
Eventyrlige Thailand for solorejsende
Sol, storby og godt selskab
Thailand er et land, der rammer dig med det samme. Farverne, duftene og lydene. Der er smil, varme og en ro, der sniger sig ind under huden, uden at man opdager det. Denne rejse er for dig, der rejser alene, men gerne vil have fællesskabet med. Og for dig, der er til store oplevelser, eventyr og tid til at trække vejret.
Rejsen begynder i Bangkok, hvor kontrasterne står side om side. Store skyskrabere og små gadekøkkener. Det overdådige Grand Palace og de små kanaler. Gyldne templer, tætpakkede markeder og grønne oaser, der dukker op midt i storbyen. Og midt i millionbyen hopper vi pludselig på cyklerne og kører ud i det grønne. Væk fra trafikken og ind i den grønne Bangkok Jungle, hvor smalle stier snor sig mellem palmer, træhuse på pæle og små lokale markeder.
Rejsens højdepunkter

Grand Palace og Bangkoks gyldne templer
Oplev det overdådige Grand Palace, hvor 24 karat guld skinner i solen sammen med spejlmosaikker og detaljerede udsmykninger. Det tidligere kongelige palads er også Thailands vigtigste religiøse område og en arkitektonisk perle.

Sejltur i Bangkoks klonger
Vi sejler gennem Bangkoks små bifloder, de såkaldte "klonger", der snor sig gennem byen som en labyrint. Her oplever vi det lokale liv på vandet og langs flodbredden, og får et indblik i, hvordan byen så ud i gamle dage.

Cykeltur i Bangkok Jungle
Midt i millionbyen finder vi en hemmelig grøn oase. Bang Krachao – kaldet Bangkoks lunge – byder på huse på pæle, blomstrende haver, små templer og lokale markeder. En side af Bangkok, som de færreste oplever.

Railway Market i Maeklong
På Railway Market i Maeklong handles der langs togskinnerne. Når toget passerer, rykkes boder og presenninger til side i sidste øjeblik, inden det hele sekunder senere er på plads igen. En fascinerende og nærmest koreograferet oplevelse.

Det farverige Floating Market
Oplev handlen på vandet, når vi sejler gennem kanalerne ved Floating Market. Frugt, grøntsager og lokale specialiteter sælges fra små både, og vi oplever markedets liv fra vores egne både.

Broen over River Kwai - Dødens Jernbane
Vi besøger den berømte bro over River Kwai og Hellfire Pass, hvor jernbanen blev hugget gennem klippen under 2. Verdenskrig. Tusindvis af krigsfanger arbejdede under umenneskelige forhold for at bygge jernbanen gennem junglen. Området står i dag som et stærkt minde om de mange, der mistede livet.

Erawan Nationalparkens turkisblå vandfald
I Erawan Nationalpark vandrer vi gennem junglen til de smukke, turkisblå vandfald. Her er der mulighed for at tage en dukkert i det klare vand omgivet af frodig natur.

Mon-folkets landsby
Vi besøger Mon Village, hvor minoritetsfolket Mon holder fast i deres egne traditioner, håndværk og buddhistiske kultur. En af Sydøstasiens ældste folkegrupper giver os indblik i en kultur, der adskiller sig fra det Thailand, vi har oplevet i storbyen.
Afgange & priser
Her ses en liste over alle afgange
Fly – Bangkok t/r
Mad på fly
Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
Alle transfers
11 overnatninger i eneværelse
Daglig morgenmad
3 x middag
4 x frokost
Udflugter som beskrevet ekskl. entréer
Engelsk talende lokalguide
Dansk rejseleder
Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.
200 THB National Park Fee på Koh Samet, som betales af gæsterne ved ankomst.
Drikkepenge, beregn ca. 450 kr. pr. person til guide og chauffør
Sejl- og snorkletur til fem øer, kr. 200 (bestilles samtidig med rejsen)
Madlavningskursus, kr. 500 (bestilles samtidig med rejsen)
Besøg ved Grand Palace i Bangkok
Sejltur i Bangkoks klonger (bifloder)
Cykeltur i Bangkok Jungle
Railway Market i Maeklong
Floating Market
Besøg ved broen over River Kwai
Besøg ved Hellfire Pass og Dødens Jernbane
Vandring til vandfald i Erawan Nationalpark
Besøg i Mon Village
Kort
Få det geografiske overblik over rejsens forløb
Galleri






















