Busrejse til ølfest i Tyskland

-
Glæd dig til bindingsværksidyl, god mad og kolde øl
  • Tyskland,
    Ølfest i Schwalenberg og julemarked i Hameln
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    4 dage
  • Pris fra
    3.799,-

Ølfest i Schwalenberg og julemarked i Hameln

Tag med på en stemningsfuld rejse til den tyske middelalderby Schwalenberg, der siden det 19. århundrede har tiltrukket kunstnere, kreglere, spillemænd og folk med hang til fest og ballade fra alle egne af det store land. Vi fornemmer, hvordan kunsten stadig blomstrer i byen og øllet stadig flyder i hanerne på de mange udskænkningssteder, når vi går gennem de hyggelige brostensgader, der snor sig om de smukke, gamle bindingsværkshuse og byens historiske rådhus.

Undervejs på turen skal vi også på besøg i nabobyen Bad Salzuflen, der har området hyggeligste julemarked. Vi skal en tur op i Weserbjergene, hvor vi nyder udsigten fra områdets højeste punkt Köterberg. Og så skal vi beundre det smukke Torneroseslot i byen Polle og høre de spændende historier om rottefængeren i byen Hameln. Rejsens festlige højdepunkt kommer på andendagen, hvor vi skal til ølfest på vores dejlige Hotel Malkasten. Her kommer selveste borgmesteren forbi og åbner festlighederne, som forslætter med dans, musik og rigelige mængder af øl hele aftenen.

Glæd dig til

  • At Schwalenbergs borgmester skyder ølfesten i gang i hotellets hyggelige krostue
  • Julestemning og myten om rottefængeren i Hameln
  • At se Askepots balslot og sko i Polle
  • Julemarkedshygge i Bad Salzuflen
  • En smuk tur op i Weserbjergene

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 3 overnatninger i Schwalenberg
  • 3 x morgenmad
  • 2 x middag
  • 1 x frokost i Schwalenberg inkl. 1 øl
  • Ølfest på Hotel Malkasten inkl. mad og 2 øl
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • Byrundtur i Schwalenberg inkl. 1 snaps og glühwein
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Ankomst til Schwalenberg

    Vi spiser morgenkomplet i Hedensted og frokost i Neumünster. Herfra kører vi via Hannover forbi Rinteln og Barntrup til Schwalenberg med ankomst først på aftenen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet i Hedensted, frokost og middag på hotellet.

    Ankomst til Schwalenberg
  • Dag 2: Byrundtur, Bad Salzuflen og ølfest

    Vi tager på byrundtur til fods i Schwalenberg, hvor vi stifter bekendtskab med byens smukke bindingsværkshuse og brostensbelagte gader. Rundturen starter med en snaps og en let frokost med en øl til, og vi runder af med glühwein på byens torv.

    Efterfølgende kører vi til Bad Salzuflen, hvor vi nyder den skønne julestemning blandt byens historiske bygninger og de flot dekorerede boder med julens umiskendelige duft af brændte mandler, krydret pølse, julekager og gløgg.

    Om aftenen står den på sang, dans og øl, når vi tager til ølfest i krostuen på Hotel Malkasten. Arrangementet begynder klokken 19, når byens borgmester kommer forbi og sætter gang i løjerne, og det forsætter til ud på aftenen, hvor byens nattevægter kommer og synger for os.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, let frokost med 1 øl, ølfest og middag med 2 øl på hotellet.

    Byrundtur, Bad Salzuflen og ølfest
  • Dag 3: Köterberg, Polle og Hameln

    Efter morgenmaden kører vi en tur op i Weserbjergene og forbi områdets højeste punkt Köterberg. Herfra fortsætter vi langs floden til byen Polle, hvor man stadig kan se ruinerne af det eventyrlige slot, hvor Askepot ifølge fortællingen var til bal. Næste stop er byen Hameln, der præges af de mange fint malede og rigt udskårne bindingsværkshuse og desuden er kendt for sin fløjtespillende rottefænger. Vi ser både Rottefængerhuset og Rottefængerbrønden, og omkring Bryllupshuset, som på denne tid er forvandlet til en enorm julekalender, finder vi byens 11 meter høje julepyramide.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

    Köterberg, Polle og Hameln
  • Dag 4: Hjemrejse

    Vi siger farvel til Schwalenberg og kører hjem mod Danmark med sen frokostbuffet i Hellevad.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og frokost undervejs.

AfrejseAntal dageAfrejse fraRejseLedige pladserPris
22-11-2026Se afrejsetider 4 dageBus fra Jylland og FynØlfest i Schwalenberg og julemarked i HamelnMere end 43.799,-Bestil
03-12-2026Se afrejsetider 4 dageBus fra Jylland og FynØlfest i Schwalenberg og julemarked i HamelnMere end 43.799,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/skal-du-have-din-egen-medicin-med-paa-rejsen og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse kr. 250.

    Afbestillingsforsikring inkl. statsafgift: 7,0782 % af rejsens pris.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.