Skumringsvy langs Brooklyn Bridge med majestætiske buer og kabler, der strækker sig mod Manhattans lysende skyskrabere. East River glimter nedenfor i dette ikoniske New York-panorama.

Rejser tilNew York

Tårnhøje skyskrabere, Frihedsgudinden og gule taxaer

Du har sikker hørt New York omtalt som byen, der aldrig sover. Og det beskriver New York meget godt. Der venter dig masser af oplevelser, kultur, arkitektur og historie på din ferie i New York.

Med Nilles&Gislev Rejser bor du på Manhattan tæt på byens kendte seværdigheder. Er du til teater, musicals og musik? Så skal du gå en tur ad Broadway. En sjov detalje er, at gaden oprindeligt var en sti, som indianerne lavede for mange år siden. Derfor er det den eneste vej i New York, der ikke er lige.

Ved Ground Zero kan du se mindesmærket med alle navnene på de knap 3000, der døde under terrorangrebet den 11. september 2001. Du kan også besøge One World Observatory, også kendt som Freedom Tower eller det nye World Trade Center. Skyskraberen er en af de højeste skyskrabere i verden og højden på 541 meter svarer til 1776 fod, hvilket også er året hvor USA fik sin uafhængighed.

Billede kommer snart
"The Big Apple. Byen der aldrig sover. Hver en krog i New York er forrygende - og skal simpelthen opleves."
Inger Graabæk Eschen
Rejseproducent
Manhattan skyskrabere i New York ved gyldent solnedgangslys med byens skyline
Flyrejser til New York

Når du besøger New York, så skal du selvfølgelig også hilse på Frihedsgudinden. Hun står og byder os velkommen ved indsejlingen til havnen. Og statuen af kobber og jern fik USA som gave fra Frankrig i 1876, som et symbol på uafhængighed. Det er noget helt særligt at tænke på, hvordan Frihedsgudinden var noget af det første de europæiske immigranter så, når de ankom til New York og øen Ellis Island. Og vi går selvfølgelig også i land på øen og hører historien om de mange millioner immigranter. Og du har også mulighed for at tjekke om du selv skulle have aner, der udvandrede til USA – mulighedernes land.

På din tur rundt i byen vil du genkende mange gader og bygninger fra film og tv-serier. En af de velkendte bygningsværker er Brooklyn Bridge. Du kan gå en tur på den gamle, smukke bro og nyde synet af Manhattans imponerende skyline fra midten af broen.

Brooklyn Bridge og imponerende Manhattan skyline set fra East River
Pakkerejser til New York med dansk rejseleder

Er du til arkitektur og design? Så må du ikke gå glip af området Hudson Yards, hvor du kan opleve nye arkitektoniske højdepunkter som Vessel og New Yorks mest imponerende udendørs udkigsplatform The Edge. New York er selvfølgelig også en fantastisk by til shopping i alle prisniveauer, og mærkevarer er generelt billigere end i Danmark. De mere eksklusive butikker finder du på den berømte gade Fifth Avenue. Trænger du til en pause fra storbyens sus, så byder New York på flere grønne åndehuller i de mange parker. Central Park der er 5 km lang og knap 1 km bred er nok den mest kendte. Parken er også kendt som et mesterværk inden for landskabsarkitektur.

Når du skal rundt og opleve New York på egen hånd, så er byens undergrundsbane overraskende nem at bruge. Og på en rejse til New York med Gislev Rejser hjælper rejselederen dig gerne med forslag til oplevelser. Du har rig mulighed for at opleve denne fantastiske storby med en pakkerejse til New York. Gislev Rejser har flyrejser fra København til New York både i foråret, om sommeren og i efteråret.

Temperatur og nedbør
USA
New York
jan.
3°C
90 mm
feb.
5°C
105 mm
mar.
9°C
114 mm
apr.
15°C
115 mm
maj
21°C
129 mm
jun.
26°C
124 mm
jul.
30°C
144 mm
aug.
28°C
127 mm
sep.
25°C
119 mm
okt.
18°C
127 mm
nov.
12°C
95 mm
dec.
6°C
148 mm
Nedbør i mm.
Dagstemperatur

Galleri

Fantastisk luftbillede af New York City Manhattan med skyskrabere og vandoverflade
Manhattan skyline set fra Brooklyn Bridge ved solopgang i New York
Grøn oase i Central Park med udsigt til Manhattan skyskrabere New York
Drone foto af Central Park med groen oase og Manhattan skyline baggrund
NYC taxi transport i Manhattan under storby rejse