Natlig Rhinen krydstogt med storslået fyrværkerishow og festbelysning i Tyskland
4 dage med dansk rejseleder

Det lille nytårskrydstogt på Rhinen

Pris pr. person fra
11.999 DKK
4 dage

Rejsens højdepunkter

Ombord på MS Beethoven

Vores hjem på Rhinen er det elegante 4-stjernede flodkrydstogtskib MS Beethoven. Med restaurant, bar, lounge og et stort soldæk er der rig mulighed for at slappe af og nyde Rhinlandets sceneri, mens skibet glider stille afsted.

All Inclusive på floden

Ombord er der All Inclusive fra morgen til midnat – vine, øl, drinks, sodavand, kaffe og te er alle inkluderet. Nyd et glas rødvin på soldækket, mens vinbjerge og borgruiner passerer forbi.

Spektakulær udsigt op ad den gotiske facade på Strasbourg Katedral i Alsace med detaljerede udskæringer og rosetvindue mod skyfyldt himmel

Strasbourg – bindingsværk og gotisk storhed

Udforsk Strasbourg, der er både EU-Parlamentets hjemby og en af Europas smukkeste middelalderby. Vi går en guidet rundtur i den romantiske gamle bydel Petit France og beundrer den imponerende gotiske domkirke Notre Dame.

UNESCO verdensarv bindingsværkshuse i Rüdesheim am Rhein Tyskland

Vinbyen Rüdesheim og Drosselgasse

Rüdesheim byder på den charmerende og smalle Drosselgasse, fyldt med hyggelige vinstuer og caféer. I december er stemningen helt særlig, med glühwein, kager og den berømte Rüdesheimer-kaffe som fast følgeskab.

Speyer Domkirke om natten med juleudstyret plads og sne, Tyskland

Speyer og Tysklands største romanske kirke

I Speyer går vi en byrundtur gennem det historiske centrum, der husker Tysklands imponerende romanske domkirke – en af de bedst bevarede i Europa og et absolut højdepunkt for arkitekturelskere.

Natlig Rhinen krydstogt med storslået fyrværkerishow og festbelysning i Tyskland

Nytårsfest på Rhinen – gallamiddag og champagne til midnat

Nytårsaftenen fejres med stil ombord på skibet. Gallamiddag med vin ad libitum, musik, dans og underholdning sætter rammen – og når klokken slår 12, hæver vi et glas champagne midt på Rhinen. En nytårsfejring du sent vil glemme.

Dagsprogram

Læs om oplevelserne fra dag til dag

Intro
Det får du med
1 Helpension
3 All Inclusive
1 Nytårsmiddag
1 Brunch
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Helpension
All Inclusive

Vi flyver til Basel, hvorfra vi kører med en lokal bus til Alsaces charmerende hovedstad Strasbourg, hvor vi har god tid til at følge rejselederen på en byrundtur i den hyggelige bymidte på øen Grand île.

Strasbourg spiller både rollen som det officielle sæde for EU-Parlamentet og en romantisk middelalderby. Byen er kendt for sin imponerende gotiske domkirke, sine mange fine bindingsværkshuse stående skulder ved skulder i de brostensbelagte gader og de små kanaler, der i december kun får byen til at fremstå endnu mere eventyrlig.

Her i slutningen af årets sidste måned er det muligvis ikke alt, der har åbent, men vi kigger indenfor i katedralen, hvis det er muligt. Og ellers kan du roligt glæde dig til at slentre rundt i gaderne og mærke den afslappede højtidsstemning, inden bussen henter os igen lidt udenfor bymidten og kører os til vores skib, som lægger til kaj et par kilometer herfra.

Når vi er tjekket ind på skibet og fået vores kabiner, samles vi i loungen til en velkomstcocktail og middag.

Magisk julestemning i Strasbourg med oplyst juletræ på hovedpladsen og UNESCO verdensarv arkitektur
Dag 2
Formiddagssejlads og vinbyen Rüdesheim
All Inclusive

Vi sejler gennem Rheingauområdet med de mange vinbjerge, forbi Mainz, Wiesbaden, Eltville, Musetårnet og borgene Pfalz og Kaub til den berømte Lorelei-klippe nær St. Goar.

