Sawasdee khrap, og velkommen til Thailand.
Landet med de fredfyldte, hvide sandstrande, frodig jungle, fantastiske bjergudsigter, funklende templer, pulserende byliv, det velsmagende thailandske køkken, et tropisk klima og gæstfrihed i overflod. Man forstår godt, hvorfor mange danskere hvert år vælger at besøge Thailand, og hvorfor landet er et af de mest populære rejsemål i hele Asien.
Når du rejser til Thailand med Nilles & Gislev Rejser, får du en skøn kombination af afslappet stemning, smukke paradisstrande, eventyr og kulturelle oplevelser. Vi oplever alt fra Bangkoks imponerende templer og livlige markeder til frodig natur, små landsbyer og nogle af landets smukkeste strande.
Undervejs besøger vi blandt andet Grand Palace i Bangkok, sejler på floderne Mekong og Kwai og oplever den smukke natur langs den historiske Dødens Jernbane. Vi udforsker også områder med dramatiske kalkstensbjerge, rismarker og tropiske strande, hvor tempoet sænkes, og livet nydes i skyggen af palmerne.
Thailand er et land, der er utroligt populært at rejse til, og med god grund. Mange bliver simpelthen ved med at vende tilbage, når de først har været der.



