Skip to main content

Meget mere Mosel på 1. klasse

-
vinland, idylliske landsbyer og historiens vingesus

Sensommer På Mosel

Glem alt om stress og jag. - Nyd sejlende 5-stjernet luksus ombord to MS Viva One, når vi stille flyder ned ad smukke og snoede Mosel. Glæd dig til terrasserede vinmarker, stejle skovklædte skråninger og små bindingsværksbyer, der ligner noget fra et eventyr. I modsætning til den bredere Rhinen er Mosel smallere og mere slyngende – det giver ro, nærvær og udsigter, der hele tiden overrasker i næste bløde kurve.

Undervejs besøger vi idylliske perler som Traben‑Trarbach, Bernkastel og Cochem, hvor den mægtige Reichsburg troner over byen. Her smager du sprød Riesling dér, hvor nogle af Europas bedste vine bliver til, og du mærker den lokale gæstfrihed på de hyggelige torve og vinstuer. Rejsen kulminerer i Tyskland ældste by, Trier, hvor romerrigets storhed stadig står levende: Porta Nigra, amfiteatret og de imponerende kejserske bade er blot nogle af højdepunkterne.

Mosel er kort sagt den charmerende genvej til det autentiske Tyskland – en flod fuld af historier, naturskønne sving og små glæder rundt om hvert hjørne. Perfekt til dig, der vil kombinere kultur, natur og kulinariske fristelser i et roligt tempo.

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x frokost i Tyskland (ud/hjemrejse)
  • 1 x overnatning i Tyskland inkl. Halvpension (udrejse)
  • 1 x middag i Tyskland (hjemrejse)
  • 7 overnatninger på MS Viva One (Emerald Deck)
  • 7 x morgenbuffet ombord
  • 6 x gourmet frokost ombord
  • 7 x gourmet aftenmenu ombord
  • All Day All Inclusive ombord
  • Udflugter jf. program
  • Drikkepenge til skibets personale
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed. - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Da en stor del af udflugtsprogrammet foregår til fods, kræver det, at du er godt gående for at få det fulde udbytte af oplevelserne, og turen er ikke egnet for gangbesværede. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte.

  • Dag 1: Udrejse og ankomst til Düsseldorf

    Vi spiser morgenmad på Den Gamle Grænsekro, frokost i Nordtyskland og ankommer til vores overnatningshotel et stykke nord for Düsseldorf først på aftenen.

  • Dag 2: Udrejse og ankomst til Düsseldorf

    Efter morgenmad på hotellet kører vi den sidste strækning frem til Düsseldorf, hvor vi har tid til en byrundtur og frokost på egen hånd, inden vi ankommer til vores flodskib i løbet af eftermiddagen.

    Personalet bærer bagagen ombord, vi bliver budt velkommen og er klar til at indtage skibets lækre kabiner og faciliteter. Vi nyder den første skønne aftenmenu mens skibet sætter retning mod Koblenz.

    Udrejse og ankomst til Düsseldorf
  • Dag 3: Koblenz, bobler og ind på idylliske Mosel

    Vi står op til udsigt mod Deutsches Eck og den imponerende statue af Kejser Wilhelm I, og vi kan nyde morgenmaden på skibet.

    I Koblenz tager rejselederen os med på besøg i sektproducenten Deinharts tidligere fabrik og vinkældre. Vi hører den fascinerende historie om huset og smager tre varianter af husets flotte vine.

    Skibet forlader Koblenz samtidig med, at vi sætter os ved frokostbordet, og vi sejler nu ind på Mosel floden. Vi kan forberede os på en mere intim og idyllisk rejse gennem den snoede floddal, hvor stejle vinmarker og maleriske landsbyer skaber det smukkeste bagtæppe for oplevelserne.

    Koblenz, bobler og ind på idylliske Mosel
  • Dag 4: Traben-Trarbach og Bernkastel

    Første stop ved Moselfloden er i Traben-Trarback, hvor vi er fremme i løbet af natten, og efter morgenmad ombord skal vi ud at kigge nærmere på denne spændende vinby. – Vi skal under jorden og se de imponerende kældre, der var en del af vinkøbmændenes storhedstid omkring år 1900, hvor byen var Europas næststørste vinhandelsby, kun overgået af franske Bordeaux.

    Skibet fortsætter til Bernkastel, hvor bussen kører en panoramatur rundt i det smukke vinlandskab. Du vælger selv om du vil med på denne eftermiddagstur, eller blot hygge dig på skibet frem mod endnu en dejlig aftenmenu.

    Traben-Trarbach og Bernkastel
  • Dag 5: Trier – I romernes fodspor

    Denne dag besøger vi Tysklands ældste by, og dens rige romerske historie, med seværdigheder som Byporten Porta Nigra, et velbevaret amfiteater og Trier domkirken fra det 4. århundrede.

    Vores byrundtur giver et godt overblik over Triers rige historie og arkitektur, der også tæller historiske monumenter som Karl Marx’ fødehjem og Hauptmarks, der er byens centrale markedsplads, omgivet af historiske bygninger.
    Skibet fortsætter om eftermiddagen mod Cochem, hvor vi er fremme næste morgen.

