Busrejse til Vestsverige

-
Kyst, kultur og krystalklare søer
  • Sverige,
    Vestsveriges idyl
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    7 dage
  • Pris fra
    9.299,-

Vestsveriges idyl

Kom med på rundtur i det vestlige Sverige, hvor farverige dalaheste pryder vindueskarmene i de rødmalede træhuse, birketræerne spejler sig Götakanalens blå vand og duften af bagværk stiger op over tagene i Göteborgs gamle Haga-kvarter. Rejsen byder på ophold i Göteborg, Karlstad, Falun og Jönköbing, og når vi ikke slentrer rundt i de hyggelige byer af vidt forskellig størrelse, tager vi favntag med Vestsveriges fantastiske natur, der viser sig fra sin flotteste side ved bredden af Vänern, ved Trollhättans brusende elv og i Vestergötlands dybe skove.

Glæd dig til

  • Göteborgs afslappede storbystemning
  • Marstrand med Carlstens Fæstning og fortællingen om Tordenskjolds soldater
  • Göta-kanalens sluser ved Trollhättan
  • Natur og kunst i Karlstad og Värmland
  • Dalaheste og svensk tradition i Nusnäs
  • Siljan-søen og besøg på Zorngården & Zornmuseet
  • Historisk industriarv i Falun
  • Afslutning ved Vättern og Jönköping

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 6 overnatninger i Sverige
  • 6 x morgenmad
  • 1 x frokost
  • 6 x middag
  • Rundvisning på Carlstens-fæstningen
  • Entré til Zornmuseet
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til Sverige og første indtryk af Göteborg

    Rejselederen byder velkommen i bussen, og sammen begynder vi vores rejse til Sverige. Vi kører med passende pauser afsted langs den svenske vestkyst, og undervejs introducerer rejselederen dig for de næste dages oplevelser og program.

    Om eftermiddagen ankommer vi til Göteborg. Her tager vi på en orienterende bytur, hvor vi bl.a. besøger det berømte Haga-kvarter med de charmerende træhuse og brostensbelagte gader. Måske lader du dig friste til at smage de traditionelle Hagabullar - de lækre kanelboller, der fås i stort set alle kvarterets konditorier og caféer. Denne er en favorit hos både de lokale og besøgende.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag.

    Bemærk: På afgangene 23/5 og 8/8 4 køres i stedet nordpå til Frederikshavn, hvor vi sejler med Stena Line til Göteborg. På disse afgange er morgenbuffet ombord inkluderet.

    Udrejse til Sverige og første indtryk af Göteborg
  • Dag 2: I Tordenskjolds fodspor på Marstrand

    Dagens udflugt går til den maleriske ø Marstrand, der ligger i yderste "række" i Göteborgs skærgård, og som er forbundet med fastlandet via en række broer og en kort færgetur fra øen Koön. Vi mærker historiens vingesus på øen, når vi besøger Carlstens-fæstningen, som ligger med en fantastisk udsigt over skærgården og har beskyttet øen siden midten af 1600-tallet. Her hører vi bl.a. historien om, hvordan det lykkedes den dansk-norske søhelt Tordenskjold at erobre fæstningen med et fåtal af tropper. En historie, der har sat aftryk i det danske sprog i form af udtrykket ”Tordenskjolds soldater”. Efter rundvisningen nyder vi en fælles frokost på en restaurant nær ved fæstningen.

    Der bliver også tid til at gå en tur i byen, der er fyldt med charmerende, små gader og farverige træhuse, som skaber en hyggelig atmosfære og måske besøge nogle af de små butikker og caféer.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    I Tordenskjolds fodspor på Marstrand
  • Dag 3: Trollhättan - sluserne ved Götakanal – Karlstad

    Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med Göteborg for at sætte kursen mod nordøst.

    Dagens første stop er i byen Trollhättan, der ligger lige ved Götakanalens brusende vand. Her ser vi de imponerende sluser, der tøjler de enorme vandmængder ved Göta älv, og som både er et ingeniørmæssigt mesterværk og en vigtig del af Sveriges industrihistorie.

    I løbet af besøget ved sluserne er der mulighed for at se skibene passere gennem sluseportene og høre om arbejdet ved kanalen.

    Efter frokost fortsætter vi gennem Västergötland til Karlstad, der ligger ved søen Vänerns bred. Byen er gennemskåret af floden Klarälven, der skaber en unik skærgårdsstemning med sine mange øer og kanaler. Vi tager på en kort orienterende tur i byen inden indkvartering.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Trollhättan - sluserne ved Götakanal – Karlstad
  • Dag 4: Svenske skove, sølandskaber og dalaheste

    Vi sætter kursen mod Siljan-søen og Nusnäs - en lille landsby i Dalarna-regionen, berømt som hjemstedet for de ikoniske dalaheste. Disse farverige træfigurer er blevet et symbol på svensk kultur og håndværk. Historien om dalahestene går flere hundrede år tilbage, hvor de oprindeligt blev lavet som legetøj til børn af bønderne i regionen.

    Vi skal opleve produktionen af dalahestene på tæt hold, når vi besøger et værksted, hvor du kan se træhåndværkere skære og male hestene. En proces, der stadig udføres i hånden. Hestene males traditionelt i klare farver som rød, blå og grøn, ofte med udsmykkede mønstre. Hvert mønster kan være unikt og kræver stor dygtighed.

