Skip to main content

Idyl og All Inclusive på de tyske floder

-
Smukke naturoplevelser, historie og afslapning

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Vi tager dig med på et skønt flodkrydstogt på de to historiske floder, der snor sig gennem det sydvestlige Tyskland. Vi har All Inclusive på hele sejladsen, der begynder i franske Strasbourg og slutter i tyske Cochem, efter vi har besøgt et væld af idylliske middelalderbyer og nydt udsigten til de betagende landskaber undervejs. Glæd dig bl.a. til at gå på opdagelse i Mainz med landets største domkirke, at mærke livsglæden i vinbyen Rüdesheim, at slentre for foden af Cochems fine bindingsværkshuse og til at se flodkrydset Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel løber sammen.

Vi sejler med CroisiEuropes glimrende flodskib MS Monet, hvor vi har All Inclusive og fremragende forplejning alle dage ombord. - Den ene aften er kaptajnen vært ved en særlig gallamiddag.

Glæd dig til

  • Natur og kultur langs Mosel og Rhinen
  • Vinsmagning hos danske Karen nær Rhinen
  • Besøg på Thurant-slottet ved Mosel
  • Oplev Cochem, Strasbourg og Rüdesheim
  • Komfortabelt skib med All Inclusive

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 1 Morgenkomplet (udrejse)
  • 2 Frokost (udrejse/hjemrejse)
  • 1 overnatning i Tyskland inkl. halvpension
  • 4 overnatninger på MS Monet
  • Helpension på skibet (inkl. gallaaften)
  • Velkomstdrink og All inclusive ombord på skibet
  • Udflugter jf. program
  • Vinsmagning i Rudesheim
  • Gratis wi-fi ombord skibet
  • Kuffertservice ved check-ind og check ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Dansk Rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • I samarbejde med rederiet gør vi vores bedste for at gennemføre det annoncerede program. Vejrmæssige udfordringer kan have indflydelse på strømforhold og vandstand i floden og derved påvirke sejlrute, slusesejlads og havneanløb. Det kan blive nødvendigt at justere dagsprogrammet med kort varsel.

    Vi gør opmærksom på, at skibet af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillader gæster at benytte rollator eller kørestol ombord. Turen kan være krævende for gangbesværede. Kontakt Nilles&Gislev Rejser, hvis du er i tvivl, om rejsen er egnet for dig.

  • Dag 1: Udrejse til Tyskland

    Med passende pauser til vores til vores overnatningshotel i Tyskland, hvor vi indkvarteres og spiser middag.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet, frokost på farten og middag.

  • Dag 2: Byrundtur i Strasbourg og ombord på skibet

    Turen fortsætter sydpå og over grænsen til Frankrig, hvor vi kører ind mod Strasbourg med et kort stop ved EU-parlamentet inden vi sættes af så tæt som muligt på den gamle bydel af Strasbourg. Forvent ca. 1 km. til fods fra bussen til katedralen. Herfra går vi en tur med rejselederen gennem det flotte middelaldercentrum på øen Grande Île, der rummer en overflod af skæve og farverige bindingsværkshuse, en gigantisk katedral samt mange livlige butiksgader og caféer.

    Omkring kl. 16 går vi tilbage mod bussen, som kører os til skibet, hvor vi tjekker ind og mødes til en velkomstdrink inden den første af mange gode middage ombord.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Byrundtur i Strasbourg og ombord på skibet
  • Dag 3: Mainz, Rüdesheim og vinsmagning

    Mens vi sover, sejler skibet nordpå ad Rhinen og ind i Tyskland til Mainz, som vi tager på byrundtur i om formiddagen. Vi stopper naturligvis ved byens imponerende domkirke, der i mere end 1.000 år har stået som ikonisk pejlemærke for denne skønne by.

    Der bliver tid til at udforske byen på egen hånd og evt. besøge Gutenberg-museet, der ud over en replika af bysbarnets berømte trykkeværksted også udfolder den mere generelle fortælling om bøger, print og tryk gennem historien. Et virkelig spændende museum, der netop er flyttet i nye og flotte omgivelser i en gammel bygning på Reichklarastraße.

    Om eftermiddagen sejler vi videre mod vinbyen over dem alle i dette område; Rüdesheim. Vi starter besøget med at gå en lille tur i byens livlige Drosselgasse, hvor vinstuerne ligger skulder ved skulder, hvorefter vi stiger op i den ventende bus, der kører os lidt uden for byen, op i bakkerne og på visit hos danske Karen. Sammen med sin kæreste Philipp König driver Karen vingården, som er opkaldt efter Philipps far, nemlig Robert König. Vi får en rundtur på vingården af Karen, der fortæller om de mange Spätburgunder-vine, som parret dyrker og sælger. Og så skal vi naturligvis også smage på godterne.

    På vej tilbage til Rüdesheim stopper vi ved Niederwald Denkmal-monumentet, hvor der venter en fuldstændig mageløs udsigt over Rhinen og de omkringliggende bakker og vinmarker.

    Til aften sejler skibet mod Boppard, hvor der efter aftensmaden er mulighed for at følge rejselederen på en spadseretur i byens charmerende bykerne, hvor vi blandt andet kommer forbi den smukke St. Severus kirke.

    Mainz, Rüdesheim og vinsmagning
  • Dag 4: Boppard, Koblenz og Alken

    Vi sejler fra Boppard tidligt om morgenen forbi Braubach med den imponerende fæstning Marksburg, inden vi ankommer til Koblenz og landtangen Deutsches Eck, som er det sted, hvor Rhinen og Mosel løber sammen.

    Vi tager på byrundtur i Koblenz og ser bl.a. domkirken St. Kastor med sine to flotte kirketårne. Efterfølgende vender vi tilbage til skibet, hvor vi spiser frokost, inden vi fortsætter sejladsen til den lille by Alken med ankomst først på eftermiddagen. Mulighed for en rolig byrundtur til fods i byen, for de gæster som har lyst.

    Boppard, Koblenz og Alken
  • Dag 5: Fra Alken til Cochem

    Om morgenen sejler vi fra Alken videre på Mosel, hvor vi kan opleve nogle af flodens mest magiske naturscenerier fra første række, inden vi ankommer til Cochem.

    Om eftermiddagen går vi en byrundtur i Cochem, som er en sand perle af en by ved Moselfloden. Vi skal opleve den gamle bydel med de historiske bindingsværkbygninger samt det maleriske, gamle torv med Martins-brønden, byporten og kirken.

    Der bliver også tid på egen hånd til at opleve Cochem og måske gøre et godt indkøb eller to. Gæster som har lyst, kan spadsere op til Reichsburg (eller tage den lokale shuttlebus tur/retur). Egen betaling for shuttlebus og/eller evt. entré til Reichsburg. Rejselederen er naturligvis behjælpelig, men tager ikke med derop.

    Tilbage på skibet samles vi til en gallamiddag i restauranten.

    Fra Alken til Cochem
  • Dag 6: Hjemrejse

    Efter morgenmaden hjælper besætningen os med at bære bagagen ud til bussen. Hjemrejse fra Cochem forbi Bonn og Köln. Middag ved Lüneburger Heide syd for Hamburg.

Mere om rejsen

Oplev to af Europas smukkeste floder på én og samme rejse. Rhindalen, som vi passerer igennem, er et af de smukkeste steder i hele Europa, og det har du de bedste muligheder for at konstatere ved selvsyn fra skibets store soldæk og fra den indendørs panoramalounge. Du har All Inclusive med serveret frokost og middag under hele opholdet, og både Nilles&Gislevs rejseleder og skibets personale gør det ypperste for, at du får den dejligste tur gennem de mest betagende landskaber langs Rhinen og Mosel med stop undervejs i hyggelige byer, på en danskejet vingård og ved historiske slotte.

Nilles&Gislevs bus følger med skibet og står klar til at transportere os, når vi skal på udflugter væk fra byerne.

Velkommen ombord.

Skib

  • Dag 2-6

    MS Monet

    Det er meget sigende, at MS Monet fra rederiet CroisiEurope er opkaldt efter en af verdens dygtigste fortolkere af natur og skønhed; Claude Monet. For når vi bevæger os ned ad Mosel og Rhinen på dette skønne skib, så er det i høj grad den skønne natur, der er i højsædet.

    Skibet er 110 meter langt og indeholder 78 kahytter fordelt på hoved- og øvre dæk samt alle de fornødenheder, man forventer af et morderne flodkrydstogsskib. I restauranten på øvre dæk, hvor vi indtager alle vores All Inclusive-måltider ombord, er udstyret med store panoramavinduer, så du end ikke under spisning misser de fantastiske landskaber, skibet passerer igennem.

    Lidt væk fra restauranten finder du det store loungeområde, hvor du i bløde stole og sofaer kan nyde en drink eller en kop kaffe fra den nærliggende bar, mens du spiller et slag skak, lytter til et foredrag eller lytter til musikken, der om aftenen omdanner omdanner rummet til et dansegulv.

    På skibets store soldæk kan du fra solstole og bænke nyder udsigten over landskabet under åben himmel, og er du den morgenfriske type, så er det også her, der hver morgen dyrkes fitness tilrettelagt af skibets venlige og altid smilende personale.

    Standardkahytterne på hoveddækket, som er inkluderet i rejsens pris, er udstyret med tv, stort vindue, sikkerhedsboks, klædeskab samt eget bad og toilet.

    Kahytter i to kategorier:
    B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med dobbeltseng og stort vindue (kan ikke åbnes)
    A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med dobbeltseng og panorama vindue (kan åbnes i toppen)
    Alle kahytter er ca. 11,5 m2.

    Se priser for opgradering til kahyt på øvre dæk samt dobbeltkahyt som enkeltkahyt under "Opgradering af kahytter" under praktiske oplysninger.

    Aftenunder- holdningJa
    BarJa
    LoungeJa
    RestaurantAll Inclusive
    SoldækJa
    TelefonJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
07-05-2026Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 410.999,-Bestil
24-06-2026Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 410.999,-Bestil
09-08-2026Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 410.499,-Bestil
09-08-2026Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 410.499,-Bestil
09-08-2026Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 410.499,-Bestil
08-09-2026Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og FynMere end 410.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Afbestillingsforsikring

    Afbestillingsforsikring 7% af rejsens pris.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Entréer og ekstra udflugter

    Alle programlagte udflugter er inkluderet.
    Entréer til Reichsburg og Thurant-slottet er inkluderet i rejsens pris.

    Entré på €5 til Gutenberg-museet i Mainz er ikke inkluderet. Bemærk, at museet er lukket på søndage.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Forplejning ombord

    Opholdet på skibet er med morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag.

    Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet.

    Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og kaffe) til måltiderne om bord er inkluderet, og der er fri bar kl. 10 - 23:59 (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks fra drinkskortet). 

  • Internet

    Der er gratis internet på alle CroisiEuropes skibe i området ved receptionen og i skibets lounge. På rederiets nyere skibe er der internet alle steder ombord. Bemærk, på grund af dårlig dækning kan internettet have udfald og nedsat hastighed afhængigt af de steder, der sejles.

  • Klima

    Generelt sommervejr med dagstemperatur på 18-26°.

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Opgradering af kahytter på MS Monet

    Kategori A (øverste dæk): kr. 900 pr. person.

    Dobbeltkahyt som enkeltkahyt kat. B: kr. 3.000 (hoveddækket) – enkeltværelse på hotel.

    Dobbeltkahyt som enkelt kat. A: kun på forespørgsel. Kontakt Gislev Rejser.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Påklædning

    Der er ingen særlige krav til påklædning, når du er på flodkrydstogt. Det er kutyme, at de fleste klæder om til middagen om aftenen, men det er uformelt og afslappet. Det er ikke velset med shorts, badetøj, sandaler og toppe i restauranten om aftenen. Til skibets gallaaften kan du medbringe lidt mere festligt tøj, men det er stadig uformelt, så det behøver ikke være den lange kjole eller habitten, der medbringes.

  • Tillæg

    Tillæg for dobbeltkabine øverste dæk: kr. 1000 per person
    Tillæg for enkeltkabine på hoveddæk: kr. 3.500
    Tillæg for enkeltkabine på øverste dæk: kr. 5.500

    Afbestillingsforsikring er 7% af rejsens pris.

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu