Skip to main content

Togrejse til Berlin ved juletid

-
Den behageligste vej til julebyen over dem alle

Julemarked i Berlin med tog

Som om julen ikke var hyggelig nok i forvejen, har vi skruet en ekstra gang på hyggeknappen på denne nye rejse, hvor vi har fornøjelsen af at rejse med tog uden togskift undervejs direkte ind i hjertet af klodens største juleby, Berlin.

Ved juletid er den tyske hovedstad et slaraffenland af butikker, julepyntede stormagasiner og julemarkeder så store som små landsbyer, og med base på et moderne hotel lige ved hovedbanen har vi det hele inden for rækkevidde. Sammen med rejselederen skal vi på sightseeing, komme tæt på historierne om fortidens opdelte Berlin og besøge nogle af byens bedste julemarkeder. Og derudover kan du med dit inkluderede kort til byens velfungerende offentlige transport gratis begive dig rundt i byen med U-Bahn, S-tog, busser og sporvogne, som alt sammen findes nemt tilgængeligt nær hotellet.

Så glæd dig til en juletur, hvor både opholdet i Berlin og transporten derned byder på hygge i højeste potens. Og hvor du med egne øjne og ører oplever, hvordan skøjtebaner, forlystelser, levende julemusik, scener med små juleshows og boder, der bugner med glühwein, stollenkager, bratwurst og kunsthåndværk er med til at fastholde Berlins julemarkeder i rollen som Europas vildeste.

Glæd dig til

  • En komfortabel togtur direkte til hjertet af Berlin
  • At opleve Berlins største seværdigheder mellem julemarkedsbesøgene
  • Hotel lige ved siden af hovedbanegården
  • Inkluderet kort til at du frit kan benytte dig af Berlins offentlige transport

Dagsprogram

  • Vær opmærksom på, at du selv skal transportere din bagage på og af toget samt til og fra hotellet. Da vi samtidig går en del kilometer i Tyskland, er denne rejse ikke egnet for gangbesværede.
    Kontakt Nilles&Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse. Bemærk også, at dagprogrammet kan forekomme i en anden rækkefølge.

  • Dag 1: Afsted med tog til Berlin

    Vi sætter os til rette i toget i København og gør klar til en hyggelig togrejse uden skift undervejs til Berlin. Vi ankommer sidst på eftermiddagen til byens store hovedbanegård, hvorfra vi ikke skal gå langt til vores hotel, der således ligger glimrende i forhold til U-Bahn, S-tog, sporvogne og busforbindelser.

    Alt det kan vi frit benytte os af med vores inkluderede transportkort, så uanset om du vil besøge byens bedste kvarterer, udforske seværdighederne eller hygge på julemarkederne, har du nem adgang til storbyens mange muligheder – både i fællesskab og på egen hånd.

    Efter vi er blevet indkvarteret på vores hotelværelser, tilbyder rejselederen en første lille tur med S-tog til et af byens hyggelige områder, hvor der er mange muligheder for at finde en god middag og rejsens første kop varm glühwein.

  • Dag 2: Historien om muren og julemarkedshygge

    Efter morgenmaden på hotellet tager vi i dag sporvognen til Bernauer Strasse, hvor et stykke af Muren er bevaret, og hvor vi virkelig får en fornemmelse af, hvordan det var at leve i fortidens delte Berlin.

    Der er tid til at besøge museet og udsigtstårnet, inden vi med U-Bahn kører til den store Alexanderplatz, hvor du kan udforske to julemarkeder, der ligger tæt på hinanden. Mange besøgende på markederne vælger at finde en god frokost i en af de mange boder, men der er også et bredt udvalg af restauranter i området. Og kunne du efterfølgende tænke dig en helt speciel oplevelse – og døjer du ikke med højdeskræk – kan du også tage en tur op i TV-tårnet, der rager 368 meter op i himlen her på pladsen og tilbyder en fantastisk udsigt over Berlin fra observationsdækket i tårnets kuppel.

    Dernæst går turen retur mod hotellet, og undervejs lægger vi vejen forbi det skandinavisk-prægede Lucia-julemarked i de hyggelige rammer ved det gamle ølbryggeri på Prenzlauer Berg. Her finder du eksempelvis svensk gløgg, finske vafler, laksekartoffelsuppe og andre nordiske lækkerier.

  • Dag 3: Sightseeing og Ku’damm i julepragt

    Med U-Bahn kører vi til den berømte byport Brandenburger Tor, inden vi runder Rigsdagsbygningen og også besøger det knugende monument for de seks millioner jøder, der døde under Holocaust.

    Efter at have set de tre seværdigheder, der alle er blandt Berlins mest ikoniske, fortsætter turen med bus mod boulevarden Ku’damm, der ud over at huse et af byens største julemarkeder også er flankeret af stormagasiner, herunder det nok mest berømte af dem alle, KaDeWe. Undervejs bliver der tid til frokost, og har du lyst til endnu mere julemarkedshygge, skal du kun køre et par stop med U-Bahn for at opleve det, der regnes for at være det fineste af dem på den nyrenoverede plads Gendarmenmarkt.

  • Dag 4: Med tog hjem til Danmark

    Efter morgenmaden krydser vi over gaden til hovedbanegården, stiger ombord på toget, læner os tilbage i sæderne og nyder turen hjem til Danmark.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 2.300

    Turistskat – ca. 24 euro pr. person

    Afbestillingsforsikring inkl. statsafgift: ca. 7 % af rejsens pris.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu