Flodkrydstogt gennem Tyskland

-
Til vands på tværs af Tyskland – Flodkrydstogt fra Frankfurt am Main til Passau
  • Tyskland,
    Main og Donau flodkrydstogt
  • Transportform
    Bus, Skib
  • Varighed
    10 dage
  • Pris fra
    18.499,-

Main og Donau flodkrydstogt

Nyd den dejlige luksus ombord på MS Viva Tiara og sejl med på et unikt flodkrydstogt, hvor vi oplever noget af det smukkeste, Tyskland har at byde på. Vi bevæger os i roligt tempo ned ad floderne Main og Donau, og her kommer vi helt tæt på de mange idylliske landsbyer og historiske storbyer langs floderne. Undervejs på rejsen sejler vi også på hele Main-Donau-kanalens 171 kilometer lange strækning, hvor et storslået slusesystem hæver skibet og os op i hele 406 meters højde over havet. Glæd dig til besøg i en perlerække af bindingsværksbyer, sejlads gennem vinmarker og til storbyer som Frankfurt am Main, Würzburg, Nürnberg og Regensburg.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • Med krydstogtskib Passau - Frankfurt am Main
  • 2 overnatninger i Tyskland m/halvpension
  • 7 overnatninger på MS Viva Tiara m/helpension
  • All Day All Inclusive ombord
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 1 x frokost på farten (udrejse)
  • 3 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Drikkepenge til personalet ombord på MS Viva Tiara
  • Udflugter og entréer jf. program
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Morgenkomplet på Den Gamle Grænsekro og frokost på farten i Tyskland. Vi kører gennem det tidligere Østtyskland til overnatning.

  • Dag 2: Bayern og ankomst til Passau

    Vi fortsætter ind Bayern og stopper for frokost undervejs. I Passau, som ligger, hvor tre floder mødes, venter Viva Tiara på os. Hen ad eftermiddagen begynder sejladsen på Donau.

    Bayern og ankomst til Passau
  • Dag 3: Regensburg og Main-Donau kanalen

    Om morgenen anløber vi Regensburg og oplever til fods middelalderbyen med domkirken og den berømte bro over Donau. Om eftermiddagen sejler vi videre på Donau. I løbet af aftenen sejler vi ind på den 171 kilometer lange Main-Donau-kanal, som vi skal følge til Bamberg.

    Regensburg og Main-Donau kanalen
  • Dag 4: Nürnberg

    Efter morgenmaden kan vi beundre de enorme sluser, de største med en højdeforskel på 25 meter, som bringer os afsted på kanalen, der er et stykke enestående ingeniørarbejde. Efter ankomst til Nürnberg kører vi en tur og ser både det gamle centrum med den flotte bymur med 67 vagttårne og Zeppelinfeld – området, hvor nazisterne i 1930'erne holdt deres store parader.

    Nürnberg
  • Dag 5: Bamberg

    Vi anløber om morgenen Bamberg. Med bus og til fods oplever vi den smukke frankiske by med bl.a. domkirken og det usædvanlige rådhus midt i floden – bygninger, der har sikret Bamberg en plads på Unescos verdenskulturarvs-liste. Byen er også kendt for sin rauchbier, øl brygget på røget malt. Efter frokost fortsætter sejladsen, nu på Main-floden.

    Bamberg
  • Dag 6: Würzburg

    Om formiddagen nyder vi sejladsen og synet af de enorme vinmarker, hvor man dyrker frankenvin. Eftermiddagen byder på besøg i Würzburg. Vi ser Marienburg-fæstningen, Residenz og andre af byens kendteste seværdigheder, ligesom der bliver tid på egen hånd – måske til at nyde et glas af den lokale vin.

    Würzburg
  • Dag 7: Wertheim

    Efter endnu en smuk sejltur på den smalle flod lægger skibet ved middagstid til ved den idylliske by Wertheim, som ligger på en tange, hvor Tauber-floden løber ud i Main. Om eftermiddagen oplever vi byen til fods, inden vi tager fat på den sidste etape af vort flodkrydstogt.

    Wertheim
  • Dag 8: Frankfurt am Main

    Metropolen Frankfurt am Main dukker op med sine mange højhuse. Vi kører i bus en lille tur i byen, ligesom der bliver tid til at opleve den gamle bydel og gågaderne med de mange butikker. Skibet ligger i Frankfurt natten over.

