Julemarked i Berlin med tog
Som om julen ikke var hyggelig nok i forvejen, har vi skruet en ekstra gang på hyggeknappen på denne nye rejse, hvor vi har fornøjelsen af at rejse med tog uden togskift undervejs direkte ind i hjertet af klodens største juleby, Berlin.
Ved juletid er den tyske hovedstad et slaraffenland af butikker, julepyntede stormagasiner og julemarkeder så store som små landsbyer, og med base på et moderne hotel lige ved hovedbanen har vi det hele inden for rækkevidde. Sammen med rejselederen skal vi på sightseeing, komme tæt på historierne om fortidens opdelte Berlin og besøge nogle af byens bedste julemarkeder. Og derudover kan du med dit inkluderede kort til byens velfungerende offentlige transport gratis begive dig rundt i byen med U-Bahn, S-tog, busser og sporvogne, som alt sammen findes nemt tilgængeligt nær hotellet.
Så glæd dig til en juletur, hvor både opholdet i Berlin og transporten derned byder på hygge i højeste potens. Og hvor du med egne øjne og ører oplever, hvordan skøjtebaner, forlystelser, levende julemusik, scener med små juleshows og boder, der bugner med glühwein, stollenkager, bratwurst og kunsthåndværk er med til at fastholde Berlins julemarkeder i rollen som Europas vildeste.
Glæd dig til
- En komfortabel togtur direkte til hjertet af Berlin
- At opleve Berlins største seværdigheder mellem julemarkedsbesøgene
- Hotel lige ved siden af hovedbanegården
- Inkluderet kort til at du frit kan benytte dig af Berlins offentlige transport