    Vi overnatter i Dalarnas hovedstad Falun, der bl.a. har lagt navn til den berømte røde farve, der faktisk hedder Falu-röd, og som ses på mange af Sveriges ikoniske træhytter. Byen er særligt kendt for kobberminen, der i århundreder var en af verdens største og er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Svenske skove, sølandskaber og dalaheste
  • Dag 5: Rundt om Siljan-søen

    I dag skal vi på heldagsudflugt rundt om Siljan-søen. Vi gør bl.a. holdt i landsbyen Leksand og hyggelige Tällberg, der er berømt for sine traditionelle træhuse malet i den karakteristiske røde farve og smukt bevarede gamle gårde.

    Vi stopper også i Rättvik, hvor vi ser den flotte middelalderkirke og går en tur på den mere end 600 meter lange Landbryggan, der er en træbro, der strækker sig ud i selve Siljan-søen, og som har den mest fantastiske udsigt over området.

    Vi slutter sørundturen i Mora, der er kendt som hjemsted for Vasaløbet, et af verdens ældste og længste skiløb. Byen er også kendt for sin produktion af Mora-knive og bysbarnet Anders Zorn, der er en af Sveriges mest berømte malere. Vi skal se hans hjem, Zorngården, og på det nærliggende Zornmuseet får vi et fint indblik i kunstnerens liv og værker.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Rundt om Siljan-søen
  • Dag 6: Vätternsøen – Polka-grise i Gränna – Jönkjöbing

    Vi tager afsked med Falun og sætter kursen mod Jönkjöbing. Undervejs besøger vi slikbyen Gränna, der ligger idyllisk lige ud til Vättern sø. Gränna er kendt for de ikoniske stribede bolsjer, polkagrise. Historien går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor en ung enke begyndte at fremstille disse stribede bolsjer for at forsørge sig selv og sin datter. Hun fik tilladelse fra byrådet til at starte produktionen, hvilket var usædvanligt for kvinder på den tid. Vi skal naturligvis se, hvordan de populære bolsjer bliver lavet. Vi fortsætter turen til den sydlige ende af Vättern-søen og ankommer til Jönkjöbing først på eftermiddagen.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Vätternsøen – Polka-grise i Gränna – Jönkjöbing
  • Dag 7: Hjemrejse til Danmark

    Vi spiser morgenmad og sætter herefter kursen mod Danmark efter nogle oplevelsesrige dage i Sverige.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad

    Bemærk: På afgangene 23/5 og 8/8 køres mod Göteborg, hvor vi sejler med Stena Line til Frederikshavn. På disse afgange er middag ombord inkluderet.

Hoteller

  • Dag 1-3

    Profil Hotels Opera, Göteborg

    Dette hotel ligger på Drottningtorget, med Nordstan Shopping Center lige rundt om hjørnet. På hotellet kan du nyde godt af restauranten, der er åben hver dag, samt nyde en cocktail i baren. Den indendørs swimmingpool og to saunaer kan benyttes mod et tillægsgebyr.

    Afstand til centrum750 m
    BarJa
    FitnessrumJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    Offentlig transportJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeÅbent mellem kl. 15 og 22
    Wi-fiJa
    ElevatorJa
    Indendørs swimmingpoolJa
  • Dag 3-4 - /eller Scandic Winn

    Scandic Karlstad City

    Er et moderne hotel indrette i den gamle politistation og beliggende i hjertet af Karlstad

    AirconditionJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TerrasseJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 3-4 - /eller Scandic Karlstad City

    Scandic Winn

    Beliggende ved Klarälven, 200 meter fra Karlstads hovedgade, Kungsgatan.

    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TerrasseJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 4-6

    Quality Hotel Grand Falun (Falun)

    Dette historiske hotel stammer fra 1862 og ligger centralt i byen, tæt på mange af byens attraktioner. Hotellets beliggenhed gør det nemt at udforske seværdigheder som Faluns kobbermine, der er en del af UNESCO's Verdensarvsliste, og Dalarnas Museum

    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    LoungeJa
    TVJa
    Wi-fiJa
  • Dag 6-7

    Best Western John Bauer (Jönköbing)

    Det familieejede hotel blev bygget i 1985 og opkaldt efter en lokal kunstner, der havde boet i området. Best Western John Bauer Hotel ligger i hjertet af Jönköping ved søen Munksjön, med moderne indretning inspireret af den svenske kunstner John Bauers værker.

    BarJa
    ElevatorJa
    ElkedelJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
23-05-2026Se afrejsetider 7 dageBus fra JyllandMere end 49.899,-Bestil
13-06-2026Se afrejsetider 7 dageBus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 49.299,-Bestil
08-08-2026Se afrejsetider 7 dageBus fra JyllandMere end 49.899,-Bestil
15-08-2026Se afrejsetider 7 dageBus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 49.299,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Vores chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Køre- og hviletid

    Alle Vores busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Vores holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.200

    Afbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris
     

  • Valuta og kreditkort i Sverige

    Svenske kroner. 1 SEK = pt. ca. 0,67 DKK (27/11 2025).

    I Sverige er valutaen svenske kroner (SEK). 
    Kontanter kan hæves i automater i de fleste byer, hvor vi overnatter på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Nilles&Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.