Pittoresk toskansk landområde med frodige grønne bakker, elegante cyprestræer og autentisk landejendom i Val d'Orcia
Se vores tiltag

Tryghed

Bestil trygt din rejse

Hos Nilles&Gislev er det vores klare mål at tilbyde dig gode rejseoplevelser i trygge rammer.

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med bestilling af en rejse. På rejsen er du i trygge hænder hos vores erfarne danske rejseledere, som alle har solidt lokalkendskab og stort fokus på din tryghed. Derfor kan vi som rejsearrangør garantere, at du kan føle dig tryg på hele rejsen.

Pakkerejsegaranti

For os er det vigtigt, at du føler dig tryg, når du bestiller en rejse hos Nilles&Gislev. Vi vil derfor gerne understrege, at du er omfattet af vores pakkerejsegaranti, jf. Lov om pakkerejser, når du bestiller en rejse med Nilles&Gislev.

Vi følger løbende med udviklingen

Vi har fokus på at holde os opdateret om de nye rejsevejledninger og retningslinjer, som får betydning for vores gæster og rejsemål – både i udlandet og i Danmark. Din tryghed er i centrum for alle de beslutninger, vi tager.

Vi følger altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger og vurderer ud fra landets generelle sikkerhedsvurdering.

For udlandsrejser gælder følgende: Hvis der er mere end 14 dage til afrejse, vil der ikke blive taget stilling til rejsens gennemførelse før 14 dage inden afrejse. Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser på det tidspunkt, vil vi annullere rejsen.

Perioden på de 14 dage er i overensstemmelse med almindelig praksis på området og fastsat i samråd med Danmarks Rejsebureau Forening. Det er samme tidslinje som flyselskaber og forsikringsselskaber arbejder ud fra.

På din rejse

Hvis et land skifter farve til orange, mens du er i landet, så betyder det ikke, at du ikke kan opholde dig i landet. Udenrigsministeriet anbefaler, at du færdiggør din rejse og vender hjem som planlagt. Husk, at der altid er en dansk rejseleder med på din rejse, som giver ekstra tryghed, hvis ovennævnte skulle ske.

Bliv inspireret og se alle vores rejser her.

Vi samarbejder med Gouda

► Se mere om Goudas dækning her.

Du får mere information inden afrejse

Vi holder løbende øje med udviklingen på vores rejsemål og opdaterer tiltagene løbende. Inden du skal på reje, vil du modtage information fra os om særlige forholdsregler på det rejsemål, du skal til. Hertil kommer at rejseleder og chauffør vil informere på hele rejsen.

Hvad siger gæsterne?

I denne tid får vi mange uopfordrede henvendelser fra gæster, som har været med på vores rejser. Du kan læse citater fra flere af henvendelserne nedenfor:

”Jeg var på en dejlig tur til Bornholm med Nilles. Det var første gang, jeg rejste med Nilles, og det bliver IKKE den sidste. Programmet for turen var afvekslende og spændende, og Lars fortalte med humor og stor viden om stederne, vi besøgte eller kom forbi. Opholdet på Hotel Allinge var også til UG. Ellen og Thorbjørn har skabt nogle meget hyggelige rammer for opholdet og var meget hjælpsomme. Hygiejnen på hotellet og i bussen var også helt fin og sammen med alles fornuftige ansvarlighed på det område, var der ingen problemer. Tak for denne gang.”

”Kom hjem fra Bornholm i lørdags med bussen fuld af glade folk efter en super uge. Både i bus og hotel var der gjort alt for sikkerheden. Vi var helt trygge ved turen, så tag nu afsted...”

”Vi er kommet hjem efter en fantastisk tur i Fjordnorge. Testet frivilligt efter 5 dage, negativ, og ingen på vores rejse udviste symptomer ”

”Vi ser frem til at rejse med jer til Ærø om 3 uger. Vi har haft mange gode rejser med Nilles - og har fuld tiltro til jer.”

Du kan også altid selv holde dig opdateret her:

► Udenrigsministeriets rejsevejledninger
► Nilles&Gislev rejsebetingelser