Det kan godt være, at Wales frister en tilværelse lidt i skyggen af nabolandet England, men tag ikke fejl; waliserne er præcis så begunstiget med fantastisk natur, hyggelige, små landsbyer, dramatiske fortællinger og imponerende borge som resten af landene på De Britiske Øer. Og det kommer du hurtigt til at nikke genkendende til, når vi sammen med en af vores erfarne, danske rejseledere tager dig med på eventyr i landet, der gennem tiden har kæmpet en brav kamp for at bevare dets selvstændighed.
Selvom seværdighederne, landskaberne og historien i Wales er i en klasse for sig, er også befolkningen en væsentlig del af årsagen til, at landet er et helt unikt rejsemål. Her skal du have et ualmindeligt godt sprogøre for at forstå det walisiske sprog, der svæver frit i alt fra hovedstaden Cardiff til de fredfyldte små fiskerlejer, og samtidig vil du hurtigt mærke, at gæstfrihed, humor og en urokkelig standhaftighed efter århundreders regionale konflikter alt sammen er prædikater, der er uløseligt forbundet med de stolte walisere.
Hos Nilles&Gislev glæder vi os til at vise dig det lille land med den store palet af oplevelser, der tæller alt fra nationalparken Snowdonia og det berømte Caernarfon Castle til lokale fårehyrder, smukt vedligeholdte haver og endda smagen af walisisk vin. Så kom med, og glæd dig til at udforske en kultur og natur, der er helt sin egen.


