På eventyr i Bayerns alper
På denne spændende rejse til Bayern i det sydlige Tyskland byder hver dag på nye højdepunkter, besøg i charmerende byer og køreture rundt i den vidunderlige natur. Rejsen foregår i et behageligt tempo, så der bliver tid til at nyde synet af de blomstrende enge, lyden af de rislende floder og udsigten til de mange smukke alpetoppe, der rejser sig majestætisk omkring os.
På inkluderede udflugter skal vi ud at køre på Romantische Strasse, besøge eventyrslottet Neuschwanstein, på visit i regionshovedstaden München samt opleve flere gæstfrie alpebyer, hvor du med garanti vil blive mødt af et hjerteligt Grüss Gott. Derudover kan du ved tilkøb komme med, når vi med tog og kabelbane begiver os op på Zugspitze-bjerget, der imponerer med en spektakulær udsigt i knap tre kilometers højde.
Under hele rejsen bor vi på det dejlige Riessersee Hotel i naturskønne omgivelser med mulighed for at vandre eller nyde hotellets gode wellness-område. Du kan med andre ord glæd dig til nogle dejlige feriedage i et af Tysklands mest indbydende ferieområder med en god blanding af afslapning og store oplevelser.