    Frankfurt am Main
  • Dag 9: Hjemrejse

    Efter morgenmaden må vi sige farvel til M/S Viva Tiara. Mandskabet bringer bagagen i land til bussen, og vi vender næsen hjemad. Undervejs bliver der tid til at opleve mere af det store naboland. Vi kører til overnatning på et hyggeligt hotel, hvor vi spiser aftensmad.

  • Dag 10: Hjemrejse

    Vi fortsætter gennem det nordlige Tyskland og spiser frokost i Hellevad.

  • Bemærk

    Da en stor del af udflugtsprogrammet foregår til fods, kræver det, at du er godt gående for at få det fulde udbytte af oplevelserne, og turen er ikke egnet for gangbesværede.
    Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte.
    Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen er den rette for dig – vi hjælper gerne med at afklare dine spørgsmål.

Skib

  • Dag 2-9

    MS Viva Tiara

    MS Viva Tiara blev gennemgribende renoveret i 2020 og fremstår med sit moderne og rummelige design som den perfekte og luksuriøse, flydende base for et afslappende ophold på de europæiske floder. Skibet har i alt 76 kabiner fordelt på tre dæk (Emerald deck, Ruby deck og Diamond deck), og ombord på skibet er der en lang række faciliteter og underholdningstilbud som lounge, wellnessområde med dampbad, sauna og boblebad, samt et skønt soldæk med masser af solstole og et udendørs boblebad. Du bliver forkælet med gourmetmad i hovedrestauranten Riverside, og derudover findes der også en hyggelig loungebar og en skøn bistro.Alle kabiner er perfekt udstyret med fladskærms-TV, inkluderet minibar, Nespresso®-maskine, skønhedsprodukter fra RITUALS®, hårtørrer, pengeskab, aircondition samt lækkert badeværelse med bruser.
    Kabinerne på alle dæk er ca. 15 m² store 2-sengs kabiner, hvorfra du kan nyde det passerende landskab via en fransk altan på Diamond- og Ruby-dækkene. Kabinerne på Emerald-dækket har vinduer, der ikke kan åbnes.

    *På flodkrydstogt med Viva Cruises er den lækre All Day All Inclusive pakke også inkluderet.
    Nyd diverse alkoholfri drikkevarer, kaffespecialiteter, te, vine, champagne, øl, drinks, cocktails i restauranterne og loungebaren, samt velkomstbobler og minibar i kabinen.

    Du kan altså glæde dig til:
    - To restauranter med lækre kulinariske oplevelser
    - En elegant panoramalounge med bar
    - Lækker fitnessafdeling til dem, der vil holde sig i form
    - Et rummeligt soldæk med komfortable liggestole – perfekt til afslapning i solen.
    - Et skib med med masser af komfort skabt til uforglemmelig rejseoplevelse

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraRejseLedige pladserPris
23-10-2026Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og FynFlodkrydstogt gennem TysklandMere end 418.499,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • All Day All Day - Viva Cruises

    På flodkrydstogt med Viva Cruises er den lækre  All Day All Inclusive   pakke  inkluderet.
    Nyd diverse alkoholfri drikkevarer, kaffespecialiteter, te, vine, champagne, øl, drinks, cocktails i restauranterne og loungebaren, samt velkomstbobler og minibar i kabinen.

  • Drikkepenge inkluderet

    På alle flodkrydstogter med VIVA CRUISES er drikkepenge ombord inkluderet i rejsens pris

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Entréer

    Entréer udgør samlet ca. € 50

  • Forbehold på flodkrydstogter

    I samarbejde med rederiet gør vi altid vores bedste for at gennemføre det annoncerede program. I enkelte tilfælde kan det dog blive nødvendigt at justere dagsprogrammet med kort varsel. Vi tager derfor forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand og strømforhold i floderne samt hensynet til skibets og passagerernes sikkerhed.

    I helt særlige situationer kan sejlads på floderne og overnatning på skibet derfor helt eller delvist blive erstattet af buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

  • Kan jeg benytte rollator eller kørestol ombord

    Af sikkerhedsmæssige hensyn tillader rederiet ikke brug af rollator eller kørestol ombord på skibet.

  • Tillæg for opgradering af kabine

    Tillæg pr. person for 

    Enkeltkabine på Emerald Deck (hoveddæk) kr. 4.500
    Kabine på Ruby Deck (mellemdæk) kr. 2.800
    Kabine på Diamond Deck (øvre dæk) kr. 3.900

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.