur fra Santa Maria-klostret i Najera til Azofra forventes at tage cirka 1,5 time (6km).

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag

    Puenta la Reina og Rioja-regionen
  • Dag 3: Burgos og Fromista

    Vi starter dagen med en gåtur rundt i skønne Burgos, der er en af de største - og smukkeste - byer på hele Caminoen. Vi ser naturligvis den imponerende katedral, hvis tårne rager højt op over byens øvrige tage, inden dem der har lyst begiver sig ud på dagens vandretur.

    Første del af den går til det gamle pilgrimshospital San Antón, der ligger i udkanten af den lille landsby Castrojeriz. Hospitalet blev opført i det 11. århundrede, da antallet af pilgrimme på ruten for alvor begyndte at stige. Selvom der i dag kun er ruinerne tilbage, så er bygningen en smuk påmindelse om den enorme infrastruktur bestående af herberger, restauranter, broer, hospitaler og klostre, som også er en del af den fascinerende fortælling om Caminoen.

    Efter besøget i Castrojeriz kan du hvile fødderne i bussen på vejen til Itero-broen, der går over Pisuerga-floden, og som er endnu et eksempel på klassisk, spansk byggestil anno tidlig middelalder.

    Fra broen kan du vælge at gå det sidste stykke ind til dagens målby Fromista, eller du kan sætte dig op i bussen og køre det sidste stykke gennem landskaberne, mens du hviler fødderne.
    Vi overnatter i León.

    Denne dag er der mulighed for to gåture. Formiddagsturen forventes at tage cirka 1 time (5 km) og om eftermiddagen er forventet varighed 1,5 time (7km).

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag

    Burgos og Fromista
  • Dag 4: León og Ponferrada

    Vi starter dagen med en rundtur i den tidligere kongeby León, der var hovedstad og hjemby for herskerne i León-kongeriget i mere end 300 år.

    Byen er i dag mest kendt for sin gotiske katedral, pilgrimsherberget San Marcos, San Isidoro-kirken, der huser gravrummet Panthéon de los Reyes, og byens helt egen Gaudí-bygning, Casa Botines.
    Vi ser byens største seværdigheder og nyder atmosfæren mellem bymurene, der stammer helt tilbage fra romertiden, inden vi kører med bussen til broen Puente de Órbigo lidt uden for byen. Her skal vi opleve et af de smukkeste steder at krydse Órbigo-floden og naturligvis tage et par billeder til samlingen, der formentlig allerede på nuværende tidspunkt af rejsen fylder godt i telefonens fotoarkiv.

    Vi fortsætter med bus til byen Astorga, hvis smukke og særprægede bispepalads er tegnet af ingen ringere end Antoni Gaudí, der satte stregerne til genopbygningen af byens storslåede palads, der var gået til grunde i 1886. Vi går forbi paladset, der bedst kan beskrives som et klassisk Disney-palads tilsat elementer af surrealisme og gotik. Sådan cirka.

    I Astorga starter dagens vandretur, for dem der har mod på det. Den går i første omgang igennem Foncebadons bløde landskaber til Cruz de Ferro, hvor det er kutyme, at man placerer en medbragt sten ved jernkorset, og videre til målbyen i Riego de Ambrós. Dagens vandretur tager i omegnen af 3 timer, så hvis du ikke lige har benene eller måske hellere vil bruge eftermiddagen i overnatningsbyen Ponferrada, så er det måske i dag, du skal tage bussen, der som altid bringer bagage og gæster uden hang til gåture fra by til by.

    Dagens gåtur forventes at tage cirka 3 timer (10km).

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag

    León og Ponferrada
  • Dag 5: Den sidste etape ind til Santiago de Compostela

    I dag når vi Caminoens målby, når vi ud på eftermiddagen kan skimte katedralen i Santiago de Compostelas ikoniske spir i det fjerne gennem bussens ruder.

    Men inden vi kommer så langt, skal vi ud på nogle fantastiske gåture gennem landskaberne og mellem de mange pilgrimme, der synes at vokse eksplosivt i antal, jo tættere vi kommer på Santiago de Compostela.

    Første del af ruten - som vi anbefaler, du hopper over, hvis ikke benene er til flere timers gåtur på en dag - går fra Camponaraya til Cacabelos, hvor vi vandrer igennem kultiverede marker og et lidt mere urbant landskab, end vi tidligere har været vant til. Anden del af dagens rute går fra Melide til Boente, hvor vi bliver samlet op af bussen og kører det sidste, ikoniske stykke ind til katedralen i Santiago de Compostela.

    Vi indkvarteres på et centralt hotel, hvor vi også spiser middag og nyder, at vi befinder os i en by, der har været målet for så mange søgende vandrere før os.

    Igen i dag er dagen delt op i to gåture. Begge forventes at tage cirka 1,5 time og har en længde på cirka 6 km.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag

    Den sidste etape ind til Santiago de Compostela
  • Dag 6: En dag i Santiago de Compostela

    Vi bruger dagen i dag på at slappe af og nyde stemningen blandt de tusindvis af pilgrimme, der i forårsmånederne altid er at finde i pilgrimsbyen over dem alle på disse kanter.

    Vi skal naturligvis se byens ikoniske vartegn, katedralen, der ud over at huse de jordiske rester af apostlen Jakob også er et gotisk mesterværk af en bygning og et af de mest hellige steder for kristne i hele verden. Hver dag klokken 12 afholder kirken en messe, hvor pilgrimme der har gået hele ruten eller dele af den kan blive velsignet af de højere magter. Det står dig naturligvis frit for, om du ønsker at deltage i messen eller ej, men også for ikke-religiøse er pilgrimsmessen en storslået og rørende oplevelse, der sætter de sidste mange dages oplevelser, gåture og nye venskaber i perspektiv.

    Du har resten af eftermiddagen til fri afbenyttelse i den smukke by. Vi anbefaler dog, at du sparer lidt på skridt og kræfter, for i morgen venter endnu en eventyrlig gåtur. Denne gang til verdens ende...

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag

    En dag i Santiago de Compostela
  • Dag 7: Cape Finesterre og Porto

    Efter morgenmaden siger vi farvel til Santiago de Compostela og kører ud til verdens ende. Det er i hvert fald det navn, galicerne har givet området omkring Cape Finisterre, der er nogle drabelige og smukke klippeformationer helt ude på kanten af kontinentet med den smukkeste udsigt over det enorme Atlanterhav.

    Vi går fra Finesterre til fyrtårnet (3km). Det er i øvrigt her, mange pilgrimme vælger at efterlade deres udtrådte og tyndslidte vandrestøvler, efter de har gennemført en af de mange hellige pilgrimstuter, der krydser Den Iberiske Halvø for at slutte i Compostela.

    Det står dig naturligvis frit for, om du vil donere dine vandrestøvler til de nøgne klipper, eller om du beholder dem på. Men uanset hvad du gør, så skal vi op i bussen og videre mod syd til havnebyen Porto, hvor vi bliver indkvarteret på et hotel lidt uden for centrum.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag

    Cape Finesterre og Porto
  • Dag 8: Hjemrejse fra Porto

    Efter morgenmaden på hotellet kører vi med vores bus til lufthavnen i Porto, hvor vi flyver hjem til Danmark.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet.

Hoteller

  • Dag 1-2

    Exe Zizur, Pamplona

    Moderne hotel i udkanten af Pamplona med egen restaurant, fitnessrum, bar og spaafdeling med bl.a. tyrkisk bad.

    Værelserne er lyse og moderne, og de indeholder alle gratis Wi-Fi, tv, sikkerhedsboks, aircondition samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
  • Dag 2-3

    Hotel Crisol Almirante

    Moderne hotel med central beliggenhed i Burgos.

    Værelserne er store og lyse og indeholder alle aircondition, tv, gratis Wi-Fi samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-4 - På enkelte afgange benytter vi os af dette hotel i Leon

    Hotel Criosol Riosol

    3-stjernet hotel tæt på centrum med alle moderne fornødenheder som morgenmadsrestaurant, aircondition og døgnåben reception. Værelserne er pæne og rummelige og indeholder alle gratis Wi-Fi, tv samt eget bad og toilet.

    BarJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-4

    Hotel Exe Leon

    Moderne hotel i gåafstand fra det centrale Leon. Hotellet råder over en morgenmadsrestaurant, bar/café og en en hyggelig lobby. Værelserne er lyse og moderne og indeholder alle gratis Wi-Fi, sikkerhedsboks, tv, aircondition samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 4-5

    Hotel Temple Ponferrada

    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SolterrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-7

    Hotel San Lorenzo Santiago de Compostela

    Lyst og moderne hotel med en dejlig stor terrasse, hvor måltiderne kan nydes med udsigt til de grønne trækroner og bakkerne i udkanten af Santiago de Compostela.

    Selvom hotellet ligger i udkanten af byen, så er der ikke mere end en kilometers penge til den verdensberømte katedral og det nærliggende pilgrimsmuseum samt de andre store seværdigehder i centrum.

    Hotellet er lyst og moderne, og alle værelser indeholder aircondiotion, sikkerhedsboks, tv, hårtørrer samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-8

    Hotel Eurostar Oporto

    Pænt, 4-stjernet hotel i udkanten af Porto med alle moderne bekvemmeligheder som restaurant, bar og døgnåben reception. Værelserne er lyse og rummelige og indeholder alle tv, aircondition samt eget bad og toilet.

    BarJa
    ElevatorJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
18-04-2026Se afrejsetider 8 dageBillundMere end 413.999,-Bestil
16-05-2026Se afrejsetider 8 dageAalborgMere end 413.999,-Bestil
28-09-2026Se afrejsetider 8 dageBillundMere end 413.999,-Bestil
05-10-2026Se afrejsetider 8 dageAalborgMere end 413.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Spanien

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Nilles&Gislev ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Nilles&Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: kr. 2.600

  • Valuta

    I Spanien bruger man Euro (EUR).

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu