Panoramaudsigt over Göta Kanal og vandrerute nær Töreboda Sverige
4 dage med dansk rejseleder

Götakanalen og de smukke svenske søer

Pris pr. person fra
5.939 DKK
4 dage

Rejsens højdepunkter

Luftfoto af den historiske Göta Kanal i Sverige omgivet af en farverig efteraarsskov med gyldne og orange blade

Sejltur på Götakanalen

Sejl med M/S Bellevue på en af Sveriges smukkeste og mest historiske vandveje. Götakanalen har i mere end 200 år fungeret som transportvej fra Kattegat til Østersøen, og vi nyder frokost ombord på turen fra Sjötorp til Töreboda.

Besøg det smukke Läckö Slot i Sverige - et middelalderligt slot med røde kuppeltårne og svenske flag i det skønne sommervejr

Läckö Slott

Besøg Läckö Slott, der for nogle år siden fejrede 700-års fødselsdag. Dette middelalderslot er et vindue til mange års historie og en arkitektonisk perle ved søen Vänern, hvor vi går en smuk tur i området.

To elegante sangsvaner flyver over en stor flok traner ved Hornborgsøen i Sverige, et naturspektakel der tiltrækker fuglekiggere fra hele verden hvert forår

Hornborgarsjön – Sveriges mest kendte fuglesø

Oplev Hornborgarsjön, Sveriges mest kendte fuglesø. Det berømte vådområde er enestående smukt i juni måned og byder på et alsidigt fugleliv i storslåede omgivelser.

Malerisk rødt trærådhus på torvet i Lidköping, Sverige, med svenske flag og klokketårn på en solrig dag

Byrundtur i Lidköping

Udforsk Lidköping til fods med besøg på Nya Stadens Torg, Gamla Stadens Torg, S:t Nicolai Kyrka og den historiske Schougska Handelsgården. En charmerende by med rig historie.

Sommerstemning i Fjällbacka med udsigt over den smukke skærgård, lystbådehavn og hyggelige farverige huse i Sverige

Västergötland – indgangen til det vilde Sverige

Oplev regionen Västergötland, der fungerer som indgangen til det vilde, våde og storslåede Sverige. Her rejser granitstenene sig i skovbunden, søerne breder sig i landskabet og strømmen i kanalerne bliver vildere.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
3 Middag
3 Morgenmad
1 Frokost
Dag 1
Afrejse fra Danmark, stop i Borås og ankomst i Lundsbrunn
Middag

Rejselederen byder velkommen i bussen og fra Helsingør krydser vi Øresund og sætter kursen nordpå. Forude venter Hallandsåsens bakkede landskaber og måske en lille formiddagslur, mens de svenske sommerlandskaber suser forbi.

Vi holder en pause i Borås, hvor der er mulighed for at se byens berømte tekstilmuseum og nyde en frokost inden vi kører videre.

Vores udrejse slutter i Lundsbrunn, en hyggelig lille by ikke langt fra den store sø Vänern. Her skal vi bo de næste tre nætter på det dejlige Lundsbrunn Resort og Spa, der emmer af hyggelig atmosfære.

Vi bliver budt velkommen af hotellets venlige personale, og senere på aftenen samles vi til en fælles velkomstmiddag i hotellets restaurant.

BEMÆRK: På afgangene 12/6 og 28/8 køres i stedet nordpå til Frederikshavn, hvor vi sejler med Stena Line til Göteborg. På disse afgange er morgenbuffet ombord inkluderet.

Charmerende træpavillon i naturskønne omgivelser Lundsbrunn Sverige
Dag 2
Sejltur på Götakanalen
Morgenmad
Frokost
Middag

En indholdsrig dag til lands og til vands venter os. Efter morgenmaden på hotellet kører vi til byen Sjötorp, hvor vi går om bord på M/S Bellevue, som tager os med på en unik sejltur på en af Sveriges smukkeste og mest historiske vandveje; Götakanalen. Vi nyder en frokost ombord, inden vi når sejlturens slutdestination i Töreboda.

På vej tilbage til Lundsbrunn gør vi et kort stop ved Hornborgarsjön, der nok er Sveriges mest kendte fuglesø. Hvert forår danser tusindvis af traner deres parringsdans netop her, og selvom de slanke fugle for længst er fløjet nordpå for at yngle, så er søen stadig enestående smuk og i dén grad et besøg værd i juni måned, når vi lægger vejen forbi.

Om aftenen nyder vi en dejlig middag i hotellets restaurant.

Smuk klassisk dampbåd og sejlbåd ved Göta Kanal i Sverige på en dejlig sommerdag med svensk flag vajende i vinden
Dag 3
Byrundtur i Lidköping og området ved Läckö Slott
Morgenmad
Middag

Efter morgenmaden skal vi på en hyggelig byrundtur i Lidköping til fods. På turen besøger vi Nya Stadens Torg, Gamla Stadens Torg, Limtorget, S:t Nicolai Kyrka og Schougska Handelsgården. Vi kigger også forbi Rörstrands Porslinfabrik, hvis 250 år lange historie fortælles i et tilhørende museum, og hvor vi i selve butikken kan gøre et godt køb.

Efter byrundturen sætter vi os ud i bussen og kører op til Läckö Slott, der for nogle år siden fejrede 700-års fødselsdag. Slottet er et vindue til mange års historie og en arkitektonisk perle ved Vänern. Vi går en smuk tur i området ved slottet.

Imponerende barokslot med røde kuppeltårne reflekteret i den omkringliggende sø
Dag 4
Hjemrejse
Morgenmad

Efter morgenmaden siger vi farvel til Lundsbrunn og vores dejlige hotel og sætter kursen sydpå.

Vi tager vejen forbi Falköping og osteparadiset Falbygdens Ost, hvor vi skal på en kort men velduftende guidet tur ned i ostekælderen. Her er der mulighed for smagsprøver og indkøb.

Vi sejler hjem over Øresund med den nedgående sommersol i øjnene og kufferten fuld af minder om en del af Sverige, som de færreste kommer forbi hver dag.

BEMÆRK: På afgangene 12/6 og 28/8 køres mod Göteborg, hvor vi om eftermiddagen sejler med Stena Line til Frederikshavn. På disse afgange er middag ombord inkluderet.

Traditionel ostehus i Emilia-Romagna hvor parmesan modner på klassiske træhylder
Vejret på rejsen
Sverige
jan.
0°C
42 mm
feb.
0°C
33 mm
mar.
3°C
33 mm
apr.
6°C
32 mm
maj
11°C
41 mm
jun.
16°C
54 mm
jul.
19°C
76 mm
aug.
19°C
72 mm
sep.
15°C
53 mm
okt.
9°C
52 mm
nov.
6°C
51 mm
dec.
2°C
48 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • 4-stjernet bus

  • 3 overnatninger på hotel Lundsbrunns Resort & Spa

  • 3 x morgenmad på Lundsbrunn Resort og Spa

  • 3 x middag på Lundsbrunn Resort og Spa

  • Sejltur på Götakanalen med frokost

  • Ostesmagning hos Falbygdens ost

  • Udflugter jf. program

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Mulige tilkøb
  • Enkeltværelse kr. 700

  • Afbestillingsforsikring koster 7% af rejsens pris

  • Rejseforsikring

  • Pladsreservation i bus

Udflugterne inkluderer
  • Sejltur på Götakanalen

  • Besøg ved fuglesøen Hornborgarsjön

  • Byrundtur i Lidköping inkl. besøg på Rörstrand Porcelænsfabrik

  • Besøg ved Läckö Slott (ekskl. entré)

  • Guidet tur i ostekælderen hos Falbygdens Ost inkl. smagsprøver

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 4
Lundsbrunn Resort og Spa
Lundsbrunn
lundsbrunn resort og spa 001
lundsbrunn resort og spa 002
lundsbrunn resort og spa 003
lundsbrunn resort og spa 004
lundsbrunn resort og spa 005
lundsbrunn resort og spa 006
lundsbrunn resort og spa 007

I den lille svenske by Lundsbrunn i Västra Götaland finder du Lundsbrunn Resort & Spa. Hotellet har en lang historie som kursted og er i dag en del af Winn Hotel Group. Det ligger i området Läckö-Kinnekulle, omgivet af natur med skov og åbne landskaber. Værelserne har eget badeværelse med bruser og hårtørrer samt TV og gratis WiFi.

Morgenmaden serveres som buffet i hotellets restaurant, og om aftenen er der mulighed for at spise à la carte. Hotellet har også en bar og en café.

Hotellets spa-afdeling, Nova Spa, har flere saunaer, en indendørs opvarmet pool, dampbad og jacuzzi. Det er muligt at tilkøbe behandlinger som fx massage. Hotellet har desuden et fitnessrum til fri afbenyttelse.

I umiddelbar nærhed af hotellet er der golfbaner, og området byder på vandre- og cykelruter. Hotellet tilbyder opbevaring af cykler, og der er gratis parkering med ladestandere til elbiler.

Faciliteter
  • Lounge

  • Bar

  • Elevator

  • Finsk sauna

  • Fitnessrum

  • Indendørs pool

  • Café

  • Morgenmadsrestaurant

  • Hårtørrer

  • Restaurant

  • Sauna

  • Spa-område

  • Jacuzzi

  • Wellnessområde

  • WiFi

  • TV

  • Kaffebar

  • Afstand til offentlig transport 1.5 kilometer

  • Afstand til indkøbsmuligheder 7 kilometer

  • Afstand til centrum 0.5 kilometer

Brunnsvägen 32
533 72, Lundsbrunn

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Vigtigt - rejser til Sverige

Vigtigt - busrejser