
- Spanien
Det solrige Sydspanien
Forkæl dig med sol, halvpension og poolafslapning på Costa del Sol, mens inkluderede udflugter fører dig til Picassos Málaga, det glamourøse Marbella og den dramatiske klippeby Ronda.

Flamencoens vugge, tapasbarernes hjemegn og en af Spaniens mest stemningsfulde regioner. Og for mange måske også “det ægte Spanien”.
De fleste kender måske først og fremmest Costa del Sol, men Andalusien byder på meget mere end en badevenlig kystlinje, grisefester og milde vintre.
Det er også regionen, hvor du finder skyggefulde gårdhaver i Córdoba, Sevilla med sine appelsintræer, dramatiske klippebyer som Ronda og de mange små bjergveje, der skærer sig gennem det frodige bagland. Og så er der selvfølgelig Alhambra i Granada – det mauriske palads- og fæstningsanlæg og et af Spaniens absolut mest fascinerende historiske steder.
Det sydspanske køkken er også værd at rejse efter. Med jamón ibérico, iskold gazpacho og grillede sardiner, som bare smager bedst på en tapasbar på et torv med et glas lokal sherry og lyden af et springvand.
Mange vælger også Andalusien som et oplagt tilflugtssted fra det danske vejr i ydersæsonerne. Og fordi der er kort mellem de store oplevelser, kan man sagtens opleve det hele i små bidder – enten på en rundrejse med dansk rejseleder eller med fast base undervejs.
Alhambra i Granada
De hvide landsbyer i bjergene
Dagsture uden lange transportdage
Milde vinterdage ved kysten






Forkæl dig med sol, halvpension og poolafslapning på Costa del Sol, mens inkluderede udflugter fører dig til Picassos Málaga, det glamourøse Marbella og den dramatiske klippeby Ronda.

Oplev Andalusiens skatte på et femstjernet flodkrydstogt fra Sevilla til Cadiz – med flamencoshow, sherrysmagning, hesteshow ved hacienda og maurisk arkitektur i Jerez og Córdoba.

Nyd en afslappet ferie i Torremolinos på Costa del Sol med halvpension, solrige strande og inkluderede udflugter til Ronda, Den Hvide By Mijas og en charmerende appelsinplantage.

Andalusien forfører med hvide bjergbyer, maurisk kulturarv, dramatiske kløfter og et køkken, der summer af oliven, tapas og den gode spanske livsglæde under et solrigt middelhavsklima.

Oplev Andalusiens hvide byer, besøg Alhambras pragtfulde paladser og Malagas livlige gader – med base på et dejligt strandhotel i Torremolinos og god tid til både udflugt og afslapning.

Fra opsamling hjemmefra til solfyldte Almuñécar – oplev Alhambra i Granada, smukke Frigiliana, Nerja og skinkebyen Trevelez med inkluderede udflugter og god mad undervejs.

Fejr julen under den sydspanske sol med base i bjergbyen Mijas. Udforsk Ronda, Málaga og Setenil de las Bodegas, og nyd julemiddag, tapas og smagsprøver fra det andalusiske bagland.

Slip vintermørket og nyd solskin og lune 20 grader på Costa del Sol. Med halvpension på 4-stjernet hotel og udflugter til Málaga, Marbella og spektakulære Ronda er alt inkluderet.

Oplev Andalusiens smukkeste byer og seværdigheder – fra det mauriske Alhambra-palads i Granada til Córdobas La Mezquita, Sevillas jødiske kvarter og den dramatiske klippeby Ronda.