Efter frokost lægger vi til kaj i den kendte vinby Rüdesheim, hvor vi har ophold resten af dagen. Rejselederen arrangerer en guidet byrundtur langs Rhinpromenaden og gennem den smalle Drosselgasse med de mange vinstuer.
Der er også mulighed for at se Europas største samling af mekaniske musikinstrumenter på Siegfrieds Mekaniske Musikkabinet (ikke inkluderet - entré 7 euro).

Middagen nyder vi ombord på skibet, og om aftenen er der mulighed for at gå endnu en tur gennem Drosselgasse og evt. prøve kræfter med en kop Rüdesheimer-kaffe på en af gadens mange caféer, inden vi sejler videre mod Mannheim ud på aftenen.

Solnedgang fra Niederwald Monument med udsigt over Rhinens vindale
Dag 3
Heidelberg, Speyer og nytårsaften
All Inclusive
Nytårsmiddag

Nytårsaftensdag ankommer vi til Mannheim. For dem, der har lyst, er der mulighed for at tilkøbe en udflugt til Heidelberg, der charmerer med sin hyggelige middelalderbykerne, berømte universitet og charmerende beliggenhed lige ned floden Neckar.

Deltagerne på udflugten stiger ombord på vores bus, der står klar til at køre os den korte vej til byen, hvor rejselederen er med til at guide os rundt, fortælle og vise de største seværdigheder. Udflugten til Heidelberg koster kr. 600 og skal bestilles med rejsen.

Der er naturligvis også mulighed for at blive tilbage på skibet eller gå lidt på opdagelse i Mannheim, inden vi samles igen til frokost på skibet. Herefter sejler vi videre mod byen Speyer, som vi ankommer til ud på eftermiddagen. I Speyer venter endnu en hyggelig byrundtur i selskab med rejselederen, hvor vi går igennem byens historiske centrum, der bl.a. huser Tysklands største romanske kirke.

Efter rundturen sejler skibet videre mod Strasbourg, og undervejs på denne strækning sætter vi os til bords i skibets hyggelige restaurant og indtager årets sidste måltid – en festlig gallamiddag, der skylles ned med vin ad libitum, dans, musik, underholdning og naturligvis et glas champagne, når skibsklokkerne slår midnat.

Imponerende fyrværkerioptog langs Rhinen ved Rüdesheim med farvestrålende eksplosioner i rødt og guld under Rhein in Flammen festivalen
Dag 4
Brunch og hjemrejse fra Basel
Brunch

Her på nytårsdag er den klassiske morgenmad skiftet ud med en lidt senere brunch, mens skibet nærmer sig Strasbourg. Her forlader vi skibet og stiger ombord i den ventende bus, som kører os til en af Alsaces mest charmerende bindingsværksbyer – enten Riquewihr eller Colmar – hvor vi gør stop og har tid til en byrundtur i den gamle bydel.

Da det er årets første dag, er det forventeligt, at mange butikker har lukket, men der bliver tid til at tusse rundt og studere de mange farverige bindingsværkshuse, inden vi over middag kører til lufthavnen i Basel og flyver hjem til Danmark.

Alsace vinlandsby Riquewihr med traditionelle bindingsværkshuse og blomsterkasserSmukke farverige bindingsværkshuse langs den rolige kanal i Colmar, Alsace, Frankrig
Vejret på rejsen
Frankrig
Strasbourg
jan.
5°C
84 mm
feb.
7°C
62 mm
mar.
12°C
54 mm
apr.
16°C
62 mm
maj
19°C
89 mm
jun.
24°C
87 mm
jul.
26°C
94 mm
aug.
26°C
85 mm
sep.
22°C
68 mm
okt.
16°C
70 mm
nov.
10°C
77 mm
dec.
6°C
92 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur
Tyskland
Rüdesheim
jan.
4°C
57 mm
feb.
6°C
43 mm
mar.
11°C
46 mm
apr.
15°C
43 mm
maj
19°C
70 mm
jun.
23°C
66 mm
jul.
25°C
65 mm
aug.
25°C
61 mm
sep.
21°C
57 mm
okt.
15°C
53 mm
nov.
9°C
54 mm
dec.
6°C
65 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Afgange & priser

Her ses en liste over alle afgange

Kontakt mig ved nye rejsedatoer
Var der ikke flere ledige afgange på din foretrukne rejse? Sæt flueben i boksen nedenfor - så kontakter vi dig, så snart vi er klar med nye afgange.
Det får du med i prisen
  • Fly til Basel t/r

  • 3 overnatninger på MS Beethoven

  • Helpension på skibet, heraf 1 gallamiddag

  • All Inclusive på skibet

  • Udflugter jf. program

  • Gratis wi-fi ombord på skibet

  • Kuffertservice ved check-in og check-ud

  • Passager- og havneafgifter

  • Flybilletter, afgifter og bagage

  • Transfer lufthavn – skib tur/retur

  • Dansk rejseleder

Det er ikke inkluderet
  • Administrationsgebyr: 95 kr.

Mulige tilkøb
  • Enkeltkabine på hoveddæk: kr. 6.450

  • Enkeltkabine på midterste dæk: kun på forespørgsel

  • Enkeltkabine på øverste dæk: kun på forespørgsel

  • Udflugt til Heidelberg kr. 600 (skal bestilles med rejsen)

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Rejseforsikring

Udflugterne inkluderer
  • Nytårsaften på Rhinen med gallamiddag

  • All Inclusive ombord på skibet

  • Byrundtur i Strasbourg

  • Guidet byrundtur i Rüdesheim inkl. Rhinpromenaden og Drosselgasse

  • Byrundtur i Speyer inkl. byens historiske centrum

Hotel på rejsen

Se, hvor du skal bo i løbet af rejsen

Dag 1 - 4
MS Beethoven

Elegant skib med en indbydende atmosfære, fra det franske rederi Croisi Europe. Skibet har reception, restaurant, salon, bar, soldæk, klimaanlæg, wi-fi i reception og lounge.

MS Beethoven blev renoveret i 2010. Skibet kan rumme 180 gæster 90 kahytter.

På hoveddækket ligger skibets restaurant, hvor alle måltider serveres under krydstogtet. De store panoramavinduer giver mulighed for at nyde udsigten imens du spiser.

På midterste dæk finder du loungen/baren samt et dansegulv. På skibets store udendørs soldæk, kan du slappe af i en liggestole og beundre landskabet.

3 kahytskategorier:
A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med fransk balkon / store vinduer der åbnes til siderne.
M: Dobbeltkahyt på miderste med vindue der kan åbnes i toppen.
B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med vindue (kan ikke åbnes)

Alle kahytter er ca. 13. kvm. med 2 separate senge (TWIN), bad, toilet, håndklæder, hårtørrer, tv, gratis wi-fi, og pengeskab. Bemærk at alle kahytter er dobbeltkahytter. Hvis du bestiller en enkeltkahyt, er det samme størrelse, indretning m.m.

Sengene står helt tæt sammen med en lille kant imellem sig. De kan separeres fra hinanden.Giv venligst besked ved bestilling såfremt I ønsker dette.

All Inclusive-pakke er inkluderet ombord og indeholder:

Drikkevarer:

All Inclusive på flodkrydstogter med Croisi Europe inkluderer skibets vine, øl, et udvalg af drinks samt juice, vand, sodavand, kaffe og te i tidsrummet ml. kl. 10 – 23.59
Uanset om drikkevarerne nydes i restauranten, i loungebaren på terrassen eller i kahytterne, er de inkluderet i dit krydstogt.

Mod betaling kan du også bestille fra skibets udvalg af årgangsvine, cocktails, champagne m.m.

De inkluderede drikkevarer består bl.a. af:
Vand m/u brus, sodavand, iste, limonade og juice.
To slags øl, hvid og rødvin, rosé og moussende vine.
Martini, Suze, Campari, whisky, gin, vodka, rom og cognac
Kaffe, te.

Faciliteter
  • Aircondition

  • Hårtørrer

  • TV

  • Restaurant

  • Bar

  • In-room safe

  • WiFi

Kort

Få det geografiske overblik over rejsens forløb

Vigtigt - rejser til Tyskland

Vigtigt - flyrejser

Vigtigt - Croisi Europe flodkrydstogter