    Trier – I romernes fodspor
  • Dag 6: Cochem og Treis-Karden

    Vi skal på en byrundtur i Cochem, der er en sand perle og en af de smukkeste byer ved Moselfloden. Vi skal opleve den gamle bydel med de historiske bindingsværkbygninger samt det maleriske, gamle torv med Martins-brønden, byporten og kirken.

    Der bliver også tid på egen hånd til at opleve byen og måske gøre et godt indkøb eller to. Gæster som har lyst, kan spadsere op til Reichsburg eller tage den lokale shuttlebus tur/retur. Rejselederen er naturligvis behjælpelig, men tager ikke med derop.

    Over middag sejler skibet den korte tur til Treis-Karden, og for dem der har lyst bliver der mulighed for at følge rejselederen på en gåtur dundt i byen, inden sejladsen fortsætter sidst på eftermiddagen i retning mod Rüdesheim.

    Cochem og Treis-Karden
  • Dag 7: Rüdesheim og Loreley

    Vi nyder morgenmaden med udsigt til malerisk smukke Rüdesheim, og rejselederen tager os med rundt i byen, hvor vi blandt passerer gennem den berømte Drosselgasse, hvor vinbarerne nærmest ligger side og side.
    Herefter kører bussen os den korte vej til Weingut Robert König, hvor Karen og Philipp tager imod os til en spændende vinsmagning. På vej tilbage gør vi stop ved Niederwald Denkmal for at opleve den fantastiske udsigt over Rüdesheim og Rhinen.
    Efter frokost forlader skibet igen Rüdesheim og vi passerer Lorelei klippen et par timer efter afgang. – I løbet af aftenen er vi fremme ved næste stop, der er den hyggelige by Königswinter.

    Rüdesheim og Loreley
  • Dag 8: Königswinter og Düsseldorf

    Vi starter dagen med en spændende tur på Drachenfelsbahn, Tysklands ældste tandhjulsbane.

    Togturen begynder i Königswinter, hvor toget langsomt stiger op ad bjerget Drachenfels. Undervejs kan vi nyde den storslåede udsigt over Rhinen og de omkringliggende vinmarker. Når toget når toppen, kan vi nyde ruinerne af Drachenfels-slottet, som stammer fra det 12. århundrede.

    Tilbage på skibet nyder vi frokosten mens vi sejler den smukke tur retur til Düsseldorf.

    Vi nyder krydstogtets sidste middag ombord, og herefter er det tid til en rigtig hyggelig oplevelse i Düsseldorfs smalle gader, når vi skal på aftentur med vægteren.

    Königswinter og Düsseldorf
  • Dag 9: Hjemrejse

    Efter morgenmaden hjælper besætningen os med at bære bagagen ud til bussen. Hjemrejse fra Düsseldorf og middag ved Lüneburger Heide syd for Hamburg.

    Hjemrejse

Skib

  • Dag 2-9

    MS Viva One

    MS Viva One blev bygget i 2022 og er indrettet i lyse farver med åbne områder og en skøn panoramaudsigt fra soldækket. Det passionerede køkkenteam overrasker dig hver dag med kulinariske delikatesser, hvad enten det er i hovedrestauranten Riverside, i specialrestauranten Moments eller i Vivas Bistro. Det store soldæk, hvor man kan nyde den smukke sejlads og få en kølig drink serveret, er velindrettet med flere hyggelige møbelgrupper, solsenge og solafskærmning. Der er desuden boblebad og en puttinggreen i bagerste ende af soldækket. De rummelige standardkabiner er 15 m2 og fordelt på 3 dæk (Emerald, Ruby og Diamond). De er alle indrettet med dobbeltseng, fladskærms-TV, bord/stol, minibar og lækkert badeværelse med bruseniche. Kabiner på Emerald Deck har vindue, der ikke kan åbnes, og kabiner på Ruby Deck og Diamant Deck har fransk altan.

    På flodkrydstogt med Viva Cruises er den lækre All Day All Inclusive pakke også inkluderet.
    Nyd diverse alkoholfri drikkevarer, kaffespecialiteter, te, vine, champagne, øl, drinks, cocktails i restauranterne og loungebaren, samt velkomstbobler og minibar i kabinen.

    Du kan glæde dig til:
    - To restauranter med lækre kulinariske oplevelser
    - En elegant panoramalounge med bar
    - Lækker fitnessafdeling til dem, der vil holde sig i form
    - Et rummeligt soldæk med komfortable liggestole – perfekt til afslapning i solen.
    - Et skib med med masser af komfort skabt til uforglemmelig rejseoplevelse

Kort

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
25-08-2026Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 419.499,-Bestil
20-10-2026Se afrejsetider 9 dageBus fra Jylland og FynMere end 419.499,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Tyskland

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Tyskland

    Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Valuta og kreditkort i Tyskland

    I Tyskland er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

    